Bingo på genbrug

Jeg er til genbrug. Det er unikt, billigt og klima-venligt. I dag skinner min glorie ekstra meget, da både skjorte, bælte, øreringe og fingerringe er genbrug.

Klædt i genbrug

 På mit inspirations-board til tøj, som jeg har skrevet om her, er en voluminøs skjorte. Nissen er ikke kommet med en til mig endnu, så i dag prøvede jeg en gammel-dame-skjorten fra udklædningskassen.

Skjorten købte jeg for snart 7 år siden i den lokale genbrugsforretning til fastelavn, hvor min datter skulle være klædt ud som en “gammel dame”. Forrige år var min søn “gammel dame” til fastelavn. Siden har skjorten ligget i vores udklædningskasse og været brugt flere gange, når ungerne har leget skrap dame, fin dame, gammel dame, sekretær mv.

Klædt ud som gammel dame

Bæltet er købt på et loppemarked i Holte i sommer for en 10’er. 

Øreringene har jeg selv lavet af et par gamle loops, som oprindeligt var pyntet med store blå sten og masser af guldperler, men nu skiftet ud med vedhæng fra nogle øreringe fra 90’erne, som jeg synes, er lidt for artige.

Hjemmelavede øreringe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *