For 10 år siden skrev jeg nedenstående læserbrev, da min mellemste startede i børnehave.
De har ikke tid til at trøste mig færdig
Jeg fik ingen respons og valgte at flytte min datter til en Steiner børnehave.
Det handler ikke om normering, men om omsorg
Normeringen var ikke bedre her. Til gengæld var alt arbejde, samvær og fællesskab med børnene præget af en tro på, at barndommen er det voksne menneskes fundament. Du kan ikke gøre barndommen om, og derfor skal vi gøre os umage i samværet med børn hver dag. Det gælder både forældre og personale. Lysten, viljen og evnen til det handler om mere end normeringer, og jeg håber, at den nuværende debat om kvaliteten i landets daginstitutioner kan åbne for en bredere debat om det gode (børne)liv.
Hvad er velfærd?
Vi kalder Danmark for et velfærdssamfund. Er det velfærd at sikre pasning, pleje, uddannelse osv., hvis det varetages uden hjertevarme og omsorg? At måle velfærden ud fra hvor mange pædagoger der er på rød stue, om vores gamle på landets plejecentre har eget te-køkken og får bad en gang om ugen og om mine unger i skolen er bedst i test? Ikke i min bog. Der er velfærd mere end retten til ydelser – det er tryghed og vished om, at vi passer på hinanden.