Gratis yoga-stræk og afspænding

Et godt yogaminde fra min tid som yogaunderviser

Jeg elsker yoga og har dyrket yoga i mange år. Det har jeg vist allerede skrevet og fortalt om flere gange. Bl.a. her, hvor jeg har delt nogle af de videoer og undervisningsprogrammer (gratis selvfølgelig), som jeg holder mest af.

Gratis hverdagsyoga til alle

I dag afprøvede jeg en ny kanal; nemlig Feminas gratis hverdagsyoga med skønne Karen Pallisgaard, hvis bøger jeg bl.a. har læst med stor interesse og genklang.

Gratis hverdagsyoga til alle

På Feminas yoga-kanal “gratis hverdags-yoga for alle”, kan du finde forskellige yoga-sessioner. En til at blive rolig inden sengetid, en til detox, en for ryggen osv. Jeg prøvede detox-videoen i dag, som passede lige til mit humør og der, hvor jeg er lige nu.

Prust, støn, prut – fordi du kan!

Det gode ved videoerne er, at du kan lave dem, når det passer dig og hjemme på stuegulvet eller i det fri (når det bliver lidt varmere og holder op med at regne) og ikke bekymre dig om, om du trækker vejret for højt, lavt eller stønnende eller slår en prut.

I dagens detox yoga-session skulle jeg bl.a. trække vejret ind med næsen og ud med munden inspreret af Bikram yoga, hvilket helt sikkert lød mærkeligt. Men jeg gjorde det, fordi jeg var alene hjemme – og det var faktisk enormt dejligt og forløsende. Så bare kom i gang.

Undskyld, hvis du er typen, som synes, fødder er klamme

Det, glæder jeg mig til

Om få dage skal jeg hjem fra 10 ugers ferie med familien i Australien. 10 uger med solskin og kvalitetstid fra morgen til aften. Fremfor at dvæle i vemod over ferien, som nu er slut, har jeg lavet en liste over det, som jeg glæder mig til ved at komme hjem.

Listen indeholder, ikke overraskende, primært gratis glæder. Her kommer min liste.

Gense familie og venner

Selvom jeg har rejst med min tætte familie og bedste ven, så har jeg savnet mine forældre og søskende helt vildt. Savnet at følge med i deres hverdag og høre om dagens gøremål, oplevelser og små frustrationer. At være så tæt på andre mennesker er en glæde og et privilegie. Og så bliver jeg aldrig for stor til at nyde min mors kærlighed.

Min mor og jeg til årets Eremitageløb

Jeg vidste ikke, at jeg havde savnet veninder så meget, før en af dem skrev den anden dag. At hun savnede at snakke og glædede sig til vores klassiske “walk & talk”, hvor vi vender alle følelser og hver gang bliver lidt klogere på os selv og hinanden.

Ild i brændeovnen og varm te

Varm te og ild i brændeovnen er for mig indbegrebet af hygge. Måske fordi der er noget meditativt ved at sidde og puste til den varme te, mens jeg kigger ind i ilden og mærker, at kroppen slapper af ved varmen fra både brændeovnen og teen.

Og så passer ild i brændeovnen og varm te fantastisk godt til puslespil, skak og kortspil. Her på ferien er vi begyndt at spille “Hjerterfri” – det er super hyggeligt og dejligt at spille noget andet med børnene end “500” og “Røvhul”.

Nå, ja – til hele hygge-konceptet, som “ild i brændeovnen og varm te” dækker over, hører også: lange, varme karbade, dovne søndage, langsom madlavning, nybagte boller, sutsko, skønlitteratur, søde tærter, ild i stager, snobrød over bål i haven, røgelse og slumretæpper.

Ro, stilhed og fordybelse

Ro og stilhed samt mulighed for fordybelse har været umuligt på denne ferie, hvor vi har boet fem helt tæt sammen i en autocamper og fulgtes ad til alt. Jeg glæder mig helt vildt til mine stille morgener hjemme, når alle har forladt huset og jeg sidder alene i køkkenet med en kop kaffe og en lun pretzels og får et overblik over dagen. Det er den dejligste luksus.

Jeg glæder mig til kærestetid med min mand. Til alenetid med mig selv. Ro til at meditere (se den fulde guide her) og tid til at fordøje verden og dagen samt skrive.

MTB og løbeture

Jeg elsker at cykle, løbe, svømme og dyrke yoga. Selvom jeg både har løbesko med og købt en yogamåtte her i Australien, har det været svært at tage mig tid til. Og svært at gennemføre, fordi her er så vanvittigt varmt. Jeg glæder mig derfor til mine kølige, måske våde, cykel-og løbeture i Dyrehaven. I en alder af 40 er det fantastisk at føle sig stærk, smidig og i god form.

Forårsblomster- og grene

Jeg fryder mig over naturen og elsker at “trække den indenfor” ved at plukke grene og blomster og sætte dem i vaser indenfor. Det er en måde at værdsætte naturen på og hygge om mig selv og familien, synes jeg. At gøre vores hjem fint og levende ved at pynte det med blomster og grene, som skal passes som små kæledyr, der for en kort periode flytter ind i familien.

Podcast og serier i sofaen

Lige så træt jeg kan være af skærme, og den måde de forstyrrer vores nærvær på, ligeså meget må jeg også indrømme, at jeg glæder mig til at flade ud i sofaen til serier med familien og spejle mig i gode podcast. På min liste er følgende:

  • Se TV serien “Hånd i hånd” med børnene
  • Se TV serien “31” og “32” med børnene
  • Lytte til Heartbeats podcast med Sara Bro, som er handlekraftig og tydelig
  • Lytte til Heartbeats podcast “noter om angst”, fordi angst er et grundvilkår, som kan bruges positivt
  • Lytte til “Soultalk” med Pernille Aalund, fordi jeg tror, hun har fat i den lange end
  • Lytte til p1 “tal til mig”, fordi jeg grundlæggende er nysgerrig på, hvad der rør sig i andre
  • Lytte til p1 “kvinderne på kvisten”, fordi stærke kvinder med meninger er inspirerende

Jeg har tidligere lavet denne liste over gode podcast.

Lave mad, spille klaver og sy

Jeg elsker at lave mad. Særligt til høj musik og sammen med min datter, hvilket jeg også skrev om her. På ferien har den mindste, min søn på ni, også været med til at lave mad. Det håber jeg også, han vil, når vi kommer hjem. At være sammen på den måde, om et fælles gøremål, som vi glæder resten af familien og os selv med bagefter, det er hyggeligt.

Opskrift på mormors kødsauce – illustreret af min datter

Min mellemste har her på ferien fået en fetisch for juice, så det håber jeg kan blive en fælles interesse, når vi kommer hjem.

Derudover har jeg besluttet, at jeg vil lære at spille klaver. Jeg har spillet klaver som barn, og har et stående og nyder musik – så hvorfor ikke. Tidligere har argumentet været tid, men det argument har jeg besluttet at nedlægge, så nu er der ingen vej tilbage.

På ferien har jeg købt de flotteste genbrugstøj. Noget af det skal syes. særligt noget fantastisk strik i det skønneste uld. Jeg vil glæde mig til at sy det hele, mens jeg sidder foran brændeovnen med varm te og mindes denne fantastiske ferie. Og jeg vil glæde mig til at tage det på og føle mig pæn igen – selvfølgelig inspireret af min moodboards.

Det var min liste – jeg glæder mig til det hele.

Dit skrald er min glæde- om at rejse på lavbudget

Ferie “on a low budget”

Ferie kan være virkelig dyrt. Særligt sådan en lang en af slagsen, som min familie og jeg er på lige nu.

10 ugers camping i Australien, hvor vejret svinger mellem 17 og 40 grader og alt fra salt til shampoo skal købes undervejs, fordi vi selvfølgelig ikke har købt ekstra kuffert-vægt af almindelig nøjsomhed.

Gratis glæder på rejsen

Gratis glæder er noget af det, som hjælper os med at holde udgifterne nede.

Gratis glæder i form af oplevelser og camping i det fri samt glæden ved at benytte de fine anlagte stisystemer, gratis offentlige pools og skateparks samt motionsredslaber, som venligt er stillet til rådighed for alle. For ikke at tale om museer, hvor vi endda var så heldige, at få en gratis rundvisning.

Og gratis glæder i form af andres aflagte, brugte ting og sager, som cirkulerer rundt mellem os campister til stor glæde og gavn.

Cirkulær klunser økonomi

At leje og købe alt bliver hurtigt dyrt. Derfor har vi fra starten håbet på andres velvilje til at dele deres aftalte ting og sager. Med succes!!!!

Vi har klunset alt fra stole, til surfboards, krydderier, olie, blade, bøger, film, balsam og sågar et telt. Umiddelbart småting, men i den store sammenhæng alligevel noget ud fra devisen om “mange bække små”.

Meget af det vi har klunset, og brugt med stor glæde, er ting, vi ikke kan tage med hjem, når vi om en måned rejser mod Danmark igen og også i den sammenhæng giver det mening, at dele, klunse og låne fra andre.

Cirkulær økonomi udenfor camping-klubben?

Jeg har længe jagtet og dyrket de gratis glæder i alle former og afskygninger.

Inden vi rejste på ferie, var jeg så heldig at arve en andens flyttekasser og låne kufferter til vores rejse. Og jeg havde glæden ved at give børnenes aflagte tøj og sko væk, som på mystisk vis væltede ud af skabe og de fjerneste hjørner af børneværelserne, da vi rydde op og pakke sammen til vores rejse.

At dele og låne af hinanden giver simpelthen bare så meget mening. Ikke kun på ferien og for at spare penge, men i det hel taget.

Hvordan ser en god hjemmeside ud?

Hvordan ser en god hjemmeside ud? Hvordan er den struktureret? Hvad er balancen mellem tekst, billeder og måske video? Kan man mixe en hjemmeside og en blog – eller virker det useriøst? Hvor personlig skal en hjemmeside være?

Noter til brug for “ny hjemmeside”

For et par uger siden skrev jeg et opslag, som jeg delte i forskellige iværksætternetværk, som jeg er medlem af. Her spurgte jeg om, hvordan en god hjemmeside ser ud. Jeg bad specifikt om input og kommentarer – ikke tilbud.

Gratis viden og perspektiver

Jeg fik mange gode forslag, kommentarer og input, som alle var til stor inspiration – også dem, jeg ikke var enige i, fordi de fik mig til at reflektere over, hvad formålet er med min hjemmeside, og hvilket budskab jeg gerne vil sende og til hvem.

Jeg har samlet de væsentligste input nedenfor i håb om, at andre måske kan have glæde af dem.

Jeg har selv brugt dem som en form for ”opskrift” eller ”guide” til at udarbejde min hjemmeside, som jeg har bygget op via WordPress.

Det skal du gøre dig klart, inden du begynder at bygge din hjemmeside op

  • Hvem er din målgruppe?
  • Hvad er dit budskab?
  • Hvad er dine værdier?
  • Hvordan skaber du sammenhæng mellem målgruppe, budskab og værdier?
  • Hvis du tilbyder mere end blot ydelser, og f.eks. også har en blog – hvad er da sammenhængen mellem ydelser og blogindlæg?

Det skal du have in mente, når du begynder at bygge din hjemmeside op i forhold til grafik og indhold:

  • Din tekst skal være informativ, kort og let at læse.
  • Byg dine tekster op efter strukturen: overskrift, teaser, brødtekst – og suppler med billeder løbende.
  • Vælg billeder og video fremfor lange tekster.
  • Arbejd med at skabe en ”stemning” i dine tekster, der understøtter din målgruppe, dit budskab og dine værdier.
  • Tænk i brugervenlighed, f.eks. ved intuitive links, der guider din læser rundt.
  • Opbyg en klar menu-struktur. Tænk på, at læserne læser fra venstre mod højre og er vant til at menu-strukturen starter med ”om” og slutter med ”kontakt”.
  • Test om de farver, du synes er flotte, også er læsevenlige.
  • Test, hvordan din struktur, opbygning og grafik ser ud på forskellige enheder.

Gratis glæder hver dag i december – en anderledes julekalender for hele familien

I går lavede min søn og jeg vores familie-julekalender færdig. Julekalenderen lavede jeg sammen med min datter sidste år af en brugt te-julekalender fra forrige år, se mere her.

En hjemmelavet julekalender for hele familien

Vores julekelander

Kalenderen er ret simpel. Hver dag skiftes vi til at åbne en skuffe. I skuffen ligger en seddel, og på sedlen står en aktivitet eller oplevelse, som vi skal sammen den konkrete dag. Selvfølgelig altsammen under overskriften “gratis glæder”🎁😃
Fordi vi rejser på ferie den 10. December, er der kun 10 sedler i kalenderen i år. Men måske nogle alligevel kan blive inspireret til lidt julehygge med familie og venner.

10 gratis glæder

Her kommer vores 10 aktiviteter/oplevelser til fri inspiration og gratis juleglæde:

  • 1: bage og lave et brunkagehus
  • 2: spred juleglæde i skolen og på arbejdet
  • 3: på tur til KBH og se på de pyntede huse og gader
  • 4: have nissehuer på hele dagen
  • 5: drikke varm kakao med kanel, mens vi ser julekalender
  • 6: se så mange julefilm, som vi kan holde os vågne til
  • 7: dyneparty hos mormor
  • 8: på Frilandsmuseet og se teater med drillenissen
  • 9: risengrøsd til aftensmad med saftevand og hvidtøl
  • 10: “be together” – vi rejser på en laaaaaaang ferie
  • Håber dette måske kan inspirere eller sprede juleglæde🦌🎄

Tillykke, du har vundet….

I mine første 39 leveår har jeg aldrig vundet en flyvende fis. Men efter jeg meldte mig ind i Real Dania i mit 40’ende år, har det ændret sig.

Mand og søn

Dating med Real Dania

Jeg meldte mig ind i Real Dania i sommerferien, fordi jeg tænkte, at det kunne danne ramme for dates mellem min mand og jeg. Den type dates, som er romantiske, fordi vi er sammen om en fælles nysgerrighed og ikke kigger hinanden dybt i øjnene. Og så for at vinden bogen “Turen går til Real Dania”, som jeg længe har kigget på.

Jeg vandt bogen, er stadig medlem, men har endnu ikke været på tur med min mand. Til gengæld har jeg i dag været på tur med både manden og to ud af tre børn til BLOX.

Foredrag, guidet tur, sanse-oplevelse, workshop og frokost – Gratis!

Jeg var nemlig så heldig at vinde fire billetter til et arrangement for både børn og voksne. Et arrangement, som indeholdt en guidet sansetur for børnene med fokus på, hvordan man ikke blot ser, men sanser en bygning samt en workshop, hvor de fik lov til at boltre sig i krea-gadgets og bygge små model-bygninger.

In the making

For de voksne var der først en fin introduktion til, hvad Real Dania er og hvilke byggerier og projekter, Real Dania støtter. Dernæst en spændende rundvisning i BLOX, som er en fantastisk interessant bygning med en vild historie og ambition, som umiddelbart er lykkes. En del af ambitionerne med bygningen var bl.a. at den skulle fungere som en levende by i byen og dermed være i brug hele døgnet. Derfor rummer bygningen forskellige funktioner som parkeringskælder, kontor, museum, fitnesscenter , cafe, restaurant og boliger. Det var enormt livsgivende at være så tæt på andre menneskers dagligdagsliv og få lov til at kigge ind uden at være den klamme belurer.

Efter den børn- og voksne opdelte rundvisning og workshop var der fælles frokost med frisksmurte sandwich og vand. Alt. sammen helt gratis!

Tak

Jeg synes, det er fantastisk, at min familie og jeg fik sådan en fin oplevelse. Vi havde aldrig selv fundet på at besøge BLOX (jeg vidste faktisk ikke, at det eksisterede), og jeg havde aldrig kunne lokke mand og børn med, hvis det ikke var noget, som jeg havde vundet billetter til.

Vi havde aldrig fået mulighed for at høre de spændende foredrag, og jeg havde aldrig fået børnene til at deltage i en workshop. Jeg føler mig meget heldig og vil helt sikkert deltage i flere arrangementer og selvfølgelig også konkurrencer fra Real Dania.

Sustainable look & to do – Moodboard november og december 2019

Det er helt fjollet! Uden grund og spild af tid, men jeg gør det alligevel. Laver nyt moodboard for resten af november og 10 dage ind i december, hvor jeg rejser til Australien og går på sommertid.

Moodboard for november/december 2019

På date med Picasso i karamel, tern og min mormors gamle basker hue

Jeg har været igennem stakken af magasiner og reklamer igen, igen og revet billeder ud. Det pudsige er, at der i stakken af magasiner er blade tilbage fra 2017 under temaet “forår” – og alligevel er der masser af billeder og “look”, som jeg får lyst til at afprøve. Så meget for tidens tendenser!

Blandede materialer, karamel og Picasso

I november/december vil jeg huske, finde, låne og afprøve:

  • Tøj i brun, beige og karamel og gerne køre et fuldt suit under overskriften “brun”. Har jeg noget? Ja, nok mest i beige, men måske mandens klædeskab skal udforskes lidt?
  • Tern! For Guds skyld giv mig tern – jeg kan mærke, at de vil gøre mig godt. Da jeg var 13 år, gik jeg model for en børnetøjsforretning og fik i løn lov til at vælge et sæt tøj. Jeg valgt nogle bukser i pepita-tern, men havde ikke modet til at gå med dem. Nu tager jeg revanche og vil iklæde mig alle de tern, jeg kan finde. I sommer købte jeg den smukkeste ternede Burberry jakke på loppemarked. Den skal jeg da bruge som cardigan her om vinteren, måske ikke samme med denne strik (se billede) – men hver for sig er de mine nye yndlings items. Jeg har også en nederdel i tern i kælderen, som børnene har været klædt ud i mange gange (købt i genbrugen for 6 år siden). Måske den kan sys om?
  • Blandede materialer; fløjl, uld, satin og silke. Jeg må ned i kælderen og finde mine sommerkjoler og nederdele frem og forsøge at mikse dem med strik. Enten en tynd rullekrave inden under en kjole, eller en chunky strik udover. Og hvad angår fløjl, så har min datter en fin nederdel, og jeg har også denne kjole (købt for 45kr!!!!), som jeg lige skal finde mod til at bruge full-blown på arbejde (har haft den på med en strik udover).
  • Baskerhuen. Min mormor gik med sådan nogle, og jeg ved, at min mor har gemt en af dem. Den skal jeg prøve! Hvis jeg er heldig, dufter den stadig af min mormor (som døde i 2010) og måske også af min mor. Kvinderne i mit liv samlet i en baskerhue!
  • Picasso – ham vil jeg møde på ARKEN sammen med familien og gode venner, hvor der netop nu er en udstilling under navnet “Elsket af Picasso”.

Denimjakker, masser af hygge pakket ind i Netflix og te og en lille smule leopard

På mit moodboard er der også masser af hygge – derfor den søde pige i blå uldsweather og med en stor tekop i hånden (Hun er kun at se på det øverste billede) . Hun er ikke model, men genstandsfelt for en artikel om at være uhelbredelig syg. Som hun sidder der, ser hun ikke syg eller ulykkelig ud. Tværtimod emmer hun af ro og hygge.

Der er også et billede af en kvinde i en denimjakke, som hun bruger som cardigan. Hun er heller ikke model – jeg synes bare, hun ser mega cool ud. Voksen, rå og hot!

I November/december vil jeg:

  • Finde mine cowboyjakker frem fra sommergarderoben og bruge dem som cardigans.
  • Se den anbefalede Netflixserie om de to teenagere Alyssa og James: “The end og the f***ink world” med mine børn.
  • Huske mig selv på, at jeg stadig er sporty på den sprøde, og ikke kun yoga-agtige måde, ved at tage min og mandens gamle træningstrøjer på fra 90’erne.
  • Lade min leopard top vise lidt tænder under en varm strik.

Ta daaaaa – sikke en måned at gå i møde.

Gratis glæder blev censureret til aktiviteter

På Facebook driver jeg en lukket gruppe kaldet (surprise!) “Gratis Glæder”. Min tanke med gruppen var, at dele mine glæder til inspiration for andre. Indtil nu har jeg delt indlæg om bl.a. gratis oplevelser.

I skammekrogen

Det er sværere end jeg troede, at drive sådan en gruppe, fordi jeg allerede inden jeg har skrevet eller delt noget, har censureret mig selv i skammekrogen. “Ej, Sigga – det er ikke gratis”. “Det er for banalt – det ved alle da”.”Argh, pas nu på, du ikke bliver coach-wannabe-klam”, osv.

Glæden ved naturen

Den anden dag var der en ven, som skrev til mig, at til trods for, at hun havde meget, var hun ikke glad. Hun var inspireret af mine gratis glæder og mit mod til at stoppe op, træde ud af vanen og gøre noget andet. Den mail gjorde mig glad og fik mig til at tænke, men hver gang jeg prøvede at dele mine tanker, kom selvcensuren frem og sagde: “Lad nu vær’. Svar din ven personligt, men lad være med at tro, at du er et orakel, bare fordi du har gået igennem en svær periode. Det gør alle, så ti’ lige stille”.

Vågn op

Den sidste måned har jeg gået til forelæsninger på åbent universitet med filosof Anders Dræby under temaet “Vågn op til Livet”, inspireret af bogen af samme navn.

Noget af det skønnest ved de forelæsninger var, at jeg kan konstatere, at jeg er helt vågen i mit liv. Jeg har forholdt mig til, at jeg skal dø, og hver dag derfor skal leves bedst muligt. Og hvad betyder det så? Bedst muligt? For mig betyder det, at jeg kan mærke min egen glæde og mærker den hver dag.

Logbog over glæde

Da jeg for et par år siden gik hjemme i joggingtøj og var fortvivlet over mit liv, som jeg følte løb afsted med mig, uden at jeg rigtigt kunne mærke min glæde, begyndte jeg at føre logbog over min glæde.

Time for time skrev jeg ned, hvad jeg havde lavet og i hvilket omfang og hvordan, det gjorde mig glad. På det tidspunkt skulle jeg ikke noget. Jeg kunne vælge at fylde mine dage med det, jeg havde allermest lyst til, fraset selvfølgelig det huslige arbejde, som hører med til at være mor til tre og hustru.

Konklusionen var, noget med at flyde

Konklusionen var, at jeg mærkede min glæde mest eller tydeligst, når jeg “flød” med tiden. Når jeg blev begejstret, oplsugt eller betaget og lænede mig tilbage og nød det. Det kunne være alt fra en gåtur i skoven, til en dans med min datter, mens jeg lavede mad til havearbejde eller journalistisk arbejde. Det kunne også være rengøring! Bottom line er, at jeg nød det. Og jeg mærkede, at jeg nød det.

Alt er naturligvis ikke nydelse, og det tror jeg heller ikke det skal være, men det at være opmærksom på, hvad og hvornår noget giver nydelse, det giver mulighed for at forfølge nydelsen. Prioritere og planlægge den (Som når nogen knalder onsdag og lørdag).

Løbetur

Konklusionen var, noget med mig selv

Nøste spørgsmål var, hvilke betingelser der skulle være tilstede for, at jeg kunne “flyde” med tiden, og hvorfor jeg nød noget mere end andet.

Jeg “flød” med tiden, når var mig selv. Når jeg gav los, og var en smule pinlig, fordi jeg syntes det var sjovt, at klæde mig ud, inden jeg gik op og handlede ind i Netto eller legede “ikke træd på stregerne”, når jeg gik. Troede på mirakler og forstillede mig, hvordan jeg skulle finde et spædbarn i en kurv, som jeg selvfølgelig måtte adoptere. Drømte om at blive selvstændig “Sigga”, fremfor et bestemt fag eller håndværk osv. Udrettede noget, som gjorde mig tilfreds eller stolt – alt fra hjemmelavet müsli til en stensætning i haven. Måske kan man sige, at jeg flød, når jeg droppede samfundet, kloge Åge og den voksne Siggas formaninger og genfandt Sigga – hende jeg er, før alt andet.

Moodborad in the makin proces

Konklusionen var, noget med gratis

Jeg nød det allermest, når jeg var alene eller sammen med min familie og når noget, var gratis. Ikke fordi det kostede 0 kroner, men fordi jeg blev enormt rørt over, at jeg var så heldig, at få noget så fint forærende. På den måde blev glæden fordoblet. Først nydelsen ved glæden, dernæst taknemmligheden over at få glæden.

Børn, mand og nære relationer – tænk, at man kan få noget så kærligt og livsgivende gratis (ja, ja – børn koster penge at have, ligesom det koster penge at leve, men jeg betaler ikke for deres samvær eller skønne grin). Naturen, som bare altid er smuk og gør mig glad. Og jeg kunne blive ved (læs mine andre indlæg, så ved du, at jeg bliver glad af andet og mere end børn, mand og natur).

Datteren min har lavet te og mad til mig “på sengen”, fordi jeg er syg:-)

Tilbage til Facebook-gruppen

Derfor er det faktisk sværere end som så at formidle og dele min glæde ved gratis glæder samt det, der i dag er blevet en livsstil.

Livsstilen er baseret på en række valg og prioriteringer, som jeg har foretaget på baggrund af min lille logbogs-analyse om, hvad der gør mig glad. Og trods den lidt exceptionelle baggrund, går der også “hverdag” i min hverdag, og det giver ikke mening at dele min daglige glæde ved fx at cykle til arbejd igen og igen.

Derimod forsøger jeg at dele mine oplevelser, og det er jo fint. Men den helt store glæde ligger jo faktisk ikke i selve oplevelsen, men i det at være vågen og få øje på den, se den, prioritere den, gøre den og måske endda fryde sig over, at den er gratis. Blive taknemmelig og rørt over, at den “gave” fik jeg også, og få lyst til at give noget igen. Det har jeg haft svært ved at formidle, men min vens mail om at være et sted i livet, hvor det er svært at mærke glæden, har givet mig lyst til at øve mig. Jeg skal bare finde en form, som jeg selv kan være i.

Sådan ser jeg ud. På vej fra arbejde, hjem til familien, på cykel selvfølgelig og klædt i genbrug

På toppen

Den smukkeste udsigt over København, indhyllet i røg og til lyden af ski, der skurrer mod plastik. Det er belønningen for at gå 85 meter op af Amager Bakke.

Vue ned over Amager Bakke

Forklædt som skibakke

Lørdag pakkede vi børnene og kørte ud for at se det mærkelige fænomen: kraftværk forklædt som skibakke.

Det var mystisk. Forunderligt. Godt tænkt. Skide skægt. En gratis glæde.

At stå på ski koster penge og mod. Men at gå lang skisporet, op, op, op – det er gratis.

Gratis udsigt, wow-effekt og grin

Det er en forholdvis kort tur, og der er masser at se på undervejs. Skibumser, der kører selvsikkert ned og har overskud til at lave tricks undervejs, og nybegynderne, som kører i en stiv plov med et lidende ansigtsudtryk.

På toppen belønnes man af den smukkeste udsigt; 360 grader rundt.

En fin lille tur.

Tusinde tak for venligheden

Nogle gange møder man mennesker, som bare er søde og omsorgsfulde uden snert af at være beregnende.

Det er værd at bemærke, værdsætte, hylde og sige mange, tusinde tak for. Og det er værd at lade sig inspirere af og dele, for helt ærligt- er det ikke sødme og venlighed, der binder os sammen?

Tak

Oprigtig sød

Ohana er guldsmed på Østerbro. Han er meget dygtig og utrolig sød. Ikke bare venlig, men oprigtig sød.

Min far har ikke ret mange penge. Eller nærmest ingen, da han lever af den folkepension, som han får udbetalt. Han brokker sig ikke, tværtimod er han fantastisk god til at se og værdsætte gratis glæder samt spotte tilbud og leve på en sten. Men selvfølgelig kan det ses – han går ikke i pels, mærkevarer eller dyre sko. Tværtimod holder han sine ødelagte briller fra Tiger sammen med en klips for at få dem til at række længere.

At se kunder som mennesker

Det tror jeg, at Ohana bemærkede, da jeg kom med min far for et par måneder siden og bad ham forlænge et guldarmbånd, som jeg havde fået i gave af min farmor ved fødslen, men aldrig gået med, da det var til en nyfødt.

Efter lang snak om forskellige muligheder for at forlænge og priser herpå, accepterede vi et tilbud, som vi begge fandt rimeligt, men også bekosteligt. Det var min far, som betalte, da forlængelsen var min 40 års fødselsdagsgave.

Kort efter knækkede armbåndet, da det var for spinkelt til min hverdag og sprælske adfærd. Min far og jeg gik til Ohana, som kom med forslag til reparation og forstærkning, men også godt kunne se, at min far allerede havde betalt flere penge end han havde for forlængelsen.

Nu kommer det søde

Meget, meget sødt, og uden spor af arrogance eller storladenhed foreslog Ohana, at han ville se, om han havde en rest af en guldlænker, han kunne væve ind i den eksisterende for på den måde, at gøre armbåndet mere holdbart. Da det var en rest, skulle vi selvfølgelig ikke betale. Heller ikke for hans tid, for i hans øjne var der tale om en reparation.

Ohana kunne sagtens have bedt om penge for både udførelse og guldlænken. Men jeg tror, han så situationen og ønskede at understøtte min far i at være giveren af det fine, smukke armbånd, som uden tvivl kostede langt mere, end nogen af os havde regnet med. Det synes jeg, var meget, meget sødt.

Go West – it’s the best!

Vestegnen er så utrolig meget smukkere end sit rygte. Det kan jeg skrive under på, efter børnene og jeg tog på udflugt til Vallensbæk i forgårs.

Svampe på stribe

Bedre end sit ry

Jeg arbejder for Vallensbæk Kommune lige for tiden – og det er på mange måder en glæde. Bl.a. fordi jeg af den grund “opdagede” Vallensbæk, som udover detailplanlagt byggeri og infrastruktur fra 1970’erne byder på en gammel landsby omkranset af en lille å, mose, skov og selvfølgelig Øresund og havnemiljø.

Den gamle landsby

Ungerne og jeg kørte dertil og startede med at gå en tur i den gamle landsby, som minder om Bornholm med små lave, kalkede bondehuse i et virvar. Dernæst fulgte vi den “grønne kløversti”. En markeret gå tur på ca 3.5 km gennem landsbyen, langs skoven og forbi en nyanlagt naturlegeplads.

På naturlegeplads

Downtown idyl

Vi farede vild og endte downtown, som helt ærligt var lidt af en skuffelse. Jeg havde holdt foredrag for børnene om ghettoer, lejlighedsbyggeri i beton og stor skala samt den klassiske emne om: At ikke alle er lige så heldige som dem, og kun 20 km fra os, kan hverdagen se meget anderledes ud.

Jeg tog fejl. Selvom jeg både google og ledte fandt vi ingen ghettoer, gangstere eller oprørske unge eller tilsølede gamle. Tværtimod emmede der af ro og idyl. Vi var nok de mest larmende på torvet, hvor vi spiste frokost.

Frokost på torvet

Efter vores frokost opsøgte vi byens største boligkompleks i håb om at se det, som vi troede karakteriserede vestegnen. Igen, blev vi skuffede og gik hurtigt videre mod mosen og tilbage til landsbyen.

Vi kommer igen og tager den sorte sti

Vi gik som skrevet langs den “grønne kløversti”. Så vidt jeg har kunne læse mig til er der i alt fire afmærkede stier. Vi vil helt sikkert komme tilbage og gå bl.a. den sorte sti, som går gennem mose og ned til vandet.

Top 5 podcast

For et år siden kan jeg huske, at jeg sagde til en anden, som fortalte mig, at hun hørte podcast: “Jamen, hvornår hører du dem? Og vil du ikke hellere læse eller lytte til en bog? Eller høre musik?”.

Top 5 podcast

Jeg kunne ikke forestille mig, hvad podcast skulle kunne give mig. I mellemtiden er jeg blevet både klogere og fan af podcasts. Lige nu arbejder jeg for en kunde, som er en times cykeltur væk. På den cykeltur har jeg hørt mange podcasts. Her er mine top 5. De er selvfølgelig gratis – og hver i sær en kæmpe glæde at lytte til.

Hjernen på overarbejde, fordi

Den fortæller dig det, du behøver at vide om hjernen for at forstå, hvordan den virker og giver helt lav-praktiske gør-det-selv fif til, hvordan du kan skabe de mest gunstige forhold for din hjerne i en tid, hvor hjernen er udfordret.

Hjernen på overarbejde

Hvert afsnit starter med en fin introduktion til emnet inden for en ramme af hverdagen, de fleste kender den. Dernæst viden om, hvordan emnet eller situationen belaster vores hjerne og til slut konkrete fif til, hvad man (relativt let) kan gøre anderledes.

Podcast-serien er fortalt af psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff, som har skrevet bogen af samme navn. Se mere her.

Drømmenes kaptajn, fordi

Journalist Susanna Sommer fortæller melodisk om sin egen barndom og ungdom i 1970’erne ud fra en længsel om at stikke af og gøre oprør mod det bestående som Kløvedal. Kløvedal er dermed ikke omdrejningspunkt med inspirationskilde og referenceramme for Susannss egen, mere normale, hverdag.

Som barn fulgte jeg Kløvedals rejser fra lædersofaen i stuen sammen med mine søskende og forældre. Som ung læste jeg Kløvedals romaner om hans opvækst og dannelse. Ved et tilfælde faldt jeg over denne korte podcast-serie, baseret på interviews med Kløvedal, og blev begejstret – for Kløvedal og især Susanna.

Er du sindssyg, fordi

Karen Fastrup fortæller om og reflekterer over en periode af sit liv, hvor hun var på kanten af sindssyge. Med præcise og finurlige ordspil, som holder lytteren vaks, fortæller hun åbent om, hvordan et sindssygt sind agerer og føler. Den verden (de sindssyges) som virkede tosset og helt ”off” er pludselig ikke så langt væk – tværtimod er den til at forstå. Det er både skræmmende og opløftende, men fremfor alt befriende og interessant.  

Jeg tænker, at alle frygter eller er bange for at blive sindssyg. Jeg er i hvert fald. Karens podcast gjorde ikke min formodning om, hvordan det er at være sindssyg mindre skræmmende. Tværtimod viser hun, at alle – også kloge, dygtige forfattere, kan blive sindssyge, og dermed er alle i risikozonen. Men hun fortæller også, at der er hjælp at få og at hjælpen kan rede en ud af sindssygen, hvis den rammer.

Musikken er et monster, fordi

Iben Maria Zeuthen spørger sin far, Morten Zeuthen, som er professionel cellist, om, hvorfor han valgte musikken til og prioriterede den over familien og hende. Fremfor at svare med skyld, skam og undskyld, fortæller han begejstret og betaget om, hvad musikken gør ved én via anekdoter fra en anden tid. Og så spilles der skøn klassisk musik.

Jeg var ikke vild med Iben Maria Zeuthen under Ghitta-dramaet, men det er jeg i denne podcast.

Podcasten er en god blanding af tale og klassisk musik og meget underholdende.

Beethovens ni symfonier, fordi

Jeg kan rigtig godt lide klassisk musik, men selvom jeg prøver, lærer jeg aldrig systematikken og sproget. I den her podcast interviewer Kristian Leth forskellige fagpersoner inden for den klassiske-musiks verden, og sammen stykker de en fortælling sammen om hver af Beethovens ni symfonier.

Det er meget let at lytte til, som en lullende fortælling, hvor det som jeg syntes var svært ved klassisk musik, bliver indlejret og naturligt.

Efterår kom indenfor

Jeg eeeelsker efterår. De brændte farver, snerten af kulde, det krybende mørke og de pludselige røde, lidt hidsige bær på grene og buske.

Træk naturen inden for

Jeg er heldig. Jeg bor tæt på skov og har en have fuld af smukke træer og buske. Men skønheden forsvinder for mig. Eller; jeg vil have mere. Jeg vil nyde den mest muligt, netop nu hvor den er særlig smuk. Derfor går jeg hvert efterår i gang med projekt: træk naturen inden for. Sidste år så det sådan her ud, i år blev det til masser af svampe i vaser.

Svampe i vase

Helt lavpraktisk så går jeg på tur med en kurv, en skovl og en grensaks. Graver og klipper alt, hvad der falder mig i øjnene, for så at gå hjem og plante vaser mv. til. Det spreder så megen glæde.

Svampe og røde sankt hans urt i vase

På byvandring i Hillerød – og alle tre børn smilede

Vi har gjort det før. I lørdags gjorde vi det igen. Stod tidligt op (måske en overdrivelse), pakkede mad og drikkevare (okay, en pose med daggamle pretzels, som ingen alligevel gad at spise, fordi de smagte af æg) og kørte til Hillerød for at vandre rundt i gader og stræder samt besøge Frederiksborg slot og have.

Et hit

Turen var et kæmpe hit. I dag er det mandag og jeg klapper og smiler stadig.

For pigerne var der et hav af genbrugsbutikker at gøre gode fund i. Særligt keramik var vi meget heldige med.

Min datters genbrugsfund

Min søn havde sit skateboard med og syntes, Hillerød bød på mange gode “kanter”. Jeg var vild med, at der var plads og ingen trafik, så han kunne være omkring os, mens han stod på sit board.

Hemmeligheder

Vi besøgte også slottet og endte med at være der, til vi blev smidt ud.

Slotskirken

Vi var så heldige at falde i snak med en vagt, som gav os en personlig rundvisning tilpasset børnenes nysgerrighed. Han var intet mindre end fantastisk. Han viste os bl.a en række udvalgte malerier, hvor motiverne bevægede sig med øjet. Nærmest som magi. Med udgangspunkt i vores allesammen forundring over denne teknik, fortalte han os flere anekdoter, som han flettede ind i både slottets historie og danmarkshistorien.

Fint lys i kirken

Til det skal siges, at vi kom med tre børn på 15,13 og 9 år, som alle var helt optaget af vagtens historier. Så meget, at de to mindste var helt hooked på at gå hjem og tegne “perspektiv-tegninger”, som vi lærte, at teknikken hed.

Ret fjollede. Noget med nogle klap-stole….

I museets kælder er der et fint børnemuseum, hvor vi brugte tid på at skrive med blæk, tegne og prøve hatte. Hvor ofte gør man det med store børn? Ikke ret ofte! Eller vi gør ikke…. men det var så sjovt og hyggeligt og vi gik kun, fordi vi blev smidt ud.

På med hatten

Vores sidste sightseeing punkt var slotshaven. En smuk barokhave, hvor vi dog fræs ganske meget og mest morede os med at fodre fugle med vores uspiste, klamme, ægge-pretzels.

Brødkamp!

Tag til Hillerød, der er virkelig fint og rart at være.

Hjemmelavet kese = hjemmelavet tyrkisk-spa-vaskeklud

Den her opfindelse er genial. Jeg er så glad for den. Hverken billede eller ord kan beskrive dens anvendelighed og genialitet. Men jeg prøver, ellers kan jeg jo ikke give ideen og glæden videre.

Den ser ikke ud af meget, men bare vent – den bliver den gode ven

Mit møde med kesen

For et par år siden var jeg i tyrkisk bad med min mellemste. I den mest dodgy ende af Nordvest, nede i en kælder beklædt med marmor og stoppet med buster af nøgne, smukke damer og mænd samt en tung luft af damp og sød te.

En del af session omhandlede vask med kese. En ad gangen lå vi på en marmorbriks på maven og blev vasket af en dame ved navn Maria med kese og utrolig meget skum. (Min mellemste skrev efterfølgende en fiktiv krimi om hele optrinnet, men da vi lå der, var det meget dejligt.)

En handske uden fingre

En kese er en slags handske uden fingre, som man kan vaske, gnubbe eller skrubbe huden med afhængigt af, hvilket stof den er syet i. Jeg syntes den var meget eksotisk og som minde om en hyggelig eftermiddag, købte jeg til min datter og jeg.

Min mor er så sød at købe olivensæbe til mig, som jeg vasker mig. Sæben ligger på kanten af vores badekar og er derfor ofte offer for en del regn, hvilket “slider” på den, og det har ofte ærgret mig, fordi den jo dermed bliver brugt hurtigere op.

Men kesen, og nu kommer det smarte trick, kunne jeg putte den lækre olivensæbe fra min søde mor ned i kesen, som nok blev våd, men samtidig holdt på sæben.

Altså upcyclede jeg kesen til en salgs skrubbesvamp, med indbygget sæbedispenser. Jeg var meget, meget glad for min opfindelse og sled den faktisk op.

Homemade

Efter en lang introduktion kommer vi nu til resultatet: Min egen hjemmelavede kese. Lavet ud af en gammel, enlig sok.

Homemade kese

Jeg ved godt, det lyder helt gak gak. Men lader du være med at kigge på sokken, og tænke på, at den har rummet svedige tæer, så er det en meget fin kese, som til fulde lever op til formålet.

Selv tak for en skør, men fin ide – brug den bare.

Hvad give man en teenager? En æske med kastanjer og søde ord

Jeg ELSKER kastanjer og har altid, så længe jeg kan huske, nydt at samle kastanjer, udsmykke mit hjem med dem eller have dem i lommen og “nusse” dem.

Kastanjer

Min datter fyldt i går 13 år. Efterårsbarn, teenager, pige, nogle dage tvær og andre dage fjollet. Den slags, der strukturerer og ordner i form af lister, men roder alle vegne. Kvik, kæk og sjov, men også ekstremt betænksom og omsorgsfuld på en stille måde. Hun mærker og ved, hvad der rører sig i andre og kommer med små gaver og erkendelser.

Det var f.eks. hende, der samme dag jeg skulle undervise i yoga for første gang, havde lavet denne søde tegning til og hængt dem op som en overraskelse. Og hende, der lavede mit hjemmekontor til mig med udgangspunkt i en analyse af, hvad jeg stod for.

En æske af barndom, natur og søde ord

Igår var det hende, der skulle forkæles. Hun fik en tur til Berlin med mig og en æske, foldet ud af hendes barne-tegninger fra børnehave-tiden, fyldt med smukke kastanjer, hvor jeg havde skrevet bogstaver, der dannede ord.

Jeg ved ikke helt, hvad hun synes om gaven. Hun grinede fjollet, især da jeg forslog hende, at kastanjerne kunne stå i hendes vindueskarm. Måske passer de ikke til “looket” på hendes værelse, som er kendetegnet ved tre gennemgående farver (hvid, sort og grå) og minimalistisk indrettet og støvsuget for alt pynt. Men jeg tror, hun blev glad for, at jeg havde taget mig tid og gjort mig umage.

Måske en dag, når hun er ked af det over teenagelivets uretfærdigheder, kan hun tage æsken frem, ordne bogstaverne og vide, at hendes mor synes, hun er det bedste i verden, fordi “Wilma er sød”.

Gratis glæder i en travl hverdag

Siden begyndelsen af august har jeg og familien haft travlt. Men nok mest mig.

Lige nu arbejder jeg som interim projektleder for fem kommuner, samtidig med at jeg skriver for forskellige virksomheder og arrangerer et seminar om mindfulness. Spændende, udfordrende opgaver, som jeg selv har sagt ja til, men som selvfølgelig ligger som en filtret rodebunke henover min kalender og optager det meste af min tid. Også tid til gratis glæder.

Gratis glæder kræver også tid

I starten af mit “gratis glæder projekt” så jeg det som et bevist fokus og en levemåde. Det gør jeg stadig, men jeg har også fået øje på, at mange gratis glæder kræver tid og kan være svære at forene med et tidskrævende arbejds- og familieliv.

For præcis et år siden gik jeg ture med mine døtre og plukkede hyldebær for bagefter at lave hyldebærsaft, som jeg serverede med nybagte boller. I dag blev det til vafler, lavet ud af vaffelmix fra Netto til 7kr. med en kop te til, fordi jeg også skulle arbejde et par timer.

Gratis glæder fylder stadig i min hverdag, men lige nu har jeg ikke tid til at gå på opdagelse i dem, men glædes ved mine gamle kendinge, som er med til at gøre hverdagen god. Nedenfor kommer mine bedste gratis glæder til en travl hverdag.

Gratis glæde nr. 1: Sport i naturen

Jeg elsker at bevæge mig og helst udenfor og gerne alene eller sammen med min familie. Når tiden er knap løber jeg i skoven, cykler på arbejde, stepper i haven eller dyrker yoga på stuegulvet til app’en “Daily yoga” eller “boho beautifull” på youtube, hvis min datter er med, fordi pigen i videoen lever det fede backpacker liv.

Gratis glæde nr. 2: moodboard

Det et meget mærkeligt, men jeg elsker mit moodboard. At samle ind til det, klippe ud og lime på samt kigge på det hver dag og blive inspireret til at sætte mit tøj sammen på nye måder. Jeg bliver simpelthen så glad ved at blive inspireret til at prøve noget nyt og se mig selv i spejlet og tænke: wow- det ser sgu meget godt ud. Det havde jeg aldrig fundet eller taget på, hvis det ikke var for det moodboard.

Moodboard august måned

Det hyggelige er, at selv mine børn følger med i det. Den mindste på 9, en dreng som kun tænker på skateboard, kan fx finde på at spørge mig, om det ikke er tid til at friske det lidt op eller om hende damen med de gule perleøreringe ikke skal skiftes ud nu.

Sønnike og jeg frisker moodboard op

Mit moodboard lige nu indeholder brændte farver, tern, kjoler uden på bukser, cowboystøvler og ideer til en ny netflixserie samt strikkjoler i kombi med pretty woman støvler.

Gratis glæde nr. 3: læsestof

Jeg sluger hverken bøger eller blade, men elsker at bladre lidt igennem, rive opskrifter ud, ideer til mit moodboard og læse hver aften, inden jeg falder i søvn.

Jeg låner bøger af min mor eller på biblioteket og tager altid Nettos gratis magasin Lime, som jeg synes er ganske udemærket til prisen.

Gratis glæde nr. 5: naturen

Med fare for at lyde som en krydsning mellem mainstream og frelst, så elsker jeg at være ude i naturen.

Det gør mig bare så glad. Lyset, luften og tanken om, at noget så smukt er tilgængeligt for mig. Og så foranderligheden og naturens evne til at både tilpasse sig og stå i mod forandringer. Det synes jeg, er meget lærerigt.

Billedet her tog jeg en morgen jeg vågnede og blev helt betaget af, hvor mange nuancer af grøn der findes.

50 skades of green

Gratis glæde nr. 5: Andre mennesker

Jeg nyder, ja elsker, og påskønner naturligvis min familie højt og hver dag. Det er dem jeg er mest sammen med, og dem jeg både griner og slapper bedst af med.

Derudover har jeg på det seneste lært en masse nye mennesker at kende via sociale medier. Tidligere hadede jeg sociale medier og syntes, de stjal kontakten mellem mennesker. Nu må jeg indrømme, at jeg selv oplever en ny form for kontakt vis dem. Ikke et venskab. Ikke engang et bekendtskab, men en inspiration og spejling, som er inspirerende. Bl.a har jeg interviewet en række selvstændige om, hvorfor og hvordan de blev selvstændige og det interessante var, at uanset hvor meget de prøvede, så kunne de ikke kontrollere og styre processen, men var enten offer eller prisgivet tilfældighederne og uanset udfaldet, så blev de glade og tilfredse på den længere bane.

Gratis glæde nr. 6: podcasts

Lige nu, mens jeg arbejder som projektleder, cykler jeg en time hver vej til arbejde. I men hører jeg podcast. Og åh, det er fantastisk. De bedste er dem her:

Og Beethovens symfonier af Kristian Leth, Brinkmann på briksen og Orientering.

Det var vist det. Flere gratis glæder har jeg ikke tid til. Eller i hvertfald skal jeg sove nu, så lige nu har jeg ikke tid til at skrive mere…..

En blogger blokker ud

Jeg ELSKER sko. Især fine, gamle sko købt for en slik. Desværre har jeg en tendens til at købe for små sko.

36 eller 38 = same/same

Inden jeg fik mine tre børn, var jeg en størrelse 36 i sko. Selvom der nu er gået 15 år siden, at jeg fik mit første barn, og jeg har købt en del sko siden, og burde vide, at jeg har passeret størrelse 36 og faktisk rundet størrelse 38, så bliver jeg ved med at tro, at jeg er en størrelse 36. Derfor køber jeg meget ofte sko, som er for små og derfor skal udblokkes hos skomageren.

Sko til udblokning hjemme på køkkenbordet

Som udgangspunkt synes jeg, det er hyggeligt at gå til skomageren. Det minder mig om serien “Alle vi børn i Bulderby” af Astrid Lindgreen, men når det er sagt, kan det godt blive dyrt i både penge og tid i længden.

Privat hjemme-skomager for 50 kr.

Derfor blev jeg mægtig glad, da jeg i Netto fandt dette udblokker-apparat til den beskedne sum af 50kr. Og den er jo til og med pæn. Jeg føler faktisk, at jeg har sparet penge (på forskud)!?

Det er selvfølgelig ikke gratis eller genbrug, men omvendt et for godt spare-tip, til ikke at blive delt.

Lysestager af skrald

Da vi var på sommerferie i Frankrig denne sommer, købte vi yoghurt i Lidl til morgenmad og madpakker. I modsætning til de yoghurter, som vi køber herhjemme, var disse i små, fine glas.

Redningsaktion

Jeg kunne ikke nænne at smide glassenen ud, så jeg vaskede dem og tog dem med hjem. Og nu fungerer de som lysestager til fyrfadslys.

Nye, gratis lysestager

De er meget enkle, men måske netop derfor, og fordi de står sammen i en gruppe (og jeg føler jeg har reddet dem fra skraldespands-døden), er jeg meget glad for dem.

Vild juli med fantastiske genbrugsfund fra Danmark og Frankrig

Okay, jeg lægger mig flat ned. Den her måned har jeg shoppet mere end nødvendigt. Meget mere. Men det var ferie. Hyggeligt. Billigt. Og lidt spændende, fordi mange af mine items er købt i Frankrig og blev forfulgt af skønne historier og minder. Men når jeg ser billeder, kan jeg godt se, at jeg er gået lidt amok.

Helsingør er skøn for mange ting, men især deres loppemarked om lørdagen

Vi har den hobby at tage på byvandring hele familien. Gå på opdagelse i en ny by, og Helsingør er siden blev vores yndlingsdestination. Bl.a. på grund af byens fantastiske loppemarked om lørdagen, hvor lokale sælger ud af gemmerne til rigtige loppemarkedspriser.

Tre items (heraf en fra Burberry) til 300kr.

Genbrugsfund i Frankrig – Montpellier

I Montpellier, hvor vi holdt tre ugers sommerferie i år, var jeg på marked med først min ældste og yngste og siden min mellemste. Hver gang var stande og boder fyldt med genbrugstøj. Meget fore 30’erne og 40’erne med fine detaljer. Fx det her sæt, som består af en limegrøn jakke og top. Inde i toppen var der syet en blonde Bh ind, men den var både for stor og slidt, så den klippede jeg ud. I alt betalte jeg 100kr. for de to ting.

Broderi Anglaise i en muggen kuffert

I byen Uzes blev min datter og jeg inviteret ind i en ældre dames hus, hvor hun nærmest boede i et lager af minder. Der var ret beskidt, hvilket hun for øvrigt også var, så vi burde have lugtet lunten, da hun fandt gamle kufferter og kasser frem. Alt var skjoldet og jordslået, på grænsen til muggent.

Jeg fandt denne ene bluse, som jeg synes var fin. Den ældre dame fortalte, at hun selv havde fået den af sin mor, da hun var 15 år, tilbage i 50’erne. Jeg syntes, det var en sød historie og en god anledning til at takke af og komme ud i den friske luft, og købte den for 40 kr.

Efterfølgende så jeg, at vaskeanvisningen var på engelsk, og blev noget i tvivl om, om blusen nu reelt var fra 50’erne. Men jeg vælger nu at tro på det, det gør blusen lidt hyggeligere

Fine blonder. Måske 70 år gamle

Nu kommer mit yndlingskøb!!!!

Den her kjole. Er den ikke fantastisk. Jeg er så vil med den. Det er en skjortekjole, men med indsyet talje, så den passer til en stolpe-type som mig. Den har bælte i taljen og den perfekte længde. Jeg elsker den. Det kan man vist også godt se på billedet, hvor jeg har det helt store smil fremme. Gæt hvad den har kostet…..60 kr.

Min yndlingskjole

Okay, den her kjole er jeg også ret glad for

Den her kjole købte jeg den anden dag på vores ferie på et loppemarked for 40kr., og jeg gik i den det meste af ferien. Jeg tænker, at jeg også kan bruge den udenfor ferien, selvom den er lidt kort.

Kjole til 40 kr. og smukke sko til 20 kr.

Nå ja, skoene købte jeg på loppemarkedet i Helsingør, inden vores ferie til den beskedne sum af 20 kr. De er lidt små, men så må de blokkes. jeg er vilde med dem. Måske du ikke kan se det på billedet, men der er små pinke sløjfer bag på. Please, inviter mig til en fest snart, hvor man har stilletter med pinke sløjfer på.

Hvis mavekort var mit “it” i 20’erne, er hatte mit “it” i 40’erne

Ny, rød hat

Jeg elsker hatte. Jeg har en stråhat og en hvid Yvonne hat, men ingen vinter-hat. Min datter har en. I mørkeblå, som er så pæn. Men hun vil ikke låne mig den. Derfor var jeg nødt til at slå til, da jeg faldt over denne til 150kr. Så er jeg klar til vinter

Den hvide Lama

Jeg er netop blevet færdig med bogen “kunsten at leve lykkeligt”, som er baseret på samtaler med Dalai Lama.

Kunsten at leve lykkeligt

Undervejs har jeg taget noter. Alt, hvad jeg syntes var værd at huske, eller som jeg gerne ville se, om jeg kunne kæde sammen til noget større. En form for mønster eller logik.

Hvis du kan….

Det blev til to sider med noter, et par logikker og en åbenbaring: min mand er den hvide Dalai Lama. Ham der bor i Hjortekær, går i jeans og t-shirt, er læge og den største guru og udøver af lykkens eliksir – medfølelse.

At vende sig mod lykken

Dalai Lama siger, at formålet med livet er at søge lykke. Lykke som mest mulig glæde og trivsel samt evnen til at overkomme sorger og fortvivlelse.

At vende sig mod lykken

En måde eller metode hertil er, at analysere sig selv, ens tanker, følelser og handlinger samt indre liv med afsæt i “årsagsprincippet”.

Observer, hvordan du har det. Vurder, hvad der er årsag hertil. En situation, en følelse, en tanke, en person mv. Opsøg og gå med det, som gør dig glad og vig udenom det, som gør dig urolig, vred eller ked af det.

Observer, vurder, gå med det positive og udenom det negative

Der er naturligvis tilstande og forhold, som man ikke kan vige udenom. Fx sygdom, krig, fattigdom mv. Men man kan øve sig i af omgås dem med “et roligt sind”, så de negative tanker og følelser ikke invaderer og overtager ens sind.

Gift og modgift og masser af medfølelse

I vores stræben efter lykke er der forskellige pejlemærker, vi kan lade os guide af.

Følelser som vrede, had, frygt og skyld er gift. Både egne og andres. Mens følelser som kærlighed, medfølelse, tolerance og tilgivelse er modgift. Altså følelser som vi kan trække på og fremelske, når vi rammes af vrede, had mv.

Simpelt er ikke banalt

Størst af alt er…medfølelse

Dalai Lama siger, at den største kærlighed vi kan opleve og føle, er medfølelse. Den altruistisk medfølelse, som er kendetegnet ved følelsen af uudholdelighed ved synet af andre levende væseners lidelser.

Min mand, den hvide Lama, siger ofte til mig, hvis jeg er i tvivl om prioriteter, ret eller rimeligt: husk kærligheden. Det er jo faktisk et meget smukt, og endnu mere simpelt pejlemærke.

Det kan synes en smule “overkilled” og spirituelt at opdyrke medfølelse for alle levende væsner, men grundlæggende er det ikke meget anderledes end den gamle traver om: Smil til verden, og verden smiler til dig.

Jo, mere vi er i stand til at føle og agere i forhold til denne altruistiske medfølelse, des større er sandsynligheden for, at vi oplever at leve lykkeligt.

Lama living

Lama living

For at udvikle, kultivere og agere medfølende er der særligt otte forhold, du skal være opmærksom på. Det er dem, som står ovenfor.

Thanks, but how?

Spørger du Dalai Lama vil han sige, at vejen til et lykkeligt, medfølende liv går via uddannelse, træning, meditation og praksis. Simpelthen vær medfølende – også selv om det kan synes unaturligt, overdrevet eller påtaget.

Spørger du min hvide Lama, vil han sige: elsk, så meget du kan, hele tiden og lad det gennemsyre alle dine handlinger.

Hverdags-lama-praksis

Min hvide Lama sender søde beskeder, inden jeg har nået at drikke min kaffe om morgenen for at ønske mig en god dag. Han gør gode gerninger for mig, hjælper mig og husker af sig selv at købe Alt for Damerne om torsdagen, selvom vi skal spare. Min yndlings chokolade, når jeg synes, jeg er blevet lidt bulet. Blomster, bare fordi.

Jeg er aldrig i tvivl om, at han har mig helt inde under huden og har et absolut, uforbeholdent ønske om, at jeg skal være lykkelig, og at han selvfølgelig vil og skal gøre alt, hvad han kan, herfor. Det samme gælder selvfølgelig vores børn.

Den hvide Lama dyrker og praktiserer kærlighed og medfølelse overfor sin familie og venner. Uden skelen til egen vinding, men ud af absolut, uforbeholdent kærlighed og lyst til at bidrage til at gøre os lykkelige.

Men den hvide Lama sætter også musefælder op foran vores hus, han er træt af duerne, som skider på vores terrasse og overvejer at købe et haglgevær. Han spiser gladeligt kød og stemmer for restriktion og stramninger ud fra logikken om, at der må være en grænse…

Måske fordi han er mere mand end munk.

Jeg er ikke færdig med at læse bøger, skrevet om eller på baggrund af interview med den mørke Dalai Lama. Men i hverdagen vil jeg husk at skæve mere til min hvide Lama derhjemme og ikke blot nyde hans kærlighed og ekstreme medfølelse, men også forsøge at efterligne og lade mig inspirere heraf for af udvikle mere medfølelse og dermed et (stadigt) lykkeligere liv.

Min hvide Lama, som ikke ønsker at ligge på nettet

Jeg er heldig, fordi jeg vælger og nyder gratis glæder

Under en meditation ved worldwideinsightdharma, som er en organisation, der gratis deler dharmalære og meditationer, fokuserede jeg på valg.

Hvad er mellem B (birth) og D (death)?

Det er C – choices. Med udgangspunkt heri handlede min meditation i dag om af vælge – at tage et valg om – at fokusere på og glædes ved det positive. Det positive ved fx:

  • Min bolig
  • Mine omgivelser
  • Min familie
  • Mine venner
  • Mit arbejde
Today will be amazing

C = gratis glæder

Under meditationen tænkte jeg på gratis glæder. Ikke som enkeltstående oplevelser eller glæder, men som mit daglige, konstante fokus, som giver mig utrolig meget glæde og taknemmelighed.

Simpelt er ikke lig med banalt

Det kan lyde banalt, men Dalai Lama har lært mig, at fordi noget er simpelt, er det ikke banalt. Jeg står derfor ved, at jeg glædes og frydes ved mit simple valg om at vælge og glædes ved gratis glæder.

Findes gratis?

Det spørgsmål bliver jeg ofte mødt af, efterfulgt af statements som disse: Koster det ikke penge at leve? Kan du ikke kun nyde naturen, fordi du er priviligeret at bo tæt på den? Have en fed MTB at cykle på i skoven, raske ben at løbe på, tid til at gå en tur, en regnjakke til at tage på, når det regner? Nyde de gratis skateparks, fordi du har en bil at køre i? Nyde din tid generelt, fordi du er rask og økonomisk tryg?

Jeg tror, at omstændigheder betyder meget. Men jeg tror, at indstilling betyder mere. Valget om at se og fokusere på det positive. Valget om at tillade sig selv netop det, uden at dømme, kristisere, finde fejl og mangler eller hullerne i osten.

Mit liv som en regnbue farvet sti

Jeg er på ferie i Frankring. Min familie og jeg har byttet bolig med en fransk kvinde i Montpellier og bor i hendes hus. Det var et godt valg og vi var heldige med det valg.

Igår var vi på tur. Turen var kedelig (langs en motorvej) og den valgte destination en skuffelse. Dog så jeg dette maleri på en væg, som jeg blev meget betaget, begejstret og glad for.

Det har nogle flotte farver og får mig til at tænke på, at hvis jeg ser op og fokuserer på regnbuen, er der altid en vej – måske mod noget eller et liv, der ligesom regnbuen er farverig og smukt.

Fint vægmaleri

Få glæden til at vare længere

Da vi kom hjem fra turen, fik jeg lyst til at prøve at tegne maleriet selv. Jeg vidste godt, at det ikke ville blive pænt, og af valget om at tegne derfor ikke handlede om resultatet, men processen. Det var et valg om, at glædes endnu mere over det fine vægmaleri og nyde “legen” ved at tegne det.

Min tegning

Mine døtre kom til. Den ene tegnede ligesom mig, den anden spillede musik (Spotify, ikke guitar). Det var fantastisk hyggeligt og tiden gled som den kun gør, når jeg er i flow.

Creative space

Enjoy the ride

At vælge det positive, det som gør en glad, nogen gange uden et mål eller resultat i sigte, er for mig en stor gratis glæde.

Ja, jeg er heldig, at jeg ikke er fattig eller syg, men det skal ikke determinere eller underminere min glæde ved gratis glæder, som i høj grad er et personligt valg og en egenskab til at se, opholde, fokusere og glædes ved det, som gør mig glad. At kunne være i den proces, fryden og begejstringen, uden at fokusere på formål, mål eller resultat.

Spamming, bashing eller sharing?

Hvorfor skriver jeg det? Fordi jeg har brug for at minde mig selv om og glædes ved, at gratis glæder var og er et givende valg for mig, som ikke kommer af sig selv, men kræver et særligt sind. Det sind har jeg. Og det er ikke at kimse af.

Jeg har været i tvivl om, om mine gratis glæder var for banale at dele, fordi de for mig kommer naturligt. Dagens meditation fortalte mig, at måske er mine gratis glæder simple, men de er ikke lette for alle at se og nyde. Derfor deler jeg mine i dag.

Jeg sidder i øvrigt her. Men familien siver og byen vågner. Efter meditation og yoga. Sikke en gratis glæde. At være beriget med de muligheder,at tage dem og nyder den. God dag til alle.

Udsigt fra min balkon

Gratis sommerferie i Frankrig

Byt bolig og hold en meget billigere sommerferie, fordi udgiften til bolig er lig med 0.

Byt bolig

Vi har i år byttet vores hus i Danmark med et hus i Montpellier i Sydfrankrig.

Nemt og effektivt

Det var super nemt. Vi byttede via platformen homeexchange, hvor vi hurtigt fik mange henvendelser.

For ikke at bruge alt for meget tid på at læse og svare henvendelser, indgik vi en aftale med en af de første, vi skrev sammen med. Noelle, en ældre dame på 72 år, som har byttet bolig syv gange, og derfor virkede meget erfaren og havde et hus, som kunne rumme os alle fem, lå centralt og så meget hyggeligt ud.

Vi skrev med hende og skypede med hende en enkelt gang for at “møde” hende IRL. Hun virkede meget, meget sød, hvilket viste sig at være sandt, da vi mødte hende personligt, inden vi rejste til hendes hjem i Montpellier.

Noelle, mig og min mand.

Vi har byttet alt….næsten

Vi har byttet hus i tre uger og lejet hendes bil for et mindre beløb. Egentlig ville Noelle meget gerne bytte bil, men da vores er helt ny og et kært eje for min mand, sagde vi nej tak til dette.

Efter at have set hendes bil, som stort set er uden motortræk, men tilgengæl med ufattelige mængder gaffatape, tænker jeg, at det er meget godt.

Med undtagelse af bil har vi byttet alt. Sengetøj, håndklæder, viskestykker, parasol, køkkengrej og krydderier mm. Alt, hvad der er i huset.

Det er en kæmpe hjælp, fordi vi ikke behøver huske at købe al ting, blot for få ugers brug, men kan låne det mest nødvendige af Noelle. En parasol, en cykel, krydderier, rengøringsmidler samt naturligvis alt fra sengelinned til håndklæder og en varmedunk. sidstnævnte har været en kæmpe hjælp, mens min mellemste har været syg med mellemørebetændelse. Desuden har Noelle hjulpet os med at klimstisere os hurtihere. Fx til både varmen og myg, hvor hun har guidet os til diverse myggepræparater mv.

At bytte bolig kræver naturligvis også en vis form for rummelighed, fordi du som gæst skal kunne acceptere værtens standard for rengøring, valg af indretning, defekte vinduer og døre mv. samt at komme tæt på et menneske, du som udgangspunkt ikke kender.

Personligt synes jeg, det er meget charmerende.

Vores “hjem”

Huset er stort og dejligt og meget,meget smukt. Fyldt med detaljer i alt fra stuk til rosetter, døre og vinduer samt lofter.

Gulvene er jeg helt vilde med. Der er mindst syv forskellige slags fliser og jeg har sådan lyst til at vaske dem for at få dem til at skinne endnu flottere, fordi jeg simpelthen bliver så begejstret af at se på dem.

Noelle er kunstner og overalt i huset hænger hendes eget kunst, hvilket gør det ikke blot personligt, men også inspirerende, fordi kunsten “taler” forskelligt til en hver dag.

Kunst

Hendes attelier er også en del af boligen, og mine piger nyder at sidde der og tegne.

Og så er der haven, som egentlig ikke er en have, men mere en rende rundt om huset med lidt beplantning, et bord og nogle stole samt en reol i mangel af mulighed for bordplade og afsætning. Og så denne liggestol, som til fulde tjener dets formål…. afslapning.

Jeg synes, det her bytte-bolig-koncept er fantastisk og jeg har tilmed fået en ny slags ven 🤗

Nyt hjemmekontor

Jeg har længe drømt om et kontor, hvor jeg kan rode og sidde i fred. Men jeg har ikke haft overskuddet eller ideerne til at lave et. Det havde min Wilma! Og det er blevet så fint.

Plan og skitse

Med udgangspunkt i mig, det jeg står for og vil, og ved at bruge diverse leftovers fra huset, har hun skabt et lille siggab-univers til mig i et hjørne i vores kælder. Hun har endda lavet en plan og en skitse på baggrund af et “interview” med mig og research på Pinterest.

Plan og skitse

Bæredygtig indretning

No wonder, at hun lige nu drømmer om at blive indretningsarkitekt. Måske en bæredygtig en af slagsen, da hele kontoret er skabt af genbrugsmaterialer og dermed ikke har kostet en krone.

Genbrugskontor

Nogle af de ting jeg sagde til Wilma, at jeg drømte om, var:

  • Overblik over opgaver og to do
  • Idétavle
  • Inspiration

Det har hun på fineste vis skabt rum for ved at lave en “rodekasse” til ideer på skrivebordet i form af en ramme af MT Tape, en struktureret opslagstavle af MT tape på væggen og en snor til at hænge postkort og billeder på.

Jeg synes, det er så fint.

Ny afsender og logo – hjemmelavet of course!

Wall of succes – juni

“Du arbejder rigtig meget Mor. Så er det da lykkes for dig, det der med at blive selvstændig.”

Villads, 9 år

Sådan sagde min søn Villads til mig den anden morgen, da jeg sad og skrev på en artikel. Jeg synes, det var så fint og sødt, at jeg med det samme skrev det ned i mine noter.

Hvad er det at lykkes?

Villads så på mig. Så at jeg var optaget og beskæftiget. Tænksom og følsom som han er, vidste han også, at jeg længe har drømt om og håbet, at jeg kunne lykkes som selvstændig. Og at jeg har kæmpet for det og oplevet en vis modstand fra omverdenen.

Hans konklusion om “at det er lykkedes for mig” var udelukkende baseret på, at jeg havde travlt og var glad og optaget i min travlhed. Modsat mange voksne, forholdt han sig ikke til, om og hvor meget jeg tjener per opgave. Hvornår opgaverne slutter, om jeg har opgaver de næste par måneder, betaler ind til pension osv. Det var meget glædeligt og hjerteligt og fik mig til at tænke på, at jeg skal være bedre til at fejre mig selv på den indre motivation fremfor den ydre.

En god måned

Og netop i den her måned er der meget at fejre. Jeg har haft mange opgaver og leveret godt på dem alle. Jeg har formået at bevare overblikket over de mange opgaver og relationer jeg indgår i samt pendulere mellem konkrete og potentielle opgaver. Jeg har håndteret mine selvstændig blues og min egen utålmodighed samt “downs” de dage, hvor jeg ikke synes, at jeg rykker nok. Det er da stort.

Pas på ikke at kløjes i din egen fejhed

Lige nu læser jeg en del Kierkegaard, skrevet af Pia Søltoft. Kierkegaard siger (sagde) bl.a., at vi som mennesker har en tendens til at være feje, når vi skal træffe og vedstå en beslutning, som kommer til udtryk ved:

  • Vi tør ikke erkende, hvad det gode er for os – den rettesnor, som skal guide os i vores liv
  • Vi tør ikke handle i overensstemmelse med det, som vi ved, er godt for os – måske fordi vi er bange for at mindste anseelse, prestige, penge, sikkerhed mv.
  • Vi tør eller husker ikke vedkende os det gode, som vi gør og lykkes med

Wall of succes

Derfor har jeg nedenfor lavet en wall og succes for juni måned ud fra mine kriterier om, hvad jeg synes og tror, er godt for mig.

Genbrugsfund i juni

Jeg mangler ikke noget. Alligevel kan jeg ikke lade være med at kigge i genbrugsbutikker. Min ældste har det på samme måde, og det er blevet en hyggelig fælles “hobby”. Det er ikke altid, at vi køber noget, men den fælles jagt er sjov.

Halv pris på genbrugspris

I denne måned var der 50 pct. i to af vores lokale genbrugsbutikker. Forventningerne var tårnhøje, og vi havde hver især en mental liste over de ting, vi skulle finde og købe til en god pris. For mit vedkommende er jeg blevet helt “obsessed” med hatte. Og sommerkjoler. Min datter ser efter lange nederdele og retro træningsbukser.

Første butik var en skuffelse, anden butik var der bid, og vi gjorde nogle skønne køb til småpenge. Og det bedste af det hele var, at vi havde en hel eftermiddag sammen, hvor vi cyklede rundt, snakkede og fjollede, hoppede rundt i undertøj sammen i omklædningsrummet, prøvede og snakkede tøj, mode, udtryk, genbrug, penge, holdninger og liv uden at det blev en alvorlig en-til-en mor-datter-snak.

Moodboard for juni- sammensæt dit gamle tøj til nye looks

Som skrevet tidligere, laver jeg næsten hver måned et “moodboard”, som er en form for kollage på mit spejl. Her samler jeg udklip af flotte looks, tøj, sko samt tips, jeg skal huske. Desuden kulturelle arrangementer som jeg gerne vil til. Altså en form for huskeliste med det primære formål, at få ideer til at bruge mit tøj på nye måder ved at sammensætte det på nye måder, bruge det, som ligger bagerst i skabet eller som jeg har glemt eller prioriterer mine køb (af brugt tøj).

Juni måneds moodboard

Juni måned

Juni måneds moodboard indeholder bl.a.:

  • Hvid i hvidt sæt med et strejf af cowboy (skal lige øve mig på ikke at spilde, men jeg har hvide items)
  • En flettet taske (som jeg just har arvet fra min lillesøster)
  • Lange kjoler (jeg købte en brugt i vinter)
  • Ide til at tage en skjorte inden under en kjole (jeg har både skjorte og kjole)
  • En venlig reminder til mig selv om at gå med store øreringe til hverdag (jeg kommer hurtigt til at føle mig for fin eller pyntet)
  • En blomstret skjorte
  • Tip om udstilling på Louisiana (planlagt til næste uge)
  • Tip om fotoudstilling
  • Tip om mandelolie (pt. bruger jeg kokos og elsker det)
Work in progress

Trivsel kommer først

Jeg var så heldig at interviewe Emilia van Hauen for nogle måneder siden, da jeg var endnu mere ny i legen som selvstændig og usikker på, hvad jeg kunne, måtte, burde og skulle. Emilia sagde til mig, at jeg skulle “droppe maskinlogikken” og slå mig løs ud fra tanken om, at det værste der kunne ske var, “at jeg gik uforløst i graven”.

På vej på til min første opgave som tekstforfatter for en begravelsesforretning

Mistrivsel er et fælles problem og opgave

Det råd har jeg taget til mig. Jeg har sagt ja og budt ind på opgaver, som jeg interesserer og brænder mig for. Der er ikke en faglig rød tråd, men en personlig. Det seneste projekt, som jeg er kommet med på, er et todages seminar om mindfulness i vores uddannelsessektor. Jeg behøver ikke remse facts op, i ved det allerede. Alt for mange børn, unge, lærere og ansatte slås med stress, angst, depression, uro mv. I dag bliver det anskuet og behandlet (måske?) som et personligt problem – men det er en samfundsmæssig opgave.

”Når jeg skal stille mig op foran de andre i skolen og holde et oplæg, får jeg hjertebanken. Jeg sveder, begynder at ryste og græde, fordi jeg bliver nervøs for, at jeg virker dum. At jeg siger og gør noget forkert, og de andre vil tænke dårligt om mig.”

Sådan skrev min datter for to år siden. Hun var ikke klar til, eller havde ikke en personlighed, der matchede folkeskolens krav om præstation, præsentation, formidling, selviscenesættelse mv.  og udviklede en voldsom angst for at være synlig og uden sine forældre. Vi (forældre, min datter, skolen) fik professionel hjælp og i dag har hun det meget bedre. Men hvorfor, skal vi helt derud, hvor et barn udvikler galoperende angst før, at vi gør noget? Hvor en lærer sygemelder sig med stress? Hvor unge, dropper ud af gymnasiet og børn ikke går i skole?

Lad os sætte ind før

Vi fik hjælp og min datter har det i dag godt og trives. Så heldige er alle ikke. Det er spild af liv. Derfor arrangerer jeg sammen med stifteren af det danske uddannelsesprogram ”Mindfulness i skolen”, støttet af undervisningsministeriet, to seminardage i september (hhv. 14. og 28. september) med fokus på, hvordan brugen af mindfulness i skolen kan øge den generelle trivsel, forebygge psykiske lidelser og indgå som en del af behandlingen heraf.

Søde, glade pige

Mindfulness virker

Lad mig med det samme sige, at mindfulness ikke er hokus pokus. Det virker. Det siger jeg ikke, fordi jeg selv har brugt det til at håndtere stress på egen krop, men fordi jeg har læst og fulgt den omfattende forskning heraf samt øvrige landes (bl.a. Storbritannien) erfaring med at sætte mindfulness på skoleskemaet.

De to seminardage er centreret omkring oplæg fra Patricia Jennings, forfatter og forsker i læring og trivsel fra University of Virginia og Christopher Willad, psykolog, forfatter og pioner indenfor udbredelsen og brug af mindfulness i skolen fra Boston, England.

Trivsel kommer først

Vær med, gør en god gerning, tag ansvar

Hvorfor skriver jeg om det her? Fordi jeg har brug for hjælp!

  • Jeg mangler et sted at være begge dage – altså en lokation med plads til minimum 60 personer den 14. og 28. september 2019 tæt på en station i København.    
  • Jeg mangler forplejning. Morgenmad, frokost, kaffe og kage samt juice, vand mv.
  • Jeg har brug for hjælp til at sprede budskabet og programmet.

Derfor, hvis du har lyst til at bidrage til at løfte dette arrangement med et sted, juice, vand – et eller andet -så skriv til mig. Du er naturligvis velkommen til at brande og markedsføre dig selv og kan sagtens få en stand med smoothies, shakes eller andet. Dit logo kommer selvfølgelig også på program og i en takketale.

Kom med til arrangementet

Hvis du blot er nysgerrig på, hvad mindfulness er, er lærer eller pædagog på en uddannelsesinstitution, mor eller mormor til et barn, som mistrives eller blot interesseret i trivsel, er du naturligvis meget velkommen til at deltage.

Se hele programmet her

Eller skriv eller ring til mig.

Bare genbrug

Helt kort: Genbrug, hvad der genbruges kan. Det giver så god mening og en dejlig følelse af at være barmhjertig og snu. Barmhjertig overfor klimaet (og meget voksen) og snu på en en-krone-sparet-er-en-krone-tjent måden.

Mine nye krydderikrukker

For et par år siden fik jeg en adventskalender fra Magasin med te i fine papæsker. Jeg har drukket teen for længst, men gemt æskerne, som jeg den anden dag tog i brug som krydderi-krukker.

Intet hokus-pokus, kreaprojekt eller rocket science. Bare genbrug.

Gæt en kvinde?

Jeg er så heldig at få lov til at interviewe nogle meget spændende, markante og fremtrædende kvinder via mit engagement i kvinde-netværket goodtalks, som jeg skriver for.

Skriblerier

Hun kom ud med benene først, og blev stående

I denne måned har jeg interviewet en kvinde, som lige siden hun kom ud med benene først, har stået oprejst. Bevares, hun har oplevet sorg og gået igennem kriser, men hun har på intet tidspunkt tvivlet på sin integritet.

Hun er ikke gået bevidst efter en karriere eller en toppost, men derimod efter udfordringer og intellektuel stimuli. Egentlig drømte hun om at blive kiropraktor, men fik ved et tilfælde et job som runner, som med tiden førte hende til forskellige ledende og administrerede poster indenfor finansverdenen.

”Den bærende kraft i min karriere har været at gribe chancen, når den er der og tro på, at det lykkes. Der skal hårdt arbejde og flid til, og så skal det nok lykkes. Jeg er blevet kastet ind og ud af opgaver, som andre ikke turde tage af frygt for ikke at kunne levere. At det så lykkes for mig, er fordi, jeg klør på og er nysgerrig og gør det sammen med andre i et team. Jeg kalder det værdig mangfoldighed.”

Lad bare temperamentet løbe af med dig

Jeg elsker at interviewe andre om deres valg, erfaringer og levede liv. Se f.eks. her. Det minder mig om, hvor lidt vi i virkeligheden kan styre og kontrollere og hvor meget, vi kan påvirke, sætte i gang, drive og lykkes med, hvis vi forfølger vores interesse og passion og slipper vores temperament fri.

Interview med Johanne

Den omtalte kvinde er ikke bange for at fejle. For at virke dum. For ikke at være dygtig nok. For at arbejde for meget. Være en dårlig mor, miste overblik eller være for meget. Og nej, det er ikke fordi hun er naiv, overfladisk eller selvfed.

”Don’t hire the most qualified, hire the craziest.” – Jack Ma

Jo, hun ved godt, at hun er dygtig og er lykkedes med opgaver, som andre har fundet for svære, men også, at hendes succes er betinget af andre. At hun ikke ved og kan alt, men er afhængig af andres færdigheder og kunnen. At hun ofte er for langt fremme i bussen og dermed afhængig af, at andre bremser hende, fordi “timing is everything”. Lige så selvsikker hun er, lige så ydmyg er hun, og det skaber rum til refleksion – også af den eksistentielle slags.

Du skal være dygtig, flittig og….

Måske derfor er hendes råd til andre kvinder, som ønsker at gøre karriere, ikke centreret omkring færdigheder, men personlig stamina og udviklingsorienteret, relationelt udsyn. Dygtighed og flid er ikke ligegyldigt. Det er et fundament, mens det der gør dig i stand til at lykkes handler om at:

  • Være nysgerrig og autentisk
  • Bevare din integritet
  • Forsøge altid at være den bedste udgave af dig selv
  • Vide, at det er i kollektivet, at vi er bedst

Vil du vide mere om this lady, så gå google administrerende direktør for mybanker.

Børnevisdom

En aftale er en aftale og børn kommer før arbejde. Jeg ved det godt og alligevel kom jeg i dag til at brænde min søde dreng af.

En aftale om cafe med all inclusive

Vi havde aftalt at tage på café efter et tandlægebesøg, men jeg blev hyret ind til en opgave og kunne derfor ikke holde vores aftale.

Han blev skuffet og ked af det. Heldigvis♥️ for det fik os til at være kreative og køre forbi en bager og sætte os en halv time før tandlægebesøget på en bænk med to go kaffe, juice og brød.

…på bænken

Vi fik snakket om liv og død, sygdom og fremtidsdrømme, hvor min søde Villads siger: jeg skal da have børn, eller synes jeg, at jeg svigter jorden🥰

Søde dreng

Hvad er vigtigst?

I min iver for at være god, dygtig og vellidt på arbejdet, som for mit vedkommende som freelancer handler meget om fleksibilitet, glemte jeg det, som egentlig er vigtigst for mig🥰.

Det er ikke altid muligt at gøre det, som er vigtigst, men det er et godt pejlemærke, tænker jeg.

Jeg kommer sikkert til at gøre det igen, men de 30 minutter på bænken dem fik og nød vi, og jeg håber, at Villads også giver fat i mig næste gang jeg skuffer eller glemmer, så jeg kan gøre det godt igen. For min og hans skyld. Børn er sgu kloge🙏

Er minimalisme og bæredygtighed blot hashtags og social media stunts?

Jeg ved godt, at jeg er optimistisk. På grænsende til naiv. Alligevel var jeg sikker på, at jeg den her gang var realistisk, når jeg forestillede mig min have fuld glade mennesker, der snakkede på kryds og tværs og løb rundt halvnøgne og prøvede hinandens tøj til mit private byttemarked. Jeg blev grueligt skuffet.

En kjole fik jeg givet væk til en sød pige😁

Tidens ånd lever ikke på de sociale medier

Overalt på de sociale medier florerer der opslag om bæredygtighed, klimakamp, minimalisme og købestop. Jeg var derfor ikke et sekund i tvivl om, at der ville være stor opbakning til mit marked, som netop indkapslede tidens ånd og tendenser.

Et like på de sociale medier tæller ikke

Flere uger i forvejen havde jeg “reklameret” med mit byttemarked på de sociale medier. Mange likede og kommenterede mine opslag. De skrev, at de syntes, det var en god ide, et godt initiativ og at de ville komme i ly af hashtag bæredygtighed. Vikeligheden, IRL, var en helt anden.

Reklame for mit byttemarked

Jeg tog fejl. Der kom fem voksne og tre børn. Så meget for hashtag hverdagsaktivisme!

Hashtags er bare et smykke

Det får mig til at tænke, om bæredygtighed, hverdagsaktivisme og minimalisme blot er hashtags, som vi bruger til at pynte os med? Som er fede at smykke os med, når vi gør et kup på de riges loppemarked i Charlottenlund eller køber økologisk fra Årstiderne, men ellers lidt for besværligt eller low-key?

Vi vil gerne inspireres til at leve mere minimalistisk og bæredygtigt, men har endnu ikke fundet en formel til at implementere det i vores hverdagsliv på en måde, så det praktisk, økonomisk og logistisk kan lade sig gøre.

Bekvemt bæredygtigt

Jeg kender det fra mig selv. Jeg vil ikke gå i genbrug, hvis det ikke er lækkert og pænt. Jeg mangler reelt ikke noget, men synes bare, det er fedt at gøre et godt kup. Finde noget, der er anderledes til få penge. Jeg køber ikke konsekvent økologisk, men agerer bæredygtigt i de sammenhænge, hvor jeg det er muligt økonomisk og praktisk og sjovt.

Gør det mig falsk? Overfladisk? Et dårligere menneske? Næ, jeg er blot et produkt af min tid, hvor det netop er gået op for os, at vi ikke kan fortsætte med at leve som vi hidtil har gjort. At vi må ændre vaner og adfærd, samtidig med at vi lever i et samfund, som er indrettet under helt andre præmisser socialt, økonomisk og praktisk.

Mere af det her, please♥️

Hvor vi stadig øver os på at sortere affald. Hvor det tager længere tid at stoppe strømper fremfor at bestille nogle nye via H&M app’en. Hvor tid er den nye valuta og nærvær stadig er noget vi øver os på og fællesskab noget vi dyrker på de sociale medier.

Det er ok. Vi er i en transformationsproces.

Minimalist IRL

Efter byttemarkedet satte jeg alle left-overs ud foran mit hus og gav det væk gratis. Der kom flere mennesker og tog de gratis efterladenskaber, end der kom til byttemarkedet.

Det var mennesker, som talte gebrokkent dansk eller som var alene med flere børn og uden indkomst. En af dem, en mand, holdt sig til hjertet og sagde “tak” flere gange.

Jeg er sikker på, at han ikke kalder sig selv minimalist, bæredygtig eller hverdagsaktivist, selvom han på mange måder er det mere end mig. Af nød og fordi han ikke har mulighed for andet.

Ham, og de andre som kom for at hente de gratis efterladenskaber fra mit byttemarked, bør være vores bør være vores forbilleder. Du kan muligvis ikke finde dem på instagram, men de er der. Jeg har selv set dem.

Nye sko i bytte for brugt børnetøj

I weekenden var jeg til mit første delemarked. Det blev holdt i Kulturhuset Indre By, og konceptet var meget enkelt.

Nye, brugte sko

Nyt i bytte

Konceptet gik i al sin enkelthed ud på, at hver deltager kommer med det tøj, sko eller ting, som vedkommende ikke selv bruger mere, men stadig synes er fint og bytter det til noget andet, som andre er færdige med at bruge.

En sæk brugt drengetøj for et par nye sko og shorts

Jeg kom med en sæk brugt drengetøj og fik i bytte et par shorts og de her fine sko, som jeg er så glad for.

Måske havde jeg ikke selv valgt dem i lilla, men nu hvor jeg har fået dem, er jeg meget glad for dem og glad for, at jeg blev “tvunget” ud i en mere vild farve.

Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg tager på byttemarked. Jeg har en sæk stående klar til mit, mandens og børnenes aflagte, men stadig fine, tøj og glæder mig til at veksle det til nyt, brugt tøj eller sko.

Brug børnenes aflagte malebøger som notesbøger

Mine børn rydder jævnligt op, og i den forbindelse ryger der en del malebøger ud. Malebøger, hvor der kun lige er tegnet på de første sider. Det er jo spild.

Mine forskellige notesbøger

Op af skraldespanden

Jeg fisker malebøgerne op af skraldespanden og gemmer dem til notesbøger. Det er så hyggeligt at sidde og tage noter til et interview eller et møde og se på børnenes tegninger og kruseduller. Dekorativt, at hver notesbog er forskellige og vidner om forskellige perioder og børn med hver deres interesser og kreativitet. Og meget tilfredsstillende at genbruge og spare penge. Selvom det er småpenge, og måske ikke betyder det store i husholdningsregnskaber, så er der en glæde ved at bruge tingene op.

Personlige, smukke til- og frakort af genbrug

Gaver, der er smukt pakket ind, er mere indbydende at åbne. Den smukke indpakning varsler om, at der er noget godt i vente, og at giveren har gjort sig umage. Et personligt til- og frakort er kronen på værket.

Gavekort af Pukka te

I lørdags fik jeg en gave fra min gamle gymnasie-veninde, hvor til- og frakortet var lavet ud af en te-æske.

Udklip fra en Pukka-te ælske

I mit tilfælde var det æsken fra Pukka Te. Deres design er altid farvestrålende og feminint med et spirituelt islæt. Men du kan for så vidt bruge alle æsker eller omslag, hvor designet er smukt og passer til giver og modtager.

50 mennesker til konfirmation for under 5000kr.

Min ældste datter er lige blevet 15 år og ville ikke konfirmeres. Hun ville dog gerne fejres og derfor inviterede vi til non-firmation i lørdags. 50 mennesker til mad og drikke samt underholdning til mindre end 5000kr. Nedenfor kan du læse, hvordan vi fik stablet en super god fest på benene – lige i min datters ånd og uden, at der manglede noget. Tværtimod, var det både hyggeligt, sjovt og lækkert.

Den kommende non-firmant

Det skal du låne til en god, billig havefest

Konceptet var, at festen skulle være en havefest. Altså skulle vi være ude i vores have, spille rundbold og spise i maden i et stort telt. Det eneste vi havde klar, var haven. Alt andet – fra rundboldbat til service og mad – manglede.

Flere uger i forvejen talte jeg op, hvad vi havde af service og lånte derefter det, vi manglede af familie og venner. Det var:

  • Rundboldbat og kegler
  • Champagneglas
  • Vandglas
  • Vinglas
  • Bestik
  • Tallerkener
  • Telt
  • Stole
  • Hynder
  • Termokander
  • Duge
  • Projektor
  • Højtalere

Vejret er altid en joker

Vi slog teltet op en uge i forvejen og satte stole og borde op. To dage før festen, vågnede vi op til et væltet og ødelagt telt og måtte indse, at vi ikke kunne nå at låne og sætte et nyt telt op, og derfor måtte rydde vores stuer for møbler og rykke indenfor. Planen om en havefest blev derfor ændret til en sommerfest indenfor og jeg var helt ærlig lidt stresset.

Sådan pynter du op til havefest indenfor

Fredag rykkede vi alle møbler indenfor og stille borde, stole og bænke op.

Pynten bestod af:

  • Sommerlige duge på alle borde. Hver og en forskellig fra hinanden, men tilsammen gav de en stemning af skovtur
  • Vaser sat i farveorden på bordene og fyldt med blomster og grene fra haven og skoven. Særligt grene fra æbletræer og bøgetræer gav liv. Desuden blomsten fra mælkebøtter som lyste flot op.
  • Sneglehuse, muslingeskaller og flotte sten samlet gennem tiden på diverse rejser
  • Stearinlys i alle afskygninger – lange lys og fyrfadslys – i stager og glas
  • Lyskæder, lånt af min mellemste
  • Tæpper og puder, som jeg pyntede de mest afskallede og grimme havestole og bænke med
  • Rispapir-lamper, købt nedsat i Netto
  • Servietter fra IKEA
  • Hjemmelavede bordkort – klip dem evt. ud af brugte te æsker, som ofte er meget smukke. Se mere her

Mad og drikke til 50 mennesker

Da gæsterne kom, fik de et glas rosevin med frosne bær i samt chips. Derefter gik vi op på en nærliggende græsplæne og spillede rundbold. Hertil havde vi pakket nogle kurve med tæpper, øl, sodavand og chips.

Da vi kom retur fra rundbold, var det tid til middagen, som bestod af langtidsstegt kalveculotte, salat, tærte, brød og grillede pølser. Desuden sodavand og rødvin til. I alt brugte vi 3000 kr. på middagen.

  • Alle gæster medbragte en ret, enten et brød, en salat, en tærte eller en kage (selv min datters veninder havde hjemmebagt brød med)
  • Vi købte 5 kalveculotter på tilbud (75% rabat) i Irma, som vi grillede og stegte i ovnen
  • Vi købte 8 pakker gourmetpølser på tilbud (75 %rabat) i Irma, som vi grillede
  • Vi købte øl, sodavand og vin på tilbud flere uger i forvejen i Brugsen og Føtex til i alt 1600kr.
  • Da Rema havde fødselsdag en uge inden festen købte vi de sidste småting som smør, pesto, chips, kaffe, te og rosevin samt frosne bær og is.

Festtøj til fem personer for 230 kr.

Min datter, hende der skulle non-firmeres havde for en måned siden fået en ny fin bluse fra H&M, som hun havde på sammen med et par af mine gamle bukser. Det havde hun det rigtig godt i. Alt klæder jo også en skønhed på 15 år. Jeg selv havde en kjole på, jeg købte for et par år siden i Thailand. Det eneste nye tøj vi købte til anledningen, var et par bukser til min yngste (80kr.) og en bindekjole til den mellemste (150kr.), men vi følte os alle godt tilpas.

God, gratis underholdning

Gæsterne bidrog med taler og sange og min mand og jeg havde selv lavet en kahoot (quiz) til min datter. Alt sammen gratis, men meget personligt. Desuden havde jeg til dagen opgraderet mit Spotify abonnement fra “free” til “premium”, men vi endte med ikke at bruge det, men blot lade radioen spille i baggrunden. Så de 99kr. til underholdning kunne jeg have sparet.

Gaver

Gaver er en del af en konfirmation og en af de poster, som hurtigt kan løbe op. Vi ville gerne give min datter en anvendelig og brugbar gave, som hun kunne have glæde af her og nu samt fungere som et minde for livet.

Min datter er super god til at tage billeder og vil gerne udvikle sine evner. Derfor fik hun en ny telefon med et rigtig godt kamera.

Gaven for livet blev et brugt smykke, som vi købte via “smykdig2ndhand”, som du kan finde på Instagram. Profilen er drevet af Johanne, som ved alt om smykker, design, periode og materialer. Vi fik lov til at komme hjem til Johanne og se alle hendes smykker og prøve udvalgte på, inden vi besluttede os for denne halskæde, som vi syntes passede perfekt til min datter. Dels er den fin og yndig som hende, dels er den næsten magen til en, jeg selv fik af min farmor som 12årig, som jeg har været meget glad for. Halskæden er unik, den har en historie og patina, den er valgt med omhu og kærlighed, et genbrugsfund og med reference til min datters familie flere generationer tilbage. Derudover var halskæden meget billigere end mange af de smykker, man kan købe i almindelige smykkebutikker.

Smuk, smukkere, smukkest med fin vintage halskæde

Udover telefon og haldskæde fik hun en tur til en storby med min mand og jeg. Ikke en udenlandsk storby, men København, hvor vi har lånt en lejlighed og kan cykle rundt på vores cykler og opleve de forskellige kvarterer. Hun ville sikkert være blevet glad for en tur til London eller lignende, men der er masser at opleve i København, vi sparer transporttiden og udgifter til transport og ophold og får alligevel det vigtigste – nemlig tid og ro til bare at være os tre sammen på tur.

En uformel, hyggelig fest

Min datter ønskede sig en uformel fest, og det fik hun. En fest, hvor der blev kæmpet i rundbold, hvor børnene løb ind og ud og legede på kryds og tværs. Hvor der var luft mellem retterne og plads til, at man spildte på dugen og sit tøj. Hvor alle snakkede med hinanden på kryds og tværs og bidrog til at skabe en god fest.

Netop vores form, hvor alle havde en ret med skabte en god dynamik og snak på tværs, fordi alle hjalp til i køkkenet med at stille an og rydde af og nemt kunne falde i snak over, hvilken ret de hver især havde med. Rundbold var også en god is-bryder, som rystede dem, der ikke kendte hinanden, sammen. Vi havde ingen til at servere og rydde af, og derfor var det naturligt, at alle hjalp til, hvilket skabte en god cirkulation.

En god konfirmation behøver bestemt ikke være dyr! – Men den kræver en god familie, som hjælper til. Og, at du tør spørge om hjælp.

Min mor bidrog helt fra starten med alt fra planlægning til lån af stole, service og duge. Hun hjalp også med køb af kød og fik på vaks vis skaffet 75% i Irma, hvilket var en kæmpe gevinst. Derudover var det super hyggeligt at holde festen med min mor, og mærke, at jeg som nu 40årig havde brug for min mors hjælp.

100kr. pr. person

Festen kostede os 5000 kr., det vil sige 100 kr. pr. person. Vi havde to hele stege tilovers, to rammer øl og en ramme sodavand samt is, chips, smør osv. Vi kunne derfor godt have købt mindre ind og minimeret budgettet yderligere, men det gav en tryghed at have nok og intet er spildt, da det hele kan gemmes eller fryses ned.

Derfor skal du netværke

Jeg er helt vildt glad. Jeg har lige talt med en kvinde, som jeg kom i kontakt med via en lukket Facebookgruppe for kvindelige iværksættere. Hun havde læst bloggen her og skrev en sød, opmuntrende besked om, at den var god, relevant og med masser af potentiale. Vi aftale at ringe sammen i dag.

Happy

Hun gav mig gode råd til, hvordan jeg kan eksponere bloggen, så jeg kommer bredere ud med mit budskab. Jeg går straks i gang! Derudover sagde hun noget meget vigtigt, som jeg gerne vil dele, fordi jeg tror hendes ord er brugbare for flere end mig.

Hold dig ikke tilbage

Med en meget tydelig stemme sagde hun:

  • Vær din forandring
  • Lad din energi være din drivkraft
  • Hav fokus på, hvad der sker inde i dig – ikke udenfor dig – på den måde forstærker du din energi
  • Hold dig ikke tilbage

Selvom vi ikke kender hinanden i den virkelige verden, havde jeg en følelse af, at hun meget eksakt kunne mærke min energi og mit drive. At jeg nærede noget i hende, hvorfor hun ville give mig det sidste skub til at komme ud med mit budskab. Tak

Det er ikke dyrt at leve

I går talte jeg med en anden kvinde, en sexolog, som jeg også kom i kontakt med via Facebook. Også hun syntes godt om bloggen og så muligheder for samarbejde. Hun har en anden baggrund end mig og gør brug af nogle andre værktøjer, men vores tilgang og fokus er det samme. Nemlig, at det ikke er dyrt at leve. Det koster penge, men det behøver ikke være dyrt.

Alle klap og tilråb er dejlige

Det er så dejligt, når andre rækker ud, giver sig tid til at kommentere positivt på det, jeg laver, kommer med skulderklap eller på anden måde hepper. Det fører ikke nødvendigvis til lønnet arbejde, men det giver energi og glæde og en tro på, at netop når jeg er allermest mig selv, er jeg mest værdifuld for andre.

Hvorfor netværke?

Jeg har en dejlig familie, gode venner, nære bekendte, gamle kollegaer og studiekammerater. Så hvorfor har jeg brug for at mingle i virtuelle netværk?Med mennesker, jeg dybest set ikke kender, og som ikke kender mig?

I netværket føler jeg mig som den nye pige i klassen. Jeg kan starte på en frisk. Uden skam fortælle, at jeg gik ned med flaget, men rejste mig igen og nu forfølger nye drømme via fokus på gratis glæder. Jeg kan bruge ord og billeder, som jeg ikke turde før af frygt for fordømmelse eller rynken-på-næsen efterfulgt af sætninger som: sådan er du da ikke? Det ligner ikke dig? Det passer jo ikke med, hvad du sagde og gjorde for et år siden. Det er befriende og opbyggende i en forandringsproces som min.

Netværk kan ikke erstatte de dybere relationer, men netværk kan give dig energi, brændstof og mod til at være vild og vovet. Dialog via netværk fører sjældent til lange snakke og krammesceancer – så godt kender vi jo slet ikke hinanden. Derimod er dialogen kontant og ofte meget handlingspræget, hvilket giver god energi.

Netværk er en gratis glæde

Netværk er gratis. Der er masser af dem. De består som regel af mennesker, der ligesom mig, er interesseret i dialog, sparring og inspiration. Tonen er sød og venlig. Du bestemmer selv, hvor meget du giver og tager og hvor høj eller lav stemme, du taler med. Alle kan netværke. Nogen prøver at kalde det en kunst, fordi der er forskel på, hvordan vi netværker, og hvad vi bruger vores netværk til. Men alle kan netværke og der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på.

Idéer til hjemmelavede gaver

Der var en, som spurgte mig, om jeg ville komme med flere idéer til hjemmelavede gaver. Det vil jeg meget gerne. Dog har jeg ikke taget billeder af mange af de gaver, som jeg gennem tiden har lavet og givet væk, hvorfor indlægget her mere får karakter af en brainstorm eller liste over idéer, kategoriseret i forhold til grupper af modtagere.

Perleplade-fugl, som pryder min have

Til manden eller kæresten

Siden min mand og jeg mødte hinanden i gymnasiet for snart 20 år siden, har jeg lavet gaver til ham. Søde kærestebreve, gækkebreve, hjemmebag og oplevelser. Et par hjemmestrikkede trusser, tegninger, malerier, perleplader har jeg også lavet. Efter vi har fået børn, er mine gaver blevet færre (nåh). Her kommer en kort liste over nogle af de gaver, som han har fået de sidste par år:

  • Timer alene i vores badekar, med en kold cola og en playliste med vores sange gennem årerne
  • Fodmassage med kokosolie
  • Hjerteformet kage
  • Klunsede billedrammer (han elsker gamle rammer)
  • Rent sengetøj på seng, dyner og puder
  • En bog med billeder af min mand og børnene sammen

Til mine forældre

Min far har altid frabedt sig købte gaver og ønsket sig hjemmelavede gaver. Siden jeg begyndte mit projekt “gratis glæder” har jeg også lavet hjemmelavede gaver til mig mor.

  • Fuglehus
  • En hånd af trylle dej til at fodre fugle fra
  • Hjemmelavede fuglefoder og fuglekugler
  • Maleri
  • Historier, jeg selv har skrevet
  • Et “badutshow” med mine børn, hvor vi til musik og under indstuderet koreografi opfører et gymnastikshow
  • Et hjerte af mos
  • Lerfigurer af mine forældre, der enten dyrker deres hobby eller viser, hvem de som mennesker
  • Klunsede bøger, som jeg selv har læst og kan anbefale personligt
  • En oplevelse alene med mig. Ofte ser jeg kun mine forældre sammen med mine børn, men nogle gange er det rart at ses alene
  • Småkager
  • Hjemmebagt rugbrød
  • En surdej
  • Hjemmelavet julepynt

Veninde og værtindegaver

Jeg synes, det er super hyggeligt at give værtindegaver. Ofte sker det lidt impulsivt på vej ud ad døren, hvilke mine idéer også bærer præg af. Jeg synes dog altid, at modtagerne bliver glade. Om ikke andet, så for tanken.

  • En buket blomster eller forårsgrene fra haven
  • En sten med et sødt budskab eller udvalgt digt på
  • En fin stak af mine aflagte blade, pyntet med et sødt bånd om og lidt blomster
  • Aflagte eller klunsede bøger
  • Hjemmelavet ramsløg pesto
  • Surdej
  • En lille blomst, dyrket i min vindueskarm af stiklinger fra egne blomster
  • Tøj, jeg ikke bruger mere
  • En perleplade
  • Kvæder fra haven
  • Nødder fra haven
  • Spisekastanjer
  • Opgravede blomster eller løg som vintergækker og anemoner
  • Frø fra fx valmuer
  • Hjemmelavede øreringe

Hjemmelavede gaver til mig

Jeg har gennem tiden fået mange hjemmelavede smukke, sjove ting af mine børn og mand, som jeg tænker kunne være gode idéer til jer andre.

  • En drømmefanger
  • “Sigga på dåse” – en collage, som i billeder fortæller, hvem jeg er, påklistret en gammel dåse
  • Min egen bænk i haven. Til at sidde på, men også til at lave motion på
  • En lysestage af gevir
  • Lysestager af træstammer
  • Perleplader
  • Træfigurer af vores lille familie
  • Påskepynt
  • Søde kort
  • En klunset vase
  • Friskplukkede blomster
  • Gavekort til massage

Bliv lækker med madrester, uden parabener og næsten gratis

Da min søster og jeg teenagere læste vi “Vi Unge” og “Mix”. Udover artikler om musikere og Tv-stjerner var der altid en kort skønhedsguide, målrettet den unge, håbefulde, lidt bumsede teenager, som efter skole havde frit slag i forældrenes køkken. Vi prøvede dem alle.

Alt godt fra køkkenet

Vi lavede vores egen skrubbecreme af salt, sukker, havregryn og kaffe. Ansigtsmasker af gær, agurk, avocado, honning og banan. Hår kur af madolie og æg (gør aldrig det!!!!) samt cremer af alverdens olier blandet sammen – evt. med lidt pressede blomster. Vi forsøgte også at afblege vores hår med øl, kamillete og citron.

Det er nu 30 år siden, at min søster og jeg legede Ole Henriksen i vores forældres køkken. Mine beauty-vaner har ikke ændret sig, men er kun blevet mere raffinerede/mærkelige.

Blød hud med kaffegrums

Selvom jeg helst ikke vil være ved det, så har jeg appelsinhud på lår og balder og mine fodsåler er så tørre, at mine børn siger “ad”. Jeg er et handlings-menneske, og elsker at skrubbe min hud med en skrubbecreme for at blødgøre den tørre hud og lindre samlingen af klumpet appelsinhud.

Til det bruger jeg kaffegrums, blandet med lidt olie fra køkkenet. Det er super effektivt, nemt og billigt. Sukker og salt bliver opløst for hurtigt og havregryn tager ikke nok fat. Kaffegrums er perfekt.

Selvom jeg ikke vil være ved det, så har jeg appelsinhud på lår og balder og mine fodsåler er så tørre, at mine børn siger “ad”. For at gøre noget skrubber jeg min hud med en skrubbecreme. Skrubbecremen laver jeg af kaffegrums, blandet med lidt olie fra køkkenet.

Det er super effektivt, nemt og billigt. Sukker og salt blive opløst for hurtigt og havregryn tager ikke nok fat. Kaffegrums er perfekt.

Effektiv ansigtsmaske

Rundt om min næse bor sorte hudorme. Jeg har aldrig inviteret dem, de kommer bare. Min modgift er en ansigtsmaske af gær.

Jeg tager en lille stump gær og blander med lidt vand, så det bliver til en lækker paste, som jeg smører ud i ansigtet. Efter 5 minutter er masken tør og der, hvor hudormene boede, er der små huller. Det er her jeg med et tilfreds smil ved, at jeg har vundet over hudormene for en stund.

Jeg skyller masken af med vand og min hud er ren og pæn og fri for hudorme.

Blød som avocado

Efter gærmasken har suget alle urenheder ud af min hud, skal den fugtes. Her bruger jeg, hvad jeg har. Agurk, avocado eller banan. Honning fungerer også fint. Ofte tager jeg blot skrællen, vender vrangen ud og smører mit ansigt ind i de rester, som sidder i denne. Når huden begynder at stramme, skyller jeg med vand og huden er blød som en babykind.

Anti-wrinkle med selvbruner effekt

For nogle år siden, da jeg begyndte at få de første rynker i panden, googlede jeg “test af rynkecremer”. “Tænk” havde lavet en test, som viste, at den billigste creme fra supermarkedet “Lidl” var den mest effektive til at minimere rynker.

Siden har jeg købt Lidl’s creme. Ofte giver jeg den også i værtindegave. Jeg hælder den over i en større dåse, og rør den med kokosolie og et skvæt selvbruner. Det har jeg gjort i snart 10 år og jeg synes, det er genialt. Jeg får fugt, farve og anti-rynke effekt for ingen penge og kan tilpasse niveauet af fugt og selvbruner til årstiden.

Ikke for de sarte

Min hud er nem. Den er ikke uren, tør eller sart. Derfor er det fuldstændig fjollet at spilde penge på dyre produkter, når den trives fint med left-overs fra køkkenet.

Var min hud sart, havde jeg selvfølgelig ikke haft den mulighed. Ej heller, hvis jeg selv var sart. Kaffe, gær og olivenolie dufter naturligvis ikke af roser. Det dufter af det, som det er. Det gør mig ikke noget. Ofte vasker jeg mig bagefter, bruger shampoo osv., som overdøver duften af gær og kaffe, som egentlig er det eneste, som ikke dufter friskt.

Mere?

Skal du holde veninde fødselsdag, homeparty, polterabend eller lignende, kommer jeg gerne forbi og fortæller og viser jer mine tips og tricks🤠 bare skriv eller ring😀


Gratis blomster

Ja! Min ældste datter og jeg er begge vilde med blomster og elsker at gå i vores have og nusse. Som min mor ofte siger, kan man putte mange penge i jorden. Derfor er vi begyndt at klunse blomster.

Fine klunsede bellis

Jeg må nok ikke sige det højt, men vi klunser blomster fra supermarkederne. Ligesom nogle skralder mad, klunser vi blomster. Vi har spurgt om lov og fik et nik til godkendelse.

Vi klunser også blomster fra bunken af haveaffald i et nærliggende boligkompleks. I dag kom min datter hjem med en stor havehortensia med små grønne skud.

Klunset stor have hortensia

Vi er selvfølgelig også typerne, der graver vintergækker, krokus og anemoner op fra skoven og planter ud i vores have hjemme. Så længe vi ikke ribber naturen, tænker jeg det er ok.

Smukka Anemoner

Så ja, blomster kan også klunses! Kom bare i gang.

6 klare råd til det gode liv

”Jeg smed min cykel fra mig, løb ud på vejen til manden, som lå livløs i krydset efter at en bil havde ramt ham frontalt. Bilerne bremsede hårdt op og dyttede af mig i en uskøn harmoni. Jeg så op på bilerne, som holdt stille i en mærkelig uorden og ned igen på vejen, hvor manden lå. Der er ingen livløs mand og intet trafikuheld. Det var en hallucination og starten på to års indlæggelse, som endte med konklusionen: du er paranoid skizofren”.

Didde er lige fyldt 35 år. Hun er uddannet pædagog og har arbejdet med børn og unge, som har det svært. Hun bor på Islands Brygge samme med hendes kæreste. Didde elsker at være kreativ og hjælpe andre mennesker.  

Didde i solen

sæt realistiske mål, så du kan klappe ad dig selv

Didde har en psykisk sygdom. Hun er paranoid skizofren og kan derfor ikke længere arbejde. Ofte er hun indlagt halvdelen af året, hun hører dagligt stemmer, er plaget af en irrationel frygt for og at der er gift i hendes mad. Hun sover hele formiddagen på grund af den medicin, som hun tager og ved aldrig, om hun vågner til en god eller dårlig dag. Alligevel kæmper hun hver dag for, at den enkelte dag skal blive bedst mulig.  

”Jeg ved, at min dag aldrig kun er god. At der altid vil være øjeblikke, hvor jeg ikke har det godt. Jeg kan derfor ikke leve op til at have en god dag, men jeg kan prøve, under de omstændigheder jeg lever, at få den bedst mulige dag”.

Drej øret en anden vej

Vi læser, følger og lytter til coaches, psykologer, filosoffer, iværksættere og eventyrer for at høre om deres perspektiv på livet og deres erfaringer med at lykkes som menneske og få succes. Hvad med dem, som ikke er lykkedes i forhold til samfundets succeskriterier om arbejde, familie og velstand? Kan vi lære noget om livet af dem, som lever et anderledes liv, hvor det almindelige gode liv ikke er en mulighed? Som pr. definition er utilregnelige, tossede og syge og for altid vil være en økonomisk byrde for samfundet?

Jeg var så heldig at drikke kaffe med Didde en onsdag eftermiddag på cafe Toby på Islands Brygge. Didde lærte mig noget vigtigt, som går forud for al selvudvikling nemlig, at man skal passe på sig selv.

Et sygt liv

Efter at have boet i Jylland i en årrække flytter Didde i 2010 tilbage til København. Hun har fået et arbejde, som hun skal starte på, men mangler at finde en bolig. Derfor bor hun i en periode hos venner og familie. Det er stressende og hektisk og derfor bliver hun i første omgang glad og lettet, da hun endelig finder en bolig. Kort tid efter begynder stresssymptomerne at melde sig. Hun føler sig svimmel, konstant presset og utilpas i sin egen krop.  Derfor opsøger hun en psykolog og afspadserer en måned fra hendes nye arbejde. Det hjælper, og hun vender tilbage til arbejdet på normal tid.

”En dag, da jeg cykler hjem fra arbejde, ser jeg en mand blive kørt ned. Jeg smider min cykel fra mig og løber ud på vejen mellem alle bilerne for at hjælpe ham. Jeg hører, at bilerne dytter af mig, men der går noget tid før det går op for mig, at der ikke er en mand og at der ikke et sket et trafikuheld. At det alt sammen er noget, jeg har forestillet mig.”

Didde ved med det samme, at der er noget galt. Sammen med en veninde kører hun hen til psykiatrisk skadestue, hvor hun bliver indlagt på et lukket afsnit.

Lad være at sammenligne dig med andre!

”Man bestemmer ikke selv omstændighederne i sit liv, men man bestemmer selv, hvad man vælger at gøre med det. Hvis jeg skulle sammenligne mit liv med andres, så ville jeg bare jeg tænke: fiasko, fiasko, fiasko. De arbejder, har børn og måske et hus. Jeg får ikke nogen børn, går ikke på arbejde og tjener ingen penge. Derfor har jeg valgt, at jeg ikke sammenligner mig med andre”

Inden Didde blev syg drømte hun om at arbejde med og hjælpe børn og unge, som har det svært. Hun ville også gerne giftes og have børn.

”Siden jeg blev syg, har jeg sat mig ned mange gange og revideret mine mål for mit liv. Først troede jeg, at jeg skulle tilbage i arbejde. Så håbede jeg på at komme i et flexjob. Nu håber jeg på at få pension for jeg har accepteret at jeg ikke kommer til at arbejde og altid vil være syg. Mit mål er derfor nu at have det bedst muligt med den sygdom, som jeg har. Jeg er ikke min sygdom, men den begrænser mig i nogle henseender. Det forholder jeg mig til”

Fokuser på det du kan og har mulighed for!

Didde har accepteret at sygdommen er en del af hendes liv, men også, at den skal fylde mindst muligt. Derfor har hun bevidst valgt, at hun ikke vil have kontakt med de venner, som har valgt hende fra på grund af sygdommen. At hun ikke vil komme på væresteder for andre med psykiske lidelser. At hun ikke vil være venner med tidligere kollegaer, som minder hende om det hun var, havde og kunne have haft og at hun i alt hvad hun foretager sig, sætter realistiske mål med udgangspunkt sig selv og hendes sygdom.

”I stedet for at fokusere på det jeg ikke kan, fokuserer jeg på det, som jeg kan. Helt konkret, så har jeg trænet mig selv til, at når der kommer en tanke om det, som jeg ikke kan, så erstatter jeg den automatisk med det, som jeg kan”

Didde revurderer løbende hendes mål, så hun hele tiden udfordrer sig selv, men aldrig så meget, at hun ikke kan lykkes. Hun har ikke brug for at samle på nederlag. Tværtimod er hun meget bevidst om at fokusere det hun trods sygdommen kan og ikke sammenligne sig eller omgås mennesker, som enten tynger hende eller minder hende om alt det hun kan ikke kan eller har mulighed for at opnå.

Nok i Didde

Mange af os får anerkendelse for det arbejde vi udfører, den familie vi har skabt eller den velstand vi har opnået. Jeg spørger Didde, hvordan hun håndterer, at hun ikke kan få anerkendelse for de forhold, som vi i samfundet ofte måler succes ud fra. Diddes svare, at hun ikke savner eller mangler anerkendelse.

”Selvom jeg ikke arbejder, men er på overførsel og dermed en økonomisk byrde for samfundet, så er jeg ikke i tvivl om, at Didde er et dejligt menneske. Det mærker jeg selv, det fortæller min kæreste og familie mig. I går havde jeg fødselsdag og gik ned i 7/11 som jeg plejer efter smøger og cola. Jeg snakker ofte med de ansatte og kommer godt ud af det med dem. I går overraskede de mig med flag, fødselsdagssang og en gave. Så tænker jeg: De må jo synes, at jeg er mega sød.”

Mere sol og smil

Få det bedst mulige ud af det du har, fremfor at ærgre dig over det, du ikke fik!

De første år af Diddes sygdom skammede Didde sig. Hun syntes, at det var pinligt, at hun var blevet syg og prøvede derfor at holde det som en hemmelighed. Skamfuldheden blev erstattet af en sorg over, at hun var var blevet syg og livet derfor tog en anden drejning. I dag kan kun stadig godt blive ramt af en uretfærdigheds-følelse, men vælger også i den situation at fokusere på det positive.

”Jeg giver mig selv lov til at græde lidt og være ærgerlig. Derefter siger jeg til mig selv: det er sådan her det er, hvordan får du det bedst mulige ud af det”.

Didde kan ikke gøre det, som hun drømmer om. Derfor har hun været nødt til igen og igen at spørge sig selv om, hvad hun kan fylde hendes hverdag med, som gør hende glad. Hun ved, at hvis hun har for høje forventninger, er der en risiko for, at hun bliver skuffet. Derfor sætter hun sig realistiske mål – alle med udgangspunkt i hendes motto om at have den bedst mulige dag.

” Jeg er god til at være alene og beskæftige mig selv. I efteråret samlede jeg fx nedfaldsfrugter og tørrede dem. Jeg kan godt lide at være kreativ og gøre mit hjem hyggeligt. Jeg kan også godt lide at gøre noget for godt for andre. Derfor samler jeg tøj ind til hjemløse og mennesker, der er indlagt i psykiatrien. Op til jul samler jeg brugt legetøj sammen og giver til enlige forældre, som ikke har råd til at holde jul. Det gør mig glad at gøre dem glade og at mærke, at det her kan jeg”.

Omgiv dig med dem, som giver dig energi og glæde!

Før Didde blev syg, havde hun veninder, som hun havde kendt siden hun gik i folkeskolen. Efter Didde blev syg, er de alle sammen faldet fra. Det ærgrer Didde, men fremfor at begræde det, har hun valgt at opsøge nye fællesskaber, som opfylder hendes behov for at være social.

”Jeg har prøvet at hive dem tilbage, men det går ikke. Jeg er blevet for besværlig. Der er for mange hensyn, der skal tages til mig. Det er ærgerligt, men omvendt, så trives jeg bedst med de uforpligtende relationer, hvor jeg ikke har bundet eller forpligtet mig til at være noget for nogen. Derfor er jeg enormt glad for at jeg har lært de ansatte i 7/11 at kende og at vi på mirakuløs vis har samme humor. Hvis dagen og stemningen er god, bliver jeg hængende og snakker. Og når det bliver for meget og jeg er træt, så går jeg bare. Det er nemt og giver mig den hverdags-snak, som jeg har brug for”.

Didde hviler i sig selv og har accepteret at hun er syg og altid vil være det. Derfor har hun defineret nogle realistiske mål for sig selv med udgangspunkt i en analyse af, hvad der gør hende glad samt en grundlæggende tilfredshed med sig selv.

”Jeg skal ikke give noget tilbage til verden. Jeg har bidraget. Jeg var god til mit arbejde og ved, at jeg har sat mit stempel på de børn og unge, som jeg arbejdede med i sin tid. Nu skylder jeg mig selv at have det godt. Mit liv er ikke perfekt, men det er min virkelighed. Jeg får ikke 200 hilsner på Facebook, når jeg har fødselsdag. Jeg får en fødselsdagssang i 7/11 og så bliver livet jo ikke bedre!”

Det har jeg lært af Didde

Didde skammer sig ikke over sin sygdom, hun forholder sig til den som en omstændighed i sit liv. En omstændighed, som hun grundlæggende er ærgerlig og ked af, men som hun har accepteret. Fremfor at fokusere på det hun ikke er og kan, vælger hun bevidst at fokuserer på det hun kan. Hver dag spørger hun sig selv, hvad der skal til for at hun får den bedst mulige dag. Hun ved, at hun ikke skal sammenligne sig med andre, at hun ikke skal nære sin sygdom, omgås mennesker der dræner hende enten fordi de er psykisk syge eller kræver for meget af hende. At hendes glæde ved de ansatte i 7/11ikke er rigtige venner, men alligevel godt selskab for hende. At hun glædes ved at gøre andre glade og derfor hjælper hjemløse, personer med en psykisk lidelse og enlige, fattige forældre op til jul samt gør sig umage for være en god kæreste, søster, datter og faster for sine to niecer ved ”bare” at være Didde.Vi skal passe på os selv. Det lyder simpelt. Kig på din vennekreds, dine kollegaer og søskende. Hvor mange af dem gør som Didde? Gør du selv? Jeg gør ikke, men jeg begynde nu!

Nye gratis glæder

Jeg har fundet en ny gratis glæde. Den er ikke begrænset til ét sted, én årstid, ét tidspunkt, specifikke personer eller konkrete remedier. Den bliver ikke kedelig eller slidt af at blive brugt. Den bliver ikke væk.

Mod

Min nye gratis glæde er mit mod til at gøre præcis, hvad jeg har lyst til og opleve, at det lykkes.

Mod til at gå med hat og mødes med en fremmed mand i Vallensbæk

En ordnet pakke af drømme

Jeg er uddannet Djøf’er og har i mange år arbejdet som konsulent med speciale i at udvikle, optimere og effektivisere. Derfor var det naturligt for mig at forsøge at ordne og pakke mine drømme, så de udgjorde en samlet, bæredygtig plan. En plan, jeg kunne forsvare økonomisk, som var realistisk ud fra de givne omstændigheder og ressourcer, og som samtidig passede til mig som individ.

Paralyseret af kludder

Her opstod problemet. Jeg ville være selvstændig, men havde ikke et konkret produkt eller en portefølje af kunder, jeg kunne trække på. Jeg ville leve af at skrive, men var ikke uddannet journalist eller havde erfaring som skribent eller tekstforfatter (dog som kommunikationskonsulent og webmaster). Jeg ville holde foredrag og workshops, men vidste ikke, om hvad. Jeg ville undervise i yoga, men havde ikke penge til en yoga-uddannelse.

Jeg ville have mulighed for at arbejde hjemmefra, men samtidig være en del af noget større, hvor jeg oplevede “at løfte i flok” og måske endda “kæmpe for en større sag”. Jeg ville tjene penge nok til, at vi som familie fortsat kunne bo i vores hus. Jeg ville have et arbejde, som optog mig personligt og var så spændende, at jeg ikke skelnede mellem arbejde og fritid. Jeg ville have et arbejde, som var fleksibelt og gjorde det muligt at løbe en tur præcis, når jeg havde lyst.

Det var umuligt at finde en form til alle mine drømme, hvor de hver og en kunne ligge pænt ved siden af hinanden. Tværtimod, lå de som en stor rodebunke på gulvet foran mig og grinede mig op i hovedet, mens jeg paralyseret sad med hænderne i skødet, fordi jeg ikke kunne hitte rede i, hvor jeg skulle starte.

Alt overbord

Indtil jeg opgav at få system, struktur, belæg og sikkerhed for noget af det. Indtil jeg gav mig selv lov til at lege og lade som om, jeg var selvstændig skribent, forfatter, foredragsholder og yogalærer. Indtil jeg fandt modet til at stå ved mine drømme og turde være åben, pågående, vedholdende og dristig i min adfærd.

Lys forude uanset struktur, system, belæg og sikkerhed

Første skridt

Første skridt var at skrive på bloggen her og dele den i mit netværk. Andet skridt var at arbejde som tekstforfatter. Tredje skridt, at skrive artikler, kontakte magasiner og nyhedsmedier og få mine artikler udgivet i eget navn. Næste skridt var at råbe højt om, at det var det her, jeg gjorde – levede af at skrive og dele min mening og perspektiver med verden. At jeg troede på, at det ikke bare var en leg, men en ny virkelighed. Dernæst at konceptualisere Siggas butik, lave visitkort, skaffe kunder, fakturerer mv.

Hjemmelavede visitkort

Sjette skridt, at blive yogatræner

Begrundelsen for ikke at undervise i yoga havde i mange år været, at jeg ikke var uddannet yoga-instruktør. Efter at have kigget på diverse uddannelser, som i nogle tilfælde bestod af et 8 ugers weekend-kursus, besluttede jeg, at jeg havde rigeligt med erfaring (15 år) til at kunne undervise.

Tegning fra min mellemste den første dag, jeg skulle træne mine yogier i yoga

På Facebook skrev jeg et ærligt opslag om, at jeg gerne ville dele min glæde og interesse for yoga med andre, men ikke var uddannet instruktør. I dag mødes vi 4 kvinder tirsdag morgen i min stue og dyrker yoga sammen. Jeg glæder mig altid, til de kommer, nyder at være i flow med dem og bruge min erfaring og er altid i godt humør, når de går igen.

Syvende skridt… foredragsholder

I mit arbejde som konsulent har jeg altid nydt at planlægge og gennemføre processer, hvor deltagerne via konkrete aktiviteter blev klogere på sig selv eller et emne. Dog savnede jeg, at have mit hjerte mere med i arbejdet og være oprigtigt interesseret – ikke kun metodisk, men også indholdsmæssigt.

Siden jeg startede bloggen her, har gratis glæder fyldt meget i min bevidsthed, hverdag og omgang med andre. Jeg gik med en fornemmelse af, at gratis glæder var mere end blot at glædes ved forårsblomsterne, der springer ud, og fuglene, der kvidrer. At det var en livsstil, som jeg ønskede at formulere og dele med andre. Derfor kommer der i midten af maj otte skønne mennesker hjem til mig for at høre om gratis glæder samt blive klogere på, hvordan gratis glæder kan fylde mere i deres hverdag og måske give plads til noget andet. Mit håb er, at jeg efterfølgende kan afholde flere foredrag og workshops om gratis glæder.

Mod er min nye ven og kilde til gratis glæder

Jeg er så glad for, at jeg valgte at sige stop, gå på pause og kaste mig ud i det, som på afstand så vanvittigt ud. At forfølge gamle og nye drømme uden at have den rette uddannelse, en horde af kunder, erfaring at trække på og en bunke penge at stå sikkert på.

Jeg er ikke i mål endnu. Jeg har stadig meget at lære. Meget at udvikle og gøre. Jeg er på vej og jeg går med rank ryg, hævet pande, et kæmpe smil, klædt i genbrugstøj på vej fra yoga til et møde med en ny kunde, som jeg skal skrive for. Alle de glæder har jeg fået helt gratis af mig selv, fordi jeg var modig.


Genbrugsfund; 9 items for 250kr.

Jeg elsker genbrug. Tanken om, at en anden har haft glæde af tøjet, måske endda syet det, og gået med det i en anden tid. Glæden ved at gøre et godt kup. Købe tøj, som er anderledes, i god kvalitet, til meget få penge. Tilfredsstillelsen ved at give kasseret tøj nyt liv og bruge det færdigt.

Kom til at gå lidt amok, da der var halv pris på støvler…

Jeg kan godt blive overvældet, forvirret og træt i stormagasiner. I en genbrugsbutik er der som regel enormt hyggeligt og jeg ender med at rende rundt i butikken og prøve alt muligt tøj, mens jeg snakker med søde ældre damer om mode, tid og liv.

9 items for 250kr.

Den anden dag gjorde jeg de mest fantastiske fund. Her er nogle af dem:

Det fineste tøj, tasker og støvler

De to skjorter er af thaisilke, og så utrolig smukke. Nederdelen er hjemmesyet og passer fuldstændig i farven til skjorten. Tasken med patchwork motiv er også hjemmesyet og aldrig brugt, mens den lille clutch er af flettet læder. Det ene par støvler er i lyst ruskind og lidt “cowboy-støvle-agtige” i stilen, mens de andre er meget 80’er, og helt nye tror jeg. Desuden købte jeg en gul løbetop og et par mokkasiner. Alt sammen for 250kr. Og det bedste er, at mine døtre også kan bruge tøjet og taskerne. Altså 9 items for 250kr. i silke, ruskind og læder til glæde for tre personer. Det er da vildt.

TOP 5: Selvforkælelse

“Vil” er noget helt andet end “lyst”

Jeg troede, at jeg var god til at forkæle mig selv. Jeg tillod mig selv to-go-kaffe, take away på travle dage, havde en rengøringshjælp, købte tøj, som jeg følte mig lækker i, afsatte tid til løb, svømning og yoga. Alt sammen ud fra intentionen om at ville mig selv det bedste.

At ville sig selv det bedste, er blot noget helt andet end at vise omsorg og forkæle sig selv. Så snart “vil” og “skal” indgår i sætningen, spidser jeg ører nu og tænker: Har jeg “lyst”, “brug for” og “energi til” det?

Helt glad

Der er så meget man vil og kan – også meget mere end det for mig var og er muligt at rumme. Selvforkælelse for mig er i dag at “putte” og “forkæle” mig selv med eftertanken: Hvis jeg var min egen forældre eller kæreste, ville den her adfærd opleves som forkælelse? Hvis jeg ikke spørger mig selv om det, kan jeg have en tendens til at forveksle selvforkælelse med “push-beskeder” om alt det jeg bør, skal og kan.

Top 5 selvforkælelse

  • En varm pretzel, som jeg køber frossen i Aldi til 4 kr. og lunder i ovnen
  • Timelangt karbad, hvor jeg ikke laver andet end at skvulpe rundt i vandet
  • Fascial yoga, også kaldet bindevævsyoga, som er en langsom, flydende serie af spontane bevægelser, styret af kroppens behov. Ofte lukker jeg øjnene, dropper alle tanker om at se fjollet ud, og nyder at lade kroppen bestemme. Se mit indlæg om yoga her
  • At skrive på bloggen her. Det giver klarhed, fordi jeg strukturerer mine tanker uden ydre forstyrrelser og dermed kommer tilbage til mig selv og bliver skarp på, hvad der betyder noget for mig. At tage sig tid til det er ikke nemt. Ofte synes jeg, at jeg hellere skal arbejde, dyrke motion, være social.
  • Kryds og tværs! Fordi det er fuldstændig uden formål og minder mig om at ligge på mine bedsteforældres divan i timen efter frokost, hvor der var helt stille i stuen, fordi min mormor og morfar sov til middag.

Hov, jeg glemte varm te i et stort glas, så jeg kan varme hænderne på glasset, mens dampen fra teen for mig til at lukke øjnene og slappe af.

Sådan laver du en ny billedvæg gratis

Inspireret af nybyggerne, et program om boligindretning, som er på vores tv-liste, som jeg har skrevet om her , har min ældste datter og jeg lavet en billedvæg.

Work in progress

Gamle billeder skaber nyt blikfang og bringer minder frem

Vi har fundet gamle billeder frem, sorteret, grinet og mindedes og efter lange snakke valgt de helt rigtige billeder. Vi har kigget gamle tegninger og stakken af perleplader igennem samt klunset rammer, som efterfølgende er blevet pudset.

Min datters æstetiske sand og min stædighed

Uden min datters sans for udtryk og æstetik var vores billedvæg aldrig blevet pæn. Uden min stædighed og ihærdighed var vi aldrig kommet i mål. Det var meget sværere end jeg troede og tog meget længere tid. Men nu hænger rammerne der, og de sidste billeder fra vores seneste rejse til New Zealand skal printes og sættes ind i de tomme rammer.

Gratis glæder med United Colors

Som et led i mit samarbejde med United Colors of Denmark, som jeg har skrevet om her, blev jeg bedt om at skrive en kort tekst om gratis glæder.

Billede, taget af Asim til United Colors of Denmark

Jeg deler teksten nedenfor, da jeg synes, den illustrerer den vej jeg er gået med gratis glæder i hånden og den vej, jeg håber at forsætte ad samt betræde fremadrettet.

På mission

Jeg er på en mission! Via konkrete eksempler vil jeg vise, at der er et alternativ til hamsterhjulet, hvor vi i jagten efter mere, større, nyere, bliver mere og mere ulykkelige. Alternativet er gratis glæder.   

Et oprør

I årevis havde jeg kæmpet med det vi kalder stress. En gnavende følelse af, at jeg levede mit liv forkert. Det gav mig massive søvnproblemer, hjertebanken, indre uro, kolde hænder, kvalme og svimmelhed.

En aften sagde jeg stop og sagde mit job op, ryddede op i huset og solgte ud af overflødige ting og tøj. Solgte min bil, opsagde alle abonnementer og gik ”på pause” for at finde ud af, hvad der gjorde mig glad.

Langsomt, men sikkert

Jeg fandt ud af, at det som gør mig glad, ikke koster penge, men tid og tilstedeværelse. Langsomt begyndte jeg at erstatte materielle goder med gratis glæder. Merforbrug blev til genbrug og omhu. Effektivitet til omsorg. Mål og resultater til nysgerrighed og leg.

Mine erfaringer, eksperimenter og oplevelser skrev jeg om på min blog siggab.dk

En sød tegning og et kærligt budskab fra min datter

Det lærte jeg….

Jeg lærte mig selv at kende og fandt ud af, at jeg ikke er defineret af min titel eller indkomst, men derimod af, hvad jeg værdsætter i livet, og hvordan jeg ønsker at omgås mig selv og andre mennesker.

Gratis glæder var ikke en økonomisk nødvendighed, men et bevidst fokus, udgangspunkt og pejlemærke, som grundlæggende gjorde mig gladere, mere rolig og nærværende samt udløste en befriende følelse af frihed. Jeg behøver ikke en fin titel, en høj indkomst eller den nyeste blazer for at være glad, jeg behøver blot ro og tid til at nyde alt det, som var lige foran mig og var gratis.

Løb og cykling i naturen, yoga med min datter i stuen, meditation, skak med min yngste, afklippede grene fra skoven og blomster fra vejkanten. Tegne, lave ler og læse bøger, lånt på biblioteket. Lækker mad ud af rester, skæbnefortællinger fra manden foran Netto, der sælger Hus Forbi og et smil fra buschaufføren. Sten fra stranden, på tur til Danmarks smukke provinsbyer, kys, kram og tid med mine kære. Det gør mig glad og er gratis.

Intet er gratis

Livet i sig selv er ikke gratis. Jeg har tre sultne børn og et hus. Forfatteren Michael Ende sagde: ”Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet”. Ved bevidst at fokusere på, vælge og opsøge gratis glæder oplever jeg en tilfredshed, glæde og ro, i mit hjerte, som giver mig overskud og frihed til at arbejde med det, som jeg har lyst til. Nemlig; mennesker og ord, samt penge og tid til det, som er nødvendigt og vigtigt for mig; min familie og rejser.  

Læs og husk det her!

En personlig, gratis værtindegave

Jeg synes, det er enormt dejligt at få og give værtindegaver. Måske fordi, det er en gave, som man ikke forventer, der er spontan og uden anledning eller fejring? Dermed føles den meget oprigtig.

Personligt og gratis

Fremfor at købe chokolade, vin eller blomster laver jeg værtindegaver selv. Fx flotte forårsgrene, en buket fra haven eller, som i dag, en sten med et personligt budskab.

I går skrev en af mine veninder et opslag på Facebook. Med afsæt i mit indlæg i POV om meningen med livet, som du kan læse her: https://pov.international/mening-kan-du-tillade-dig-det/

Delte hun nedenstående citat:

Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet

Michael Ende.

Til en modig kvinde

Om lidt skal jeg besøge en kvinde, som har en psykisk diagnose, der hæmmer hende i at leve et selvforsørgende liv, men som ikke desto mindre har enormt meget at give. Til hende har jeg skrevet ovenstående citat på en sten, som jeg vil give hende i værtindegave.

Gratis, smukke billeder og venskab

I går havde jeg et meget fint møde med en fremmed, som gjorde alle mine fordomme om Vallensbæk og min mistillid til fremmede mænd, der præsenterer sig alene ved fornavn og ønsker at mødes en tilfældig tirsdag på en øde havn og for at kæmpe for diversitet og medmenneskelig respekt til skamme.

Mig

Asim

Asim kontaktede mig for en måned siden og spurgte, om jeg ønskede at deltage i hans projekt “United Colors of Denmark”. Projektet er inspireret af den tilsvarende bevægelse i USA, som opstod i kølvandet på terrorangrebet 11. september 2001, og har til formål at nedbryde fordomme og had, opbygge medmenneskelig respekt, forståelse og kærlighed via viden om og formidling af diversitet.

United Colors of Denmark

“United Colors of Denmark” er en kategoriseret billedvæg, som rummer små udvalgte historier om mennesker, der alle repræsenterer eller kæmper for diversitet, præsenteret via personlige og meget sigende billeder samt en kort tekst.

Politikere, som kæmper for demokrati og fred. Børn, som møder verden med åbent sind og uden fordomme. Iværksættere, som kæmper for andet og mere end deres egen bundlinje. Musikere, som Kim Larsen, der formidler et kærligt og til tider samfundskritisk budskab. Mennesker, der med livet som indsats kæmper mod hadforbrydelser og racisme. Borgere, som med små historier fra hverdagen nedbryder grænser, skel og fordomme.

Jeg gav ham mit “ja”

Jeg sagde “ja” til at mødes med Asim og blive en del af hans billedvæg, fordi jeg synes, det er en fantastisk idé, som supplerer mit budskab med denne blog.

Også mig

Vi skal møde mennesker og verden med barnets åbne og nysgerrige sind. Tro på det gode i mennesket. Udvise respekt og nysgerrighed. Føle empati og medmenneskelighed. Hjælpe, når vi kan. Ikke fordi, vi selv får noget ud af det materielt eller økonomisk, men fordi, vi ellers snyder os selv, hinanden og verden for kærlighed og omsorg, som er den lim, der binder os sammen og forpligter os på at behandle hinanden godt.

Mod Vallensbæk med alle antenner ude

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aftenen før jeg skulle mødes med Asim, tænkte:

Sigga, hvad har du sagt ja til! At mødes med en mand, du ikke kender, på en havn i Vallensbæk. En mand ved navn Asim, som vil tage billeder af dig for et højere medmenneskeligt formål. Er du fuldstændig vanvittig! Det er jo begyndelsen på en krimi, der ender med, at du bliver fundet død langs kysten om en måned af en tilfældig forbipasserende.

Alle mine fordomme og mistillid blev gjort til skamme. Vallensbæk havn var smuk og en oplagt location. Asim var sød og professionel – og en meget dygtig fotograf. Asim er oprigtigt optaget af at kæmpe for diversitet og fred via hans projekt “United Colors of Denmark”, som han arbejder på i sin fritid. Hvis du vil vide mere om Asim og hans projekt, kan du besøge facebooksiden her eller følge ham og projektet på instagram her. Asim laver desuden grafik, fotokunst og arbejder som fotograf.

Spar 150.000kr. på tre år

Jeg kom i kontakt med Sis via Instagram, hvor hun blogger om at leve mere for mindre. Jeg tror vores første “snak” handlede om hjemmelavet chai-latte. Den næste om fiskeolie, som jeg begyndte at spise i forbindelse med mit anti-inflammatoriske eksperiment. Sis er hjemkundskabslærer og har i den forbindelse undersøgt markedet for fiskeolie samt virkningerne af forskellige typer. Da hun læste, at jeg spiste Nettos fiskeolie skrev hun til mig, om jeg ikke ville prøve Eqology fiskeolie, som hun forhandler og står inde for. Det blev starten på et dejligt bekendtskab med Sis, som udover viden om fiskeolie og erfaring med at spare penge, rummer en sødme og energi, som for mig har været og er en stor gratis glæde af en kaliber, der ikke kan prissættes.

Sigga

Interview med Sis Andersen; sådan lever du mere for mindre og sparer 150.000kr.

Sis Andersen blogger om, hvordan man i den travle hverdag kan spare penge. Hvordan vi alle sammen kan ændre små ting i hverdagen for at kunne lægge lidt til side hver eneste dag. De erfaringer, deler hun til glæde for sig selv og andre. Du kan se og læse Sis’ blog her

Sigga: Du har sparet de sidste tre år for at nå dit mål, om at rejse med din datter i min. 1 år. Hvad har du konkret gjort?

Sis: For tre år siden kom vi hjem fra en 3-uger lang rejse til Thailand. Vi oplevede her ”at stige af ræset”, som helt konkret betød, at vi ikke levede efter en kalender eller uret. Vi havde tid til at nyde nuet. Det lyder så kliche-agtigt, men pludselig havde vi tid til at se hinanden og lære hinanden endnu bedre at kende som familie!

Min datter og jeg blev hurtigt enige om, at det ville vi noget mere, men med en flyvsk hverdag, hvor der skal betales faste udgifter, kan det hurtigt gå i glemsel igen. Vi fandt en skattekiste og heri lagde vi i begyndelse de penge, som vi følte var ”overskud”. Det var f.eks., når min datter fik lidt penge af naboerne eller bedsteforældre, og når jeg fik penge i gave. Stille og roligt fik vi sat tingene i system og blev enige om at lægge så meget som muligt til side.

Sigga: Hvor meget har I sparet op?

Sis: Dagligdagens udgifter er store, når man som jeg, har siddet i ejet hus alene og med et barn boende hjemme fuld tid. Derudover har det ift. mit arbejde været nødvendigt at have en bil. På de tre år har vi, uden at føle at vi har manglet noget og stadig taget på ferie, sparet 150.000 kroner sammen.

Det helt store skridt tog jeg, da jeg valgte at sælge mit hus. Det kostede meget overvejelse, for det er som at fjerne et sikkerhedsnet. Det var skræmmende og føles sårbart. Samtidig har det været en fantastisk lettelse at fjerne de meget tunge udgifter! Dog betyder det, at vi må lukrere på venner og families godhed, når vi kommer hjem fra vores rejse, for vi har ikke noget hjem.

Sigga: Hvilke udgiftsposter har du sparet mest på?

Sis: Der hvor jeg virkelig har kunne mærke en forskel, har været, da jeg 100% lagde madplaner og overholdt dem. Det, der i høj grad dræner et budget er, når man tager ud og handler og ”kommer til” at putte noget i indkøbskurven, som man ikke skulle bruge. Med en madplan, der ikke kun omhandlede aftensmaden, fandt vi anvendelse for alle rester og det kan virkelig betale sig. På den måde kan rigtig mange mennesker helt sikker spare en masse.

Sigga: Hvilke ændringer har været lettest at gennemføre?

Sis: Det hele har faktisk været forholdsvist let. Samtidig har det været sjovt. For mig har der åbnet sig nye muligheder, når jeg har afprøvet noget nyt, som f.eks. at sætte en masse grøntsager i haven, så der kunne spares på madbudgettet over året. Så ud over besparelserne, har det været en spændende rejse!

Sigga: Hvilke ændringer har været sværest at gennemføre?

Sis: Vi elsker at rejse og at opleve. Vi havde derfor sat som mål, at vi ikke ville tage på ferier før 2019. Det har vi ikke overholdt! Derfor er det blevet en kunst at forsøge at finde så gode, men alligevel billige rejser, når vi har været afsted. Vi er helt klar over, at det har gjort, at vi ikke har sparet så meget sammen som planlagt, men det var et valg, vi traf.

Sigga: Du har en datter på 15 år? Hvad synes hun om dit spare-projekt? Og har du også sparet på udgifter som mad, tøj, lommepenge og oplevelser til hende?

Sis: Frida på 15 år, er endnu bedre til at spare end jeg er. På det punkt er hun under ingen omstændigheder en normal teenager! Hun vil hellere arve tøj frem for at gå ud og købe. Når hun skal afsted med sine venner, takker hun oftest nej til at få penge med, fordi hun hellere vil have, at vi sparer op. Hun får naturligvis nyt tøj, når det kræves og hun oplever ikke, at hun lider afsavn. For hende har det været lige så spændende at spare op, som det har været for mig. Den eneste gang hun syntes jeg var lidt for meget, var da jeg opsagde vores tv-abonnement og deklarerede, at nu skulle vi leve uden tv! Vi nåede et kompromis, hvor vi købte Netflix, men ikke andet.

Sigga: Hvordan har din familie og venner reageret på dit spare-projekt? Har det på noget tidspunkt stillet dig i vanskelige situationer? Fx at du har måtte sige nej til oplevelser, aktiviteter, fester, restaurantbesøg eller lignende?

Sis: Da målet blev sat, måtte jeg samtidig erkende, at jeg er en livsnyder! At være social er vigtigt for mig. Vi lever i en verden, hvor folk gerne vil spare penge, men måske ikke lige tænker over, hvordan det kan lade sig gøre. En af de ting vi har gjort, er at mødes i skoven til dagsarrangementer, hvor alle tager noget med. Det samme har gjort sig gældende, når vi er mødtes hjemme. Hvis jeg har foreslået, at alle tager lidt med til et fælles bord, er det blevet imødekommet med kyshånd. Vi har været meget åbne om vores mål og derfor er vi måske sluppet for invitationer til ting, vi måske skulle ende med at sige nej tak til.

Sigga: Udover, at du har sparet penge og nu kan realisere din drøm om at komme ud at rejse, har du da opnået andre positive effekter ved at spare?

Sis: Vores rejse skal ikke være ”Once in a lifetime”, og det er blevet en del af vores liv at spare. Vi er på ingen måder nærige og vil altid byde andre på et aftensmåltid eller en kop kaffe, men vi sparer, hvor vi kan! Det fortsætter vi uden tvivl med. Det har indtil nu været en utrolig positiv oplevelse! Vi fik f.eks. høns, så vi kunne få æg og føle anvendelse for vores madrester. Det har været – og er – rigtig spændende at høre om andre folks idéer til, hvordan man kan spare penge i hverdagen. Det har givet nogle fantastiske samtaler og en følelse af samhørighed.

Sigga: Nu er det her en blog om gratis glæder. Vil du dele dine top fem gratis glæder?

Sis: Når en stor del af livet handler om at spare penge sammen, så er ”gratis glæder” et fantastisk begreb.

  1. Det koster intet at invitere venner og familie med en tur ud i naturen og det giver fantastiske snakke at være sammen ude i det fri.
  2. Jeg elsker at tage på café med veninder, og det gør jeg stadig, men lige så ofte forsøger jeg at få mine veninder med ud at gå en tur. En tur ud i ”det blå” i stedet for f.eks. at gå ud at shoppe.
  3. En anden ting er at sidde og kigge ud i ”ingenting” helst udenfor – nogle vil kalde det ”at stene” mens andre vil kalde det at meditere. Om det hedder det ene eller det andet, så er det berigende!
  4. Bøger! Engang købte jeg nye bøger eller ønskede mig dem. Nu benytter jeg mig af biblioteket og har forbudt mig selv at købe nye og brugte bøger! Bøger er en verden til oplevelser. Både til at drømme sig væk, men også til at blive klogere på en masse ting.
  5. Man hører ofte folk med have brokke sig over alt det  der skal laves. Men en have er det billigste fitnesscenter ever! En have kræver så meget arbejde og giver så meget igen. Jeg elsker at være ude i en have og lave alt muligt. Det er naturligvis sjovest i selskab med andre, men også alene!

Til forretningsmøde i genbrug

Forretningsmøde – det plejer at være noget med pæne pressede bukser i mørkeblå eller sort, en hvid eller lys skjorte samt en blazer købt i Magasin for at stive mig selv af og se professionel ud.

Et kludder af farver, mønstre og tekstiler

Ikke i dag. I dag er jeg iført genbrug fra top til tå i et mix af farverne pink, lys- og mørklilla, blå og hvid samt striber og blomster.

Bukserne er min datters og købt i Zara’s børneafdeling for et års tid siden. Skjorten har jeg arvet fra en kollega, ca. fem år tilbage. Jakken er købt på genbrug. Smykkerne er arvestykker fra min farmor samt gaver fra min mand. Håret har jeg selv klippet.

Så alt i alt en omgang lånt, fået, brugt og arvet striber, blomster i forårets farver til den nette sum af 60 kr. for jakken – resten har jeg jo fået. Jeg siger tak.


Lav dine fuglekasser selv

Min mand er handy, mine børn er kreative, min have er fyldt med træer, fugle og fuglekvidder og jeg er heldig.

Fuglekasse i kraftige farver

Fuglekasser af rester

De sidste par år har vi lavet fuglehuse selv af rester af træ, tagpap og maling.

De første huse er malet for fem år siden, da vi boede i et rækkehus og pigerne lige havde lært at stave og den mindste kun kunne tegne abstrakt eller farvelade-billeder.

Siden hen er der kommet flere fuglekasser til. Bl.a. dette pride-inspirerede hus samt det meget psykedeliske hus.

Fremgangsmåde

Fremgangsmåde til at lave fuglekasser er, som er lidt forskellige i målene, har vi fundet på YouTube. Fx dem her:

https://naturguide.dk/byg-redekasser/

Resten er fri fantasi og lak til at holde på farverne.

Invitation til kamp for glæden

Dette indlæg skrev jeg for et år siden. Jeg postede det, og slettede det igen, fordi jeg ikke fik nogle positive tilbagemeldinger. Jeg blev flov over oplsaget og tænkte, at jeg nok var alene op at hylde og kæmpe for et liv med en anden form for mening end “mainstream”.

For et par uger siden oprettede jeg den lukkede Facebook-gruppe “Gratis Glæder”. I løbet af 14 dage er der nu små 700 medlemmer af gruppen. Det får mig til at tænke, at jeg ikke alene om at ville de gratis glæder og til at håbe på, at jeg sammen med de godt 700 andre medlemmer kan gå forrest og inspirere til eftertænksomhed og variation over definitionen af det gode liv. Og hvem ved, måske en dag blive en social bevægelse anno 2019?

Invitationen står stadig åben. Vil du med? Til kamp? Til fælles glæde og inspiration?

I dag er det kvindernes internationale kampdag. Nogen kæmper for ligestilling, lige barsel, løn mv. Jeg kæmper for, at jeg selv, mine døtre, min mor, mine søstre og veninder er glade.

Det findes ikke en opskrift til glæde, og derfor er det fint, at der kæmpes for forskellige mål.

Mit mål er mere glæde og frihed til at være sig selv. Mit middel dertil har været mit fokus på gratis glæder. Jeg har en tro på, at andre også kunne næres af det fokus, fordi det kultiverer nogle grundlæggende positive følelser som taknemmelighed, ydmyghed, omhu og nærvær. Hvordan vi hver især praktiserer gratis glæder – det er individuelt og i konstant forandring.

Jeg er inspireret af græsrodsbevægelsens måde at arbejde på. Hvor man deler, drøfter og kæmper sammen for noget større. Derfor vil jeg gerne invitere til en dag om gratis glæder.

Form og indhold afhænger sf, hvem der deltager, da jeg håber, at mange har lyst til at deltage med oplæg, aktiviteter, undervisning eller smagsprøver på diverse ting. Det kunne fx være gratis yoga, meditation, oplæg om genbrug og genanvendelse eller kreative workshops.

Jeg vil gerne stå for eventet, men også meget gerne have hjælp. Det er jo sjovest at gære ting i fællesskab.

Selv kunne jeg bidrage med oplæg om fx:

  • Mine bevæggrunde for at vælge gratis glæder og hvordan jeg kom i gang
  • Gratis glæder som fokus og pejlemærke- hvad vælger jeg konkret til og fra
  • Gratis glæder via genbrug og omhu – eksempler på gode fund og “hacks”
  • Gratis glæder i form af oplevelser og aktiviteter
  • Gratis glæder ved at udvise medmenneskelighed og være nærværende
  • Gratis glæder ved at være nysgerrig og legende
  • Faciliteret Samtale om, hvilke gratis glæder, der er meningsfulde og tilgængelige for dig
  • Drøftelse af, hvordan gratis glæder kan kultivere og ændre vores sind
  • Drøftelse af perspektiver og muligheder for at brede tilgangen ud
  • Byttebørs af aflagte tøj og ting

Er du interesseret i at være med, så sende mig en mail på siggab@outlook.dk og skriv gerne lidt om dig selv, og hvad du kunne tænke dig at bidrage med.

Alle tilmeldte modtager efterfølgende en mail med lidt flere detaljer.

Datoen fastlægges via Doodle, når jeg kender deltagerlisten. Målet er foråret 2020. Hvor det holdes kommer igen an på antallet af deltagere, men sandsynligvis et sted i Storkøbenhavn.

Det koster ikke noget at deltage, kun din tid og engagement.

Kh Sigga

200 personlige visitkort for 20 kr.

Fremfor at få trykt og betale penge for visitkort, som jeg stadig er lidt usikker på, hvad der skal stå på, fordi jeg synes, at jeg tilbyder så mange ting, der er svært at skrive kort, har jeg lavet mine egne. 200 stk. for 20 kr.

Sådan gjorde jeg

På den ene side skriver jeg mit firmanavn og på den ene side en personlig hilsen eller stikord fra samtalen med den pågældende potentielle kunde eller samarbejdspartner.

Om det virker, det ved jeg ikke. Men jeg synes selv, er det er en fin og personlig løsning, som på mange måder udtrykker, hvem jeg er og hvad jeg kan.

Flotte net til opbevaring

Min mor hæklede de her fine net til mig og mine to døtre for nogle år siden ud af garnrester. De er så søde, men desværre lidt for små til indkøb og gymnastiktøj, og derfor fik vi slet ikke brugt dem nok.

det bruger jeg dem til

Indtil nu, hvor de har fået køkkenets mest fremtrædende plads og tager vare på noget af det bedste, vi har og bruger; grøntsager. Løg, kartofler, gulerødder, porre. Alle de grønsager som helst skal opbevares tørt og mørkt, men ikke for køligt, de putter sig i min mors fine net, som jeg synes, tilfører vores køkken et lidt nostalgisk, hyggeligt udtryk.

Love people and use things – because the opposite never gonna work!

Ovenstående er udgangsreplikken fra dokumentarfilmen “The minimalist”. En film om minimalisme fortalt gennem udøvere, praktikere, founders, sociologer, økonomer og ledende indenfor marketing.

Er du minimalist? Nej!

Havde du spurgt mig for tre timer siden, om jeg er minimalist, ville jeg svare nej. Jeg ejer et hus fyldt med møbler, tøj, interiør og ting. Et cykelskur fyldt med cykler, løbehjul og skateboards. En bil. Et haveskur med remedier til haven, til den fest, jeg endnu ikke har holdt, brænde til næste år og møbler til, når der engang kommer børnebørn.

En minimalist bor i en meget lille bolig eller måske slet ingen. Hun ejer kun få ejendele, ingen transportmidler eller overfløde ting, tøj, tasker, sko, bøger, tæpper, vaser mv.

Jo, måske

Jeg tog fejl. En minimalist er ikke defineret af, hvor meget eller lidt hun ejer, men af bevidste valg og fravalg, som starter med besvarelsen af det grundlæggende spørgsmål om, hvad succes og lykke er for dig. Når du frem til, at din lykke og succes ikke kan måles på din indkomst og velstand, men på immaterielle forhold som relationer, frihed, samvær, eventyr mv., og formår du at træffe bevidste valg og fravalg, som understøtter dette, så er du minimalist.

“I think everybody should get rich and famous and do everything they ever dreamed of so they can see that it’s not the answer.” – Jim Carrey

I filmen følger vi forskellige mennesker – enlige, par, mand, kvinder, unge og ældre – som alle har truffet et valg om at leve mindre materialistisk. Ved at sælge alt og rejse verden rundt på tommelfingeren. Flytte til noget mindre, rydde op og ud. Kun gå med de samme 33 stk. beklædningsgenstande (tøj, sko, smykker) i fire måneder. Sige sit fast job op, slukke for alle forstyrrende elementer og fravælge reklamer. Der er ikke en måde at leve som minimalist, men en tilgang, som handler om bevidst at vælge de forhold, ting, ejendele, aktiviteter og personer til, som tilfører noget værdifuldt – og fravælge resten.

Du må gerne værdsætte kvalitet, trives i en stor bolig, være i et fast arbejde, se tv og eje en iPhone. Hvis det er værdifuldt for dig, så længe du tager stilling og forholder dig kritisk til din måde at købe, samle og forbruge.

En slags minimalist

At sælge vores hus og flytte til noget mindre et andet sted i landet, vil min mand og jeg ikke byde vores børn. De er glade for deres skole, venner og bedsteforældre. Derfor har vi truffet et bevidst valg om at bruge en stor del af vores indkomst på bolig. Vi er også vilde med at rejse, og vil gerne have så mange oplevelser med vores børn ude i verden, som muligt. Vi har derfor valgt at værdsætte vores hus, selvom det er dyrt, rejse ofte og længe, men på low budget eller via homeexchange og i alle andre forhold så vidt muligt tilvælge gratis glæder og/eller genbrug samt fortsat kun omgive os med de ting, vi reelt har brug for eller som betyder noget for os. Hvilket gør mig til… minimalist.

Jeg troede blot jeg var nærig, prisbevidst, altid-i-gang-med-at-rydde-op-og-smide-ud og ekstremt optaget af gratis glæder. Nu er jeg også minimalist.

Se mere her.

I bio til halv pris

Vi er en familie på 5; to voksne og tre børn. En tur i biografen koster min 500kr. bare for at komme ind og se filmen. Dertil kommer popcorn, vand, sodavand og slik osv.

500kr. for en tur i biografen

Jeg synes, det er voldsomt dyrt for halvanden times aktivitet, hvor man blot sidder stille og lader sig underholde passivt. Børnene derimod, synes det er enormt hyggeligt, særligt når det regner og er koldt udenfor og vil selvfølgelig gerne se de film, som de andre snakker om i skolen.

En del af klubben

For et år siden tilmeldte jeg os Nordisk Film biografklub. Siden har vi gået lidt oftere i biografen, fordi vi via klubben kommer til forpremiere på udvalgte film. I søndags så vi “Selvhenter” og i december så vi “Ternet Ninja”. – To underholdende og sjove film til kun 250 kr. for os alle fem pr. film.

Lidt ekstra til færre penge

Ved en forpremiere er der nogle gange lidt ekstra lir. Ved forpremieren til “Selvhenter” f.eks., kom Milang brødrene og holdt et kort oplæg samt svarede på spørgsmål fra salen.

Et basismedlemsskab af biografklubben er gratis og giver mulighed for bl.a. at se forpremierer. Alle nyheder og tilbud kommer direkte i din mailboks, så du skal ikke selv være opsøgende. Det er ikke gratis, men billigere. Se mere her

Gratis yoga

Yoga er noget af det bedste, jeg ved. Det er bevægelse, fordybelse, fleksibilitet, styrke, koncentration, smidighed, kondition og hundedyrt. Derfor dyrker jeg ofte yoga hjemme i min stue til udvalgte videoer, hvor undervisningen er helt gratis, uden transporttid og lige, når jeg har tid og lyst. Her er links til de videoer, jeg holder mest af

Jeg har dyrket yoga i mere end 15 år. Primært Astanga yoga, men også yin yoga og Bikram yoga.

Jeg startede med at dyrke yoga, da jeg stadig var studerende. Det kunne lade sig gøre økonomisk, fordi yoga på det tidspunkt ikke havde udviklet sig til en masse-industri, som til tider kan minde mere om fitness end yoga og koster store summer.

Yoga hjemme i stuen

Siden jeg blev mor for første gang i 2004, har jeg dyrket yoga hjemme i stuen. Først med baby på et tæppe ved siden af, så med en tumling kravlende rundt på mig og nu med en smuk teenager på egen yogamåtte ved min side.

Suppleret med professionel undervisning

Med et par ugers mellemrum får jeg professionel undervisning i et yoga-center, hvor jeg bliver guidet ind i svære stillinger eller lærer nye øvelser og teknikker. Jeg værdsætter god undervisning højt og elsker at blive udfordret og suge viden til mig fra en inspirerende underviser. Jeg har stor respekt for de undervisere, som praktiserer yoga som en livsstil og ikke blot som motion. Dem får filosofien, historien, kulturen, åndedrættet og bevægelserne til at smelte sammen.

Når det er sagt, så træner jeg ofte hjemme i min stue. Jeg sparer transporttiden, kan dyrke yoga præcis, når det passer mig, i så lang tid jeg vil og med netop det fokus, som jeg har behov for. Det er gratis og i fuld stilhed, som hjælper mig til at komme ind i det meditative flow, som er en af de aspekter ved yoga, som jeg sætter størst pris på.

Mine bedste links til yoga derhjemme

Jeg har samlet mine bedste links til gratis yoga-undervisning nedenfor, som supplement til den betalte undervisning, hvor du bliver rettet og guidet individuelt. Hvis du ikke har prøvet yoga før eller har brug for en introduktion til de sværere øvelser er det en god idé at modtage undervisning eller blive introduceret af en erfaren udøver.

Links

  • Astanga yoga for alle vist ved helt almindelige mennesker, som træner yoga, tilpasset halv primær serie. Findes på YouTube her
  • Astanga yoga for begyndere med god instruktion og muligheder for forskellige sværhedsgrader, halv primær serie. Findes på YouTube her
  • Astanga yoga for den øvede udøver, primær serie. Meget autentisk, god klar guidning og ingen moderne lir. Findes på YouTube her og i mere avanceret form her
  • Jeg kan i øvrigt anbefale denne video for viden om Astanga yoga. Se mere her
  • Yin yoga, se bl.a. videoer af Magdalena Macweld, fx den her. Jeg har tidligere købt hendes app og var glad for den, men den er ikke gratis – dog heller ikke dyr, 36kr.
  • For en introduktion til yin yoga, som er helt fantastisk til bl.a. søvnproblemer, kan du læse mere her. Jeg er vild med Magdalena og har brugt hendes videoer meget samt købt hendes app. Se mere her
  • For yoga, som er målrettet bestemte muskelgrupper, tidspunkter på dagen og generelt bare super smukke, betagende og lækre se Boho Beautiful her. En ung, smuk yogi, som for tre år siden solgte alt for at rejse ud i verden og gå på opdagelse. Rejsen er bl.a. finansieret af hendes yoga-videoer, som er filmet fra de smukkeste steder i verden. Når jeg laver yoga med min datter, som synes Astanga og yin er for kedeligt, er Boho Beautiful vores favorit. Det er ikke så meditativt, men god træning og karma.
  • Prøv desuden Fascial flow yoga, en teknik jeg lærte på en stilhedsretræte, det er helt fantastisk og når du først har lært konceptet, er du selvkørende

”Vi lever med det paradoks, at velstand ikke længere kan oversættes til eksistentielt velvære”

Er det forkælet at insistere på et meningsfuldt liv? Egoistisk at stille sig selv på pause? Uansvarligt at være uden indkomst? Naivt at tro, at det er muligt selv at kreere det gode liv? Håbe på en revolution, hvor eksistentielt velvære, omhu og medmenneskelighed erstatter effektivitet og økonomisk velstand?

Et dogme for livet

For et par år siden sad min mand og jeg efter en regnfuld sommerferie i et lånt sommerhus i Danmark og skrev fem styrende dogmer for vores liv, baseret på oplevelser og erfaringer fra vores sommerferie. Stik mod forventningen havde vi i ly af regnen, i samvær med hinanden og i mangel på kommercielle tilbud og aktiviteter haft en dejlig sommerferie, som vi ikke havde lyst til at give slip på.

En af vores dogmer var ”gratis glæder”. En metafor for oplevelser, aktiviteter og samvær, som i sig selv ikke koster noget og giver inderlig glæde. Ikke nødvendigvis i form af smil og grin, men gerne i form en grundlæggende tilfredshed med, at den forbrugte tid er godt anvendt i overensstemmelse med egne, personlige mål og værdier for det gode liv. En times lektielæsning med min søn under stort postyr kan dermed være en gratis glæde, fordi den forbrugte time er spenderet på et menneske, som jeg vil gøre alt for og på noget, jeg synes, er væsentligt. Nemlig, at vise og lære ham, at det ikke er alt, som vi foretager os, som er sjovt. At alle har nogle pligter at gøre, men også frihed og mulighed for at påvirke stemningen omkring udførelsen af en pligt, man som udgangspunkt har modvilje imod.

”… når vreden, fortvivlelsen eller indignationen indtræffer, træder dydshierarkiet i forgrunden og bekender kulør.”

Vores dogmer blev imidlertid ædt af hverdagen. Vi kunne ikke finde ud af at implementere dem i vores hverdag, som var delt op i arbejdstid, familietid, fritid og kærestetid mellem 21:30 og 22. Vi effektiviserede vores tid, evaluerede vores indsats og den afledte effekt for dernæst at udvikle nye metoder til at bruge vores tid rigtigt. Det blev som en planet ring, der konstant drønede vandret rundt og det lodrette hamsterhjul, som vi løb rundt i. Vi havde aldrig fred. Enten løb vi afsted for at købe ind, læse lektier, løbetræne, gøre rent og gå til forældremøder eller også evaluerede og optimerede vi os selv uden præcis at kende vores egne koordinater for det gode liv.

”Filosofisk set giver det meget lidt mening at skynde sig at tjene en masse penge for at opnå en høj livskvalitet, men i stedet føle, at vi mangler tid og derfor enden med en lav livskvalitet.”

For et halvt år siden sagde jeg mit job op og gik på pause. Jeg havde længe haft en følelse af at gå med en frakke, jeg ikke kunne bære. En fin damefrakke af pels og med bindebånd i taljen. Jeg kunne ikke slå vejrmøller, pjaske i vandpytter eller gå med spraglet tøj fundet på Vig Tuskemarked i den frakke. Jeg vidste, at frakken tyngede mig, men ikke hvilken frakke, som jeg ønskede mig i stedet for.

”Hvis der ikke var pauser, ville der bare være støj. Det er pauserne, stilheden, der skaber melodien og nuancerne.”

Siden jeg var meget ung, har jeg drømt om at få børn og stifte familie. I dag har jeg tre børn med en mand, som jeg elsker. Jeg har opnået min drøm og det jeg hele tiden har set som formålet med mit liv. Det efterlod mig med en stor tomhed, som fik mig til at købe den forkerte frakke – den frakke alle andre kvinder på min alder køber, som signalerer overskud, velstand og succes. Jeg kunne ikke forstå, at frakken ikke var behagelig og komfortabel at have på. Lige siden jeg startede i folkeskolen, har jeg lært, at en god uddannelse, høje karakterer og et vellønnet arbejde er vejen til målet om et stort hus i Nordsjælland, to biler i indkørslen og den smukke frakke. I tv, dameblade og sociale sammenhænge er det også det, som tæller. Det, der er på afstand signalerer, om du er noget værd. Det, som definerer hvad vi er, fordi vi ikke ved, hvem vi er.

”Det er summen af vores handlinger, der definerer, hvem vi er, og her er det selvrespekten, der regulerer, at afstanden mellem vores erkendelse af, hvem vi er, og hvad vi så gør hver dag, hele tiden er så lille som muligt.”

Da jeg sagde mit arbejde op, smed jeg også den fine frakke ud. Jeg købte ikke en ny, men gik på pause, eller i dvale, for at finde ud af, hvilken frakke jeg egentlig ønskede mig. Jeg frøs, rystede, havde ondt helt ind i knoglerne og følte mig ekstremt blottet uden frakke på. Jeg følte at andre kunne se på mig, at jeg frøs. At de ynkede mig for at gå uden jakke. At de ikke forstod mit valg og min jagt på en ny frakke, som ikke engang jeg selv troede, fandtes.

”Jo tidligere vi kan hive os selv til et tidsmæssigt torskegilde i vores eget liv, jo før kan vi nå at kalibrere tidsforbruget, så vi sikrer, at vi skynder os til det rigtige endemål”.

I går aftes blev jeg færdig med at læse Morten Albæks bog ”Ét liv, én tid, ét menneske”. Det er den bog, som har givet mig modet til at skrive her. Det er citater fra den bog, som står i kursiv og med fed gennem hele teksten.

Mens jeg læste Mortens bog, satte jeg æselører og stregede over med neon gul. Jeg glædede mig til at sætte mig ned, samle alle hans pointer og teser for at oversætte dem til mine egne. Nu læser jeg, hvad jeg har skrevet. Hvad har jeg brugt Mortens teser og ord til?

Morten er respekteret og anerkendt. Når han skriver eller taler, så bliver der lyttet. Fordi han har empirisk belæg og teoretisk fundament. Jeg har mig selv. Morten formulerer det, som jeg har længtes efter, frustreret søgt og endelig fundet, nemlig meningen med mit liv. Det kommer hurtigt til at lyde navlepillende og damebladsagtigt. Det er synd, for det er en svært, men ekstremt berigende proces, som nok starter i navle-regi, men rækker langt ud over os selv og influerer på hele vores kultur og samtid.

Jeg sidder i min stue og skriver. Jeg har ikke frakke på, men jeg fryser ikke. Jeg er tilpas. I gangen hænger min nye frakke. Jeg har købt den på loppemarked med min datter. På noget, som hedder Veras marked. Min datter og jeg skulle have været på shoppe-tur til Berlin. Efter jeg smed den fine damefrakke, havde vi ikke råd til det. Derfor lånte vi en lejlighed i København, cyklede rundt og gik på opdagelse i nye og gamle kvarterer, mens vi snakkede og var stille sammen.

Gratis glæder er ikke længere et glemt dogme fra en regnfuld sommerferie. Det er et udgangspunkt og et pejlemærke for, hvad jeg oplever som meningsfuldt.

Hvad er det, der går og går, og aldrig kommer tilbage? Det er en af de få gåder, som jeg kan huske fra jeg var barn. Svaret er uret, eller tiden. Derfor er jeg helt enig med Morten Albæk, når han skriver, at

Forvalter vi vores tid forkert, forvalter vi vores liv forkert, da vores liv jo blot er summen af tid.

Gratis glæder er for mig forbundet med frihed, omhu, nysgerrighed og medmenneskelighed.

Frihed, fordi jeg ved at opleve glæden ved alt det, som er gratis, erfarer, at det ikke er nødvendigt at tjene mange penge for at glædes. Fordi det nærer min følelse af taknemmelighed for alt det, som jeg som mennesker har, blot fordi jeg er heldig at være født ind i en dejlig familie, i et fredeligt land med smuk natur og demokratiske spilleregler.

Omhu, fordi jeg ved at udvise omhu og kreativitet med alt fra mad, til tøj og skrot opnår mere for mindre, hvilket grundlæggende giver mig en tilfredsstillelse, fordi jeg selv skaber værdi og samtidig passer godt på den jord og natur, som jeg har fået i gave og som dagligt er en kilde til gratis glæder.

Hva’ deeet?, hva’ deeeet? Spørger det lille barn. Da jeg blev voksen, fik en pæn titel og den flotte frakke på holdt jeg op med at spørge sådan, fordi jeg var bange for at virke inkompetent. I stedet pakkede jeg min nysgerrighed ind i akademiske vendinger og opklarende spørgsmål, som jeg havde lært at stille på en proceslederuddannelse. Øv!

At stille spørgsmål og være nysgerrig er ikke dumt, det er reflekteret (selvfølgelig afhængig af spørgsmålet) og kan føre til berigelse og gratis glæder. Efter jeg smed den pæne frakke, er jeg begyndt at stille spørgsmål og være nysgerrig. Derfor har jeg den sidste måned spist antiinflammatorisk kost, selvom der intet videnskabeligt belæg er for, at det skulle være sundt. Jeg har deltaget i en workshop i Dao Yin – en kinesisk, filosofisk tilgang til kroppen og sindet velvidende, at det måske er en omgang hjemmelavet spin for at tjene penge på forvirrede kvinder i vesten. Og hvad så? Jeg er underholdt, jeg bliver inspireret og det får mig til at reflektere. Det pirrer min grundlæggende nysgerrighed på livet og mig selv, hvilket i sig selv er en gratis glæde. At mærke, at jeg er i live, tænkende, reflekterende og i stand til at handle derpå. At opnå selvindsigt, selverkendelse, selvværd og selvrespekt for at blive i Mortens terminologier.

Fokus på gratis glæder som aktivitet og dyd aspirerer til medmenneskelighed. Løgstrup skriver: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af hans liv i sin hånd” (det står også i Mortens bog). Derfor skal vi gøre os umage og udvise omhu overfor andre. Vi skal se deres eksistens og nærvær som en kilde til gratis glæde, fordi de kan pirre vores nysgerrighed, berige os med viden og perspektiver samt i sig selv være et givende møde. Særligt dem, som ikke ligner os – dem hvis frakke er en helt anden end vores – dem skal vi være søde og omsorgsfulde overfor. Dem, som køber deres frakke i Aldi, fordi de er uden arbejde. Dem, hvis frakke hænger i skabet, fordi de er på plejehjem, og aldrig kommer udenfor. Dem, som har taget deres frakke omvendt på, fordi de er psykisk syge. Dem, som har taget en sovepose udenpå frakken, fordi de sover udenfor i kulden på Nørreport Station. Lytter vi til dem, spørger dem, hvem de er og ikke hvad de er, bliver vi ikke kun en smule klogere på livet, mennesker og vores samtid, vi er også med til at kultivere en sødme, som vil komme tilbage som en boomerang og hjælpe os den dag det er os selv eller en af vores kære, som har frakken forkert på.  

Hvad så? Du kan jo ikke leve af gratis glæder og desuden er det selvbedrag og pseudo at påstå, at du praktiserer gratis glæder, når selv en kasse rådne grøntsager koster 200kr. bare fordi de er økologiske. Det er også en smule uansvarligt, for du har tre børn, som du skal forsørge. Ja, og tarveligt overfor din mand. Han har jo ikke sagt ja til at forsøge både dig og børnene. Måske drømmer han også om at arbejde mindre. Du er faktisk også en nasse-røv. Du får penge af a-kassen for at være ledig, men du kan jo godt arbejde. Der er ikke noget i vejen med dine arme eller dit hoved. Kom så i gang med at bidrage til samfundet, vi har ikke råd til at du er på pause.

Jeg trækker vejret dybt og læser:

Værdien af penge er ikke købekraften. Værdien af penge er den meningsfuldhed, der er knyttet til at tjene dem. Værdien af penge skal måles på den mængde af meningsfuldhed, der skabes i bestræbelsen på at tjene dem. Hvad enten det er som virksomhed, som investor, som leder eller som medarbejder.

Det er ikke helt sådan min bank anskuer værdi. Overtrækker jeg mit dankort i Netto, spørger de ikke til den mening, der lå i dem jeg tjente, og nu har brugt. Eller dem, jeg bruger for mange af. De er ligeglade med mening, det handler om, om der står plus eller minus på kontoen. Fair nok. Det er et paradigme, som har sin berettigelse, ligesom paradigmet om meningsfuldhed har sin berettigelse politisk, på arbejdsmarkedet, på uddannelsesinstitutioner, i familien og individuelt.

At læse Morten Albæks bog var en stor lettelse for mig. Han formulerer og blåstempler mine egne tanker og følelser, hvilket fortæller mig, at jeg ikke er tosset, urealistisk eller krævende, når jeg ønsker og søger et meningsfuldt liv. Jeg er ikke naiv, når jeg målrettet, men uden sikkerhed, kræver af mig selv, at jeg forener mine faglige kompetencer og kvalifikationer med mine personlige interesser og passion for formidling. Jeg er ikke svag, fordi jeg har opgivet at være medarbejder og have en leder, men stærk, fordi jeg valgte at sige op og nu forfølger min egen drøm om et liv som selvstændig formidler med interesse for mennesker og en passion for ord.

Kreativt, gratis udklædning til fastelavn

Jeg kan ikke sy, strikke eller hækle. Jeg synes 300 kr. for et syntetisk fastelavnskostume fra Fætter BR er hul i hovedet og fantasiforladt.

Mod på at se anderledes ud

Jeg har en søn, som måske er færdig med at lege, men synes, det er sjovt at klæde sig ud. Som ikke er bange for at se fjollet ud og afvige fra de typiske helte-ikoner.

Klædt ud som asiatisk dame

I dag er han klædt ud som asiatisk dame. Det vil sige, en kvindelig skabning, baseret på alt godt fra hjemmet af asiatisk oprindelse eller noget, der kunne minde op. Fx har han nudler i tasken, røgelsespinde i hatten og spisepinde i bæltet. Alt sammen fundet i skuffer og skabe her til morgen.

Klædt ud som Trump

Sidste år var han klædt ud som Donald Trump og vandt til og med prisen som “bedste udklædt”. Kostumet bestod af hans eget jakkesæt, ufattelige mængder bruncreme og prints af den ægte Trump.

Klædt ud som Donald Trump

Klædt ud som gammel dame

Året før var han gammel dame, et kostume vi tidligere havde købt i den lokale genbrugs-mama til mine døtre, og som jeg nu bruger som hverdagstøj! Se mere her

Sådan bruger du dit tøj på nye måder

Som skrevet her, lavet jeg fra tid til anden et “moodboard” eller “inspirationstavle” over tøj, styling, indretning, kultur, hår mv., som jeg gerne vil inspireres af eller “kopiere”.

Brug det gamle til at skabe nyt

Mit “moodboard” består af udklip fra diverse magasiner og blade, som alle illustrerer noget, jeg gerne vil tage til mig.

Grundtanken er, at det ofte er unødvendigt at købe nyt – det handler snarere om at kombinere det, du allerede har, på nye måder eller udfordre dig selv på en ny farve, frisure, tøj-kombination mv.

Mit “moodboard” for foråret 2019

Mit “moodboard” for foråret 2019 indeholder inspiration til:

  • Pretty Woman prikker. Jeg elsker, elsker, elsker den film og synes efterhånden jeg har en alder, hvor jeg godt kan bære et mere damet look.
  • Lang, plisseret nederdel med sneaks og sweater. Fordi jeg er lav, går jeg sjældent i lange gevandter og flade sko. Indtil nu. For det ser jo mega godt ud.
  • Tone-i-tone look. Og gerne hvidt eller råhvidt.
  • Feminas nye podcast “Det nye sort” – den vil jeg afprøve.
  • Maskuline tern – jeg må tjekke min mands klædeskab.
  • Små jakker, fremfor den meget businessagtige blazer eller sutsko-hyggelige cardigan.
  • Fugle og naturprint på stof. Til en taske, opslagstavle, tapet (?) eller billeder, som jeg allerede har kastet mig ud i. Se mere her.
  • Ny serie med Julia Roberts, min yndlingsskuespiller over dem alle.
  • Gul! Enten som små klatter, eller tone-i-tone, hvis jeg tør og ikke føler mig som Kylling.
  • Fløjl. En kæmpe tendens i efteråret og vinteren, som jeg kun beundrede på afstand. Jeg ved, at min datter har gjort et fejlkøb med et par lyserøde fløjlsbukser – dem skal jeg da låne!
  • Bogen “De nærmeste” af Lotte Kirkeby Hansen, som jeg vil låne på biblioteket


Det er IKKE et viskestykke

Mit fine billede

En form for kunst

Det er et billede. En form for kunst. Et minde fra vores rejse til New Zealand, hvor vi så de smukkeste plakater af farverige fugle, som desværre også var rocker dyre.

Vores billede er ikke malet på papir eller lærred, men trykt på stof med tanke på, at det KUNNE bruges som viskestykke. Derfor var prisen også meget beskeden, for hvor meget kan man tillade sig at tage for et stykke stof, som skal kunne tåle at gå i vaskemaskinen og bruges til at tørre af med?

Vores billede har en særlig struktur og dybde, og minder mig om, udover New Zealand, om gamle vævede tapeter blandt samfundets rigeste.

Det blev solgt som et viskestykke, men er nu dyrebar kunst hos os.

Ro med “Movements of Harmony”

Søndag var jeg til en workshop i mit lokale yogacenter: Hot Yoga Denmark i Lyngby med Alan Olivier, som underviser i ”Movements of Harmony”.

Efter to timer i selskab med Alan Olivier søndag, cykler jeg hjem i det dejlige forårsvejr. Jeg er glad, men også forvirret. Det var et behageligt møde, som satte mine tanker i gang, men jeg er ikke sikker på, at jeg har forstået, hvad ”Movements of Harmony” er.

Alan oliver

Tilpas, men forvirret

Er det en tilgang, en filosofi eller en bevægelsespraksis? Hvad skal jeg gøre for at praktisere ”Movements of Harmony”, og hvad kan jeg opnå ved det? Hvordan adskiller det sig fra andre alternative og spirituelle retninger?

Jeg føler mig inspireret, men kan ikke få struktur på mine tanker og følelser. Derfor vælger jeg at ”sove på” oplevelsen.  

Oplæg og bevægelse

Workshoppen med Alan sker i en vekselvirkning mellem oplæg og bevægelse. Alan fortæller om udgangspunktet for hans praksis. At vi alle er født med en grundlæggende ro og balance, kaldet ”oneness”, men efterfølgende udvikler ”polarity” og ”movements”, som kan føre til ubalance. Sygdom, fysiske skader, et skrantende helbred, mental uro, krise eller psykiske lidelser. Hvis ikke vi forstår at møde dem og at omfavne dem, men derimod prøver at fixe dem ved primært at være fokuseret på målet – at blive raske – så opstår der en ubalance.

Alan forklarer og tegner

Ubalance er kroppen, som snakker

Ofte vil kroppen eller psyken forsøge at fortælle dig, at der er en ubalance. Hovedpine, øm hofte, ondt i ryggen mv. Det er ifølge Alan alt sammen signaler fra kroppen om, at der er en ubalance et sted.

Via specifikke bevægelser, udviklet gennem årtusinder i Kina, arbejder og undersøger Alan kroppen. Fokus er på at skabe mulighed for flow af energi gennem kroppen ved at eliminere spændinger, uvaner og usunde kropsholdninger. Kroppen skal tilbage til de positioner, som den oprindeligt havde ved fødslen, dog med respekt for, at kroppen ældes. Skuldrene skal ned og trækkes tilbage. Brystet skal skydes frem og det naturlige lændesvaj skal genskabes. Hofterne skal være åbne og mobile. Først når kroppen er tilbage i sin oprindelige position, er det muligt at få tyngde i kroppen, som efterfølgende vil føre til ro i sindet ud fra tanken om, at når kroppen er i ro vil sindet også komme i ro.

Bevægelse

Vi laver forskellige bevægelser med Alan. Øver os i at strække vores arme helt, åbne op og skabe mulighed for lodret og vandret flow gennem kroppen. At bevæge os langsomt, men med stærke, strakte lemmer. Fokusere og begrænse vores bevægelser til et lille område, hvor vi både styrker og smidiggør led og muskler. Balancere og træne koreografi. Trække musklerne omkring rygsøjlen og skuldrene tilbage samt føre energi igennem kroppen via lange, cirklende kærtegn med vores hænder fra ryg til fod efterfulgt af et ”Chia” – en form for udånding med lyd.

Pause

Mens vi laver øvelserne, er mit hoved i ro. Jeg er så fokuseret på at mærke de enkelte øvelser og udføre dem korrekt, at mit hoved ikke har mulighed for at tænke på opvask, indkøb, moster Gerdas fødselsdag og arbejdet, der kalder i morgen.

En kur?

Da jeg kom til workshoppen, havde jeg ondt i min hofte. Det har jeg stadig efter workshoppen. Min oplevelse er, at ”Movements of Harmony” ikke er et quickfix eller en række bevægelser, der fjerne dine smerter eller skavanker. Det er en tilgang til at møde modstand og ubehag.

Fremfor at løbe væk fra det eller søge at løse det, skal du være nysgerrig og opsøgende. Hvor har jeg ondt? Hvornår gør det ondt? I hvilke situationer gør det ondt? Via langsomme bevægelser med strakte, stærke lemmer ”tuner” du ind på kroppen og undersøger dens tilstand samt egen reaktion på denne.

Min konklusion

I takt med at forbindelsen mellem krop og tænkning trænes og forstærkes, vil du blive bedre til at foregribe og reagere på lidelser og ubalancer, fordi du mærker din krop ned til det mindste hårstrå på din storetå og er i stand til at udføre bevægelser, der afhjælper disse samt sætter dit hoved på pause. – Pause fra at tænke dig til en løsning. Analysere problemer og lægge en plan. Det er ifølge Alan ikke nødvendigt, tværtimod, kan det være skadeligt. Kroppen kan sagtens selv guide dig, hvis du lærer at lytte til den.

Skyd foråret i gang med med lyslilla

Det er forår. Måske ikke helt i følge kalenderen, men går man i en tur, er man ikke i tvivl. Det vrimler med forårs bevidste.

Lyslilla blomster

Når der er prisen, går alle med regnbuefarvede. Første maj går alle i rødt. Jeg hylder foråret i dag med lys lilla ligesom blomster.

Lyslilla genbrug

Skjorten er købt på genbrug for mange år siden, da min datter skulle være gammel dame til fastelavn. Trøjen er en gammel klassiker og neglelakken har jeg lånt af min datter.

Dobbelt op på forårsstemning, helt gratis.

Gratis løb

Uddrag fra rejse blog om Parkrun

Her til morgen deltog jeg i et “parkrun”, som vores familie her i New Zealand er med til at afholde. Det er gratis at deltage i løbet, til gengæld skal alle bidrage med gratis arbejdskraft. Fx at afmærke ruten, tage tid, rydde op mv.

Parkrun i New Zealand

Løbet starter kl. 8 om morgenen og i dag deltog over 100 personer, hvor iblandt flere var fra andre lande og havde deltaget i “parkruns” over det meste af verden.

Før parkrun

Ved start præsenterede alle nytilkomne sig og hvis du kommer fra et andet land, bliver du budt velkommen og “klappet” ind.

Bagefter løber alle på tid 5 km. På ruten har de frivillige skrevet opmuntrende sætninger som: “vupti upti” op ad en bakke og “well done”, når bakketoppen er noget.

Drop legeland og ta´til Køge

Vi er begyndt at besøge de gamle danske byer i weekenden med børnene. Vi har været i Helsingør og i dag gik turen til Køge.

Køge

Køge er smuk, fyldt med gamle smukke bindingsværkshuse, små gyder og gårde, man kan gå på opdagelse i.

Smukke Køge

Vi kom, vi gik, vi så og vi kørte igen. Vejret var fint og vi kunne sagtens have brugt længere tid. Fx tilføjet vores tur et museumsbesøg, men vi havde ikke så meget tid.

Drop de dyre legeland

Fremfor at tage i biografen, Tivoli, legeland eller andre betalte aktiviteter, hvor man får hovedpine allerede inden man er trådt ind, så er byvandring for os en virkelig hyggelig måde at være sammen på.

Tag på byvandring

Vi ser en anden del af Sjælland. Vi bevæger os. Vi er ude i den friske luft. Vi lærer lidt historie. vi snakker, griner og fjollet. Vi holder i hånden. Det er ikke så tit, vi får lov til at holde de store i hånden. Det er i sig selv motivation nok til at tage afsted på byvandring.

Og så er det i sig selv gratis, fraset transporten.

Vær hjælpsom – det smitter

Vi er lige kommet retur fra tre timer i IKEA, hvor vi mødte en af hverdagens helte.

Glemt lås

Vi kørte på cykel til IKEA. Da vi kommer frem, har min søn glemt låsen til sin cykel. En cykel, som vi har købt og medbragt fra Thailand for et år siden. Som er fyldt med minder, højt skattet, anledning til ekstrem coolness og uerstattelig.

Tæt på, hvor vi parkerer vores cykler, står to mænd i gule jakker og dirigerer trafikken. Vi spørger, om de vil kigge efter cyklen, mens vi er væk.

Fuck, pis og det, der er værre

Det vi kommer ud efter tre hårde timer i IKEA og bare gerne vil hjem og restituere, står cyklen ikke, hvor vi stillede den. Mændene i gule jakker er også væk.

Fuck, pis, lort. Vi farer rundt, leder febrilsk, tager os til hovedet og føler os dumme. Hvorfor lod vi cyklen stå ulåst?! Og hvorfor overlod vi den til mændene i de gule jakker?

Venligheden bor under de gule jakker

En dame i gul jakke, som står og dirigerer trafikken, ser os. Vi fortæller hende, at vi leder efter en cykel. En fat bike til en 8arig, hentet hjem fra Thailand. Hun tager sin radio op til munden og kalder i bedste strisser stil om forstærkning.

Fra den anden ende af parkeringspladsen kommer en af mændene i de gule jakker. Ham vi oprindeligt lavede en aftale med om at se efter cyklen.

“Jeg sagde jo, jeg ville se efter cyklen. Så måtte jeg jo tage den med mig rundt. Junior, skal da have sin cykel.”

En af hverdagens helte

Det er da god stil, opførelse og ansvarlighed. Hjertevarme og ærlighed, blandet med ekstrem venlighed. Ikke bare var manden i den gule jakke venlig, han holdt også ord, selvom det var besværligt for ham, og han intet fik ud af det selv.

Manden i den gule jakke hedder Søren Pedersen. Vi hylder ham herhjemme med kanelbullar fra IKEA og snakker om, at han er en ægte hverdagshelt og et forbillede for god opførsel.

kanelbullar fra IKEA

Elsk det. Brug det. Nyd det. Sig tak.

I går tog vi på tur. Men drikkedunk, saks og varmt tøj. Kl. 10.30 var der afgang, alle skulle sørge for at være klar og have pakket til eget behov. Præcis, som når vi på vores tur til New Zealand skulle på udflugt og ud at se et vandfald, bestige et bjerg, opleve en strand eller en ny by. I går gik turen til Lyngby sø.

Gratis blomster og forårsgrene

Hvem elsker ikke blomster og forår? Og endnu bedre, at gå en tur blandt erantisser, vintergækker og små grønne skud og ta’ en lille smule med hjem? Klippe og sætte i vaser, så ens hjem emmer af frisk duft, skønne farver og natur. Og vide, at det er én selv, som har muliggjort det – helt gratis.

Forårsgrene med små skud

Jeg var begejstret og forelsket i hele naturen i går, hvilket man ikke er i tvivl, hvis man træder indenfor i mit hjem. Alle vaser er i sving.

Sat fint op

Bar numse til tørrede blomster

Jeg plukkede friske grene, men også tørrede, som jeg på et tidspunkt læste i et dameblad ville blive den nye dille blandt modne damer. Jeg anser ikke mig selv for at være en moden dame endnu. Heller ikke som en, der er med på de nyeste trends. Måske derfor er jeg heller ikke fuldstændig rundt på gulvet over dem. De er lidt for pæne og sarte. Nu har jeg prøvet at stille dem ved en bar numse og en pink fugl, for at give dem lidt kant.

Tørrede blomster og grene

Sig det med det hjerte af mos

Som det sidste, samlede vi en masse mos. Min tanke var, at jeg ville lave et hjerte af mos til min mor, som vi skulle fejre samme aften. Min datter samlede sten, som hun malede huse på og gav væk. De mellemste grene, som blev dekoreret med foam-clay. Det endte med, at vi alle sammen efter turen sad med hvert vores krea-projekt omkring spisebordet og hørte Kim Larsen. Ret Hyggeligt – og helt gratis.

Et hjerte af mos

Tal hverdagen op

Jeg prøver at lade være, men alligevel ender alle vores ferier med en samtale om, hvordan vi kan få feriestemningen ind i hverdag. Jeg burde vide, at samtalen ikke fører nogen steder hen, at det åbenbart ikke er muligt. Men der er noget i mig, som trækker. En længsel efter at gøre endnu et forsøg på at få roen, nærværet og samhørigheden ind i hverdagen

Min søn, som tegner

Hverdagsdogmer

Efter en lang sommerferie i Danmark i 2015 forsøgte min mand og jeg at gribe samtalen om, hvordan vi fik feriestemningen ind i hverdagen, an på en ny måde. Baseret på vores ferie og det vi havde nydt ved den, lavede vi nogle hverdags-dogmer. Dogmerne skulle fungere som en form for rettesnor for vores måde at være sammen som familie i hverdagen og indeholdt bl.a. sætninger som: Flere aktiviteter i naturen, fx vandre ture, hvilket bl.a. førte til at jeg meldte os ind i Dansk Vandrelaug. Mindre forbrug og shopping til fordel for gratis glæder. Børnene skal deltage i madlavningen. Fremfor at sidde på hver vores skærm, skal vi lave flere fælles aktiviteter. For at sætte strøm til vores dogmer, købte vi en kalender, ud fra ideen om, at hver uge skulle planlægges med øje for vores familiedogmer.  

Drop det

Projektet døde ret hurtigt. Lige så hurtigt vi havde fået et overblik over ugen, lige så hurtigt ændrede den sig. Planlagte aktiviteter blev aflyst eller kunne ikke gennemføres på grund af vejret eller simpelthen bare mangel på energi og overskud. Når vi kom hjem fra arbejde og skole, så var vi trætte og mættede med indtryk, og det der på papiret lød som en hyggelig aktivitet, blev et pres.

Ferie kontra hverdag

I februar 2019 kom vi hjem fra seks ugers feries i New Zealand, som vi havde kørt tyndt i en autocamper. Allerede inden ferien var slut, opstod snakken om, hvordan vi fik feriestemningen ind i hverdagen. Lidt i protest og lidt i desperation over at høre mig selv og min mand gentage os selv, lavede jeg en klassisk benchmarking af ferie kontra hverdag. Fra vi stod op, til vi gik i seng.

Cathedral Cove

Min lille benchmarking viste mig, at mulighederne for at ændre vores hverdag strukturelt er begrænsede. Måske fordi vi allerede har trimmet den for ikke-værdigivende aktiviteter. Min mand og jeg har ikke lange arbejdsdage. Børnene går ikke til at hav af fritidsinteresser. Vi er ikke begrænset af logistik og transport eller optaget af at træne til det næste Marathon-løb, gå til italiensk eller være aktiv i bestyrelser.

Vi har faktisk en god hverdag, vi skal bare hylde den

Vi har meget tid sammen, dog er tiden ”låst” til praktiske gøremål som indkøb, madlavning, rengøring og havearbejde, som vi har valgt ikke at udlicitere. Hvis vi vil have mere nærvær og intimitet må det derfor ske omkring de praktiske opgaver. Konkret kunne vi f.eks. blive bedre til at tage et barn med op at handle, hvilket ville give god mulighed for at snakke én til én. Vi kunne også blive bedre til at inddrage børnene i madlavningen og oprydningen heraf. Om aftenen kunne vi slukke Tv’et og spille spil eller gå tur. Udflugter behøver jo ikke altid gå til et vandfald eller grotte, men kan lige så godt blot være en tur rundt om den nærmeste boligblok. Ligeledes kunne vi blive bedre til at skabe rolige morgener ved simpelthen at stå tidligere op og rammesætte vores morgener med hygge. Stearinlys, varm kaffe og te, øjenkontakt og løs snak omkring dagen.

Ny plade

Ja, principielt kunne vi godt gøre alle ovenstående ting, men hverdagen må heller ikke blive en lang effektiviserings- og optimeringsproces.

Dan Turèll sagde: mest af alt holder jeg af hverdagen. Og hverdagen består primært af arbejde, skole og praktiske gøremål. Uanset hvor mange is jeg tilbyder, og hvor meget strandtennis vi spiller i haven mellem indkøb og madlavning, bliver hverdag aldrig til ferie.

Stop med at tale hverdagen ned. Stop med at sammenligne den med ferie. Stop med at prøve at gøre hverdagen til noget andet end dag.

Feriestemningen bliver aldrig en del af hverdagen, det er en strukturel umulighed. Alt den snak om at prøve fører kun til utilfredshed over den hverdag, som faktisk er god – set i forhold til hverdagens præmisser.

Hvis min mand og jeg samt vores børn ligesom Dan Turèll skal holde mest af hverdagen, må vi begynde at tale hverdagen op.

Det kan hverdagen

Rytme, kontinuitet, praktik, fællesskab, venner, kollegaer, tilfredsheden ved at få noget fra hånden og glæde ved at være sammen uden nødvendigvis at gøre noget sammen. Det er en af hverdagens fineste tilbud. Mine to ældste børn er ved at blive teenagere og vores hverdag med dem forandrer sig. Vi går en tid i møde, hvor vi i højere grad skal betragte dem end være sammen med dem. Det er ”ukendt land”, og skal tilgås med samme spænding, forventning og nysgerrighed som en ny tropeø.

Dyrehaven en helt almindelig tirsdag

Jeg vil øve mig i at møde hverdagen med store forventninger, entusiasme, nysgerrighed og begejstring og glæde mig til den på samme måde, som jeg glæder mig til ferie, men uden at forsøge at presse feriestemningen ind i hverdagen.

.

Så megen venlighed

Uddrag fra en rejseblog, skrevet under vores rejse rundt i New Zealand i januar 2019.

Min mormor var troende og bad hver aften en bøn, hvor hun takkede for dagen og de oplevelser, hun havde haft. Jeg er ikke troende, jeg beder ikke, men i går og i dag havde jeg en særlig grund til at sige “TAK”.

Glæde

Tak til Whakatane Holiday Park

I går ankom vi til Whakatane og tjekkede ind på Whakatane Holiday Park, en lowbudget campground. Da jeg skal betale for vores to overnatninger, kigger damen i skranken på mig og siger: hm, det ser lidt dyrt ud. Lad os sige, at du kun betaler for to børn”. TAK.

I forhold til andre campsites, stedets faciliteter og beliggenhed, var prisen for to voksne og tre børn ikke voldsom. Men tænk hvor sødt af hende, at hun uden jeg havde åbnet mundet eller rynket brynene, tilbød os en billigere pris.

Sæl i sigte

Til den ene side har vi udsigt til (og jeg nævner i rækkefølge) fjorden, havet og Whale Island. Til den anden side den smukkeste bjergkam beklædt med lilla blomster. På campsites har vi for første gang en pool. Der er ingen begrænsning på det varme vand og toiletterne er pæne og rene.

Aftensol

Tak for skatepark

10 minutters gang og 5 minutters skate ligger en stor skatepark med god asfalt og fede ramper. Min yngste er lige løbet derned, hvilket han kan gøre selv, fordi det er så tæt på. I går kom han hjem med sår på ben og albuer, men helt glad, fordi nogle andre drenge havde talt til ham. Noget med “pizza” og “come back”. Han havde forstået enkelte ord, men ikke meningen. Og svaret, det var helt umuligt for ham, for som han sagde: “jeg er så lang tid om at forstå, hvad de siger, at jeg slet ikke når at prøve at svare”. Men han var glad og ikke mindst stolt af selv at kunne gå til og fra skaterbanen, hvor han tilmed lærte at “droppe” fra rampen i går.

Tak til Gerry

Bedst som vi troede at vi andre var sluppet for min mellemstes bræksyge, blev min mand skidt. For at begrænse smitten – og give min mand lidt privatliv til at være ussel – spurgte jeg ejere af stedet her, om vi kunne leje en etværelses til min mand. Søde, søde Gerry tilbød, at vi GRATIS kunne låne en etværelses med eget bad og toilet samt TV og beklagede tilmed, at værelses kun var ledigt for en nat. Hvor sødt, omsorgsfuldt og betænksomt. Da jeg her til morgen spurgte, hvornår min mand skulle være ude, sagde han, at vi min mand skulle tage den tid, som han behøver og ikke bekymre sig om rengøring. Jamen, altså. Så megen venlighed og godhed

Samme Gerry har nu hjulpet mig med at planlægge dagens ekskursion med børnene. Selv havde jeg planlagt en vandretur, hvorom Gerry sagde: “Det kan godt lade sig gøre, men det bliver alt andet end sjovt og rart”. På Gerrys anbefaling tager vi nu bussen til stranden, går langs den til en lille “hvidskallet” bugt og tilbage igen.

Tak til ung, lidt skræmmende, backpacker for at dele

Da min ældste og jeg i går stod i fælleskøkkenet og lavede mad, sad der fire unge backpackere og delte chips, øl og noget at ryge på. De hørte høj musik og virkede ikke umiddelbart som nogen, der havde øje for andre end sig selv. Tværtimod indtog de fællesområdet, som det var deres alene.

Midt i madlavningen mangler min datter og jeg en ekstra pande. Vi ser os rundt i køkkenet og får øje på en, hvorefter en af backpackerne – en kvinde med langt fedtet hår, blodskudte øjne og rusten stemme – siger, at panden er hendes, men at vi selvfølgelig gerne må låne den. TAK

Tak til sælen, som kom besøg

Om aftenen, da jeg er ude at løbe, står en masse mennesker samlet og kigger på vandet i fjorden. Jeg spørger, hvad de kigger på, og en dame fortæller mig, at der bor en sæl (eller måske en hvalros) her, som fra tid til anden bevæger sig fra vandet og op på græsset. Hun viser mig billeder af dyret på hendes telefon – en kæmpe monstrum – og jeg henter straks ungerne, så de også kan se.

Tak for skønhed

Mere aftensol

Om aftenen, efter min mand er sat i isolation, går ungerne og jeg tur til skaterbanen. I flere dage har vi længtes og bandet over kulde og regnvejr og sagt til hinanden, at næste gang vi rejser på vinterferie, skal der være garanti for sol. Vejrudsigten har lovet “heavy rain” – samme regn, som vi flygtede fra i Rotorua. Igen er vi heldige, for regnen holder sig væk og den smukkeste aftenhimmel viser sig. TAK

Leg for sjov

Efter timers pakning og rengøring endte jeg i skrædderstilling foran brændeovnen. Der blev jeg siddende i 4 timer; opslugt og fordybet af kreativ leg. Det var gratis, på sin egen vis meditativt og glædeligt fordi jeg oplevede at blive opslugt og en smule stolt af min egen kreativitet

I dag har været en hektisk dag. Vi har pakket til vores ferie til New Zealand, hvilket tog urimelig langt tid. Fem kufferter og ditto håndbagage til 30 timers rejse og seks ugers ferie i vekslende klima – det tager åbenbart lang tid at pakke til.

Jeg kan ikke pakke uden også at gøre hovedrent

Jeg har en meget dårlig vane. Jeg kan ikke pakke til en længere ferie uden også at gøre hovedrent. Alle skabe og skuffer bliver tømt og ryddet op. Støvet af og vasket. Gulve, sofa og paneler bliver støvsuget og vasket. Det er fuldstændig crazy, men jeg kan ikke lade være. Derfor blev i dag, som var sat af til at pakke, noget hektisk for mig.

Derudover er det jo jul om to dage. Så jeg har også pakket de sidste julegaver ind, hjulpet ungerne med at lave deres hjemmelavede gaver, købt ind osv.

Alene, heldig og tilfreds

Nu sidder jeg alene i stuen. Alle andre sover eller ligger i deres senge. Brændeovnen er tændt og lyset er slukket. Jeg har varm te i koppen og ro til at fordøje dagen. Der er styr på rejsen og alt er pakket. Rengøringen skrider fremad. Jeg føler mig heldig for alt, hvad jeg har og skal og tilfreds med det, jeg har udrettet i dag.

Hemmeligheder i brændeovnen

Fri leg

I brændeovnen står resultatet af de sidste 4 timers fri Sigga-leg. Legen startede som tidsfordriv og et forsøg på at bruge nogle af børnenes ubrugte kreative-items. Dernæst blev det en form for meditation. Med tanke på mennesker, jeg holder meget af, skabe jeg med mine hænder og kreativitet en unik gave til dem.

Ok, det lyder måske lige lidt for pan-fløjte-agtigt. Selvfølgelig snakkede jeg med min mand og mine børn i mens. Den mellemste sad endda ved siden af med sit eget krea-projekt. Jeg fulgte også halv med i “Alene hjemme”, spiste is og studenterbrød. Og ja, jeg skabte en unik gave, fordi der ikke findes et eksemplar magen til, men det er langt fra kunst eller bare kønt.

Flere hemmeligheder i brændeovnen

Men det var sjovt, rart, tilfredsstillende og glædesfuldt. Jeg nød at være opslugt, glemte dagens travlhed og var glad og tilfreds med det, som jeg lavede. Måske også en smule stolt over, at jeg stadig kan lege og være kreativ.

Jeg er ked af, at jeg skriver i koder. Det er fordi, det er jul lige om lidt og jeg ikke vil afsløre, hvad jeg har lavet og til hvem.

Det gratis

Bottom line er, at kreativitet er en gratis glæde, som jeg vil begynde at dyrke endnu mere.


Glædelig genbrugs-jul

Jeg elsker jul med alt hvad det indebærer. Stearinlys, konfekt, klejner, æbleskiver, nissesok, adventskrans, and og flæskesteg (ok, faktisk ikke, men min mand gør og jeg elsker, at han får julelys i øjnene af en flæskesteg), mandelgaver, juletræ og gaver.  

Til gengæld elsker jeg ikke, at jul i høj grad er forbundet med at købe, spise og få mere end vi kan rumme og bruge. Jeg elsker at give og få gaver, som er nødvendige eller gør en forskel. Gaver, som bare drukner i bunken af henlagt legetøj, tøj og køkkenudstyr, synes jeg er fuldstændig unødvendigt.

I år har jeg prøvet at gentænke julen og gøre og købe med omhu, spise med måde og give med indsigt.

Nissen går på rov i Netto

De to ældste har nissevenner i skolen, som skal have min. 2 gaver pr. uge. Jeg har prøvet at foreslå gulerødder, frugt eller andre sunde og billige alternativer, men de synes bare, jeg er åndssvag. Kompromisset er blevet slik, chokolade og kiks fra Netto – nogle gange fundet i bunken af nedsatte vare og påklistret et jule-klistermærke for at dække det gule mærkat, som afslører, at varen har været nedsat.

Hygge hver dag frem til jul

Sammen med min yngste datter har jeg lavet en hjemmelavet julekalender, som indeholder 24 ting, vi skal gøre sammen hver dag i december frem til jul. Det har jeg skrevet om her. Alle i familien (måske mest mig og de to yngste) synes, det er super hyggeligt at trække en skuffe ud hver morgen og glæde sig til dagens emne, som ofte er en fælles aktivitet eller blot lidt ekstra hygge, som fx varm kakao til julekalenderen om aftenen.

Vores hjemmelavede familie julekalender, lavet ud af emballage fra sidste års-the julekalender

Advent

Advent er noget af det, som jeg holder allermest af ved julen. Alle tre børn ved godt, at det er mig og ikke nissen, som kommer med gaver. Alligevel leger alle med på legen. Søndag morgen vælter de ind i soveværelset og fortæller med begejstring, at der er en gave i sokken. Til morgenmaden skiftes vi til at gætte indholdet og åbne pakker og jeg elsker at se dem blive glade for deres gaver.

Hjemmelavet adventskrans af et gevir, se mere her

4×4 pakker, som rent faktisk kan bruges, og ikke bare er plastik-crap fra Tiger, kan godt blive en stor udskrivning. I år har jeg købt en del brugte ting på Tradono, som er et website, hvor man kan købe og sælge tøj, sko og andre items. Jeg synes, Tradono er bedre end fx Den Blå Avis, fordi mange af dem, der sælger, er unge mennesker med god smag, som sælger til en rimelig pris. Fordi min mand og børnene er lidt mindre begejstrede for genbrugs-konceptet end mig, har jeg sat filtret till kun at vise nye vare, som aldrig har været brug.

Jeg synes selv, at jeg har gjort nogle fantastiske fund. Jeg kan kun nævne dem til min mand, da han er den eneste jeg med sikkerhed ved, ikke læser med her. Til ham har jeg købt: En ny Carhartt Skjorte, som passer perfekt. En spritny North Face taske til vores up-comming ferie til new Zealand. Et par varme North Face Luffer til at cykle med, når det bliver rigtig vinter og han helt sikkert vil finde på alle mulige undskyldninger for at tage bilen fremfor cyklen. Kolde fingre er nu ikke en mulig undskyldning. En skjorte mere fra Carhartt – stadig med prismærke på, som han vil se super godt ud i.

Jeg har selvfølgelig også selv lagt nogle vare op på Tradono, som jeg giver væk gratis. En helt ny Margit Brandt jakke, som jeg af en eller anden grund ikke får brugt, selvom den er virkelig pæn og ungernes brugte, men fine børnetøj og sko.

Juleaften – lidt er godt

Juleaften plejer vi at holde hos os selv, men i år skal vi hjem til min mor. Min mor er super god til at lave mad og vælger altid vare af god kvalitet. Til gengæld køber og serverer hun ikke mere end vi kan spise – eller som vi behøver at spise for at blive mætte. I år har jeg fået overtalt hende til at købe et lille juletræ. Ellers har hun gennem årene eksperimenteret med små træer, buske og vist også grønkålsstænger, som enten kan plantes ud eller spises. 

Julegaver købt med omhu og omtanke og lavet med kærlighed

Selvom jeg praktiserer gratis glæder, skal der selvfølgelig være julegaver under træet. Gaven til min far er hjemmelavet. Det samme er gaverne fra børnene til os andre, som jeg har skrevet om her. Gaverne til min mand er delvis købt brugt på Tradono og hjemmelavet. Hvem vil ikke gerne have en æske fuld af kys. Gaverne til min lillesøster, mor og stedfar er købt med omtanke for, hvem de er, hvad de går op i, vil nyde og bruge i hverdagen og kan genbruges og deles med resten af familien.

Hjemmelavet gave til min far

Så ja, jul er super hyggeligt og en udgift. Men i år synes jeg, at jeg har fundet nogle måder at spare på, uden julen på nogen måde bliver skrabet. Tværtimod tænker jeg, at den i sandhed er hjerternes fest i år, fordi alt er gjort og købt med omhu og omtanke.

Hjemmelavede gaver

Noget af det bedste vej julen er, at det er en anledning til at være kreativ. Herhjemme giver børnene stadig hjemmelavede julegaver – også hende på 14 år.

En slags kunst

Perleplader, drømmefangere, lys

De laver de fineste ting, som emmer af omtanke og kærlighed for modtageren. Gennem årerne har jeg fx fået:

  • Fine perleplader af blade, ugler, fugle og bier, som jeg hænger i træerne i vores have
  • En smuk drømmefanger, lavet af pil
  • En fingerring af plastik og ståltråd
  • Et dørskilt af både ler og perler
  • Et gavekort til en vandretur med min datter
  • To træstubbe, lavet om til lysestager
  • Fine æsker til mine smykker
  • Trolde af sten
  • Dyr af sten, som pryder mine urtepotter
  • Lys
  • Skriveunderlag
  • Malede æg til at pynte op med til påske
  • En fugl af papmache
  • Malede fugle af trylle dej

Jeg kunne blive ved, men listen ville blive for lang. Jeg elsker hver en gave, jeg har fået, fordi den viser mig, at mine børn kender mig rigtig godt. Ikke kun som deres mor, men også som person.

Store børn kan også

I takt med at børnene er blevet ældre, er gaveprojekterne blevet større og sværere. De to største henter inspiration fra Pinterest, Instagram og YouTube og går så bare i gang. Den mindste, skal motiveres og have lidt hjælp.

Som yngre lavede jeg altid gaver til min mand ved stort set alle højtider. Gækkebreve, julehjerter, perleplader, tegninger. Engang strikkede jeg et par trusser til ham. G-streng, hvor selve strengen var hæklet og resten strikket. Jeg tror faktisk selve strengen var af uld, så de har nok kradset en del – måske en af grundene til, at han aldrig har gået med dem.

Gaven til min far er stadig hjemmelavet

Den eneste, jeg stadig laver en hjemmelavet julegave til, er min far. Det er ikke fordi, at han har alt, hvad der kan købes. Tværtimod. Han bor i en lille etværelses lejlighed og drømmer om en seng, hvor han kan ligge udstrakt. Han køber mad, når det er nedsat og bruger tøj og ting til de er slidt op. Der er meget han kunne ønske sig, men han vil hellere opleve glæden ved at se mig bruge min fantasi og kreativitet. Fordi han grundlæggende tror på, at vejen til lykke ikke går via materielle goder, men ved at lege, være nysgerrig og åben overfor andre og sig selv.

Min far er over 70 år. Han har stadig fantasi til at forestille sig eventyr og historier og lyst til at lege. For et par år siden var vi på løbehjulsbanen i Fælledparken. Mine tre børn kørte på løbehjul og min far ville også prøve en tur. Ikke en tur på den lige asfalt. Han tog ramperne og ved et uheld kørte han også ud over en trappe, hvilket resulterede i et styrt. Men han gjorde det.

Gennem årene har jeg givet ham alle mulige slags hjemmelavede gaver. Historier og tegninger. Et maleri af hans bolig. En hånd ud af trylle dej, som han kan ligge foder til fuglene i. Et badut-show aka gymnastik-lavet-af-en-meget-voksen-og-lidt-tung-i-røven-dame. I år har jeg lavet den her pynteting ud af emballagen fra noget te, ungernes aflagte LEGO, lidt perler og hvad jeg ellers kunne finde.

Kunst

Bliv ved og giv mig mer’

Jeg nyder at lave, give og få hjemmelavede gaver. Jeg håber, at jeg bliver ved med det – også den dag min far ikke er her mere. Jeg vil blive ved med at opfordre, tilskynde og støtte mine børn i at lave hjemmelavede gaver. I 2019 vil jeg begynde at lave hjemmelavede gaver til min mand igen. 

Fra affald til rabat

Det er genialt.

Jeg hader rod og overflødige ting og sager. Jeg synes, det “støjer” og fylder. Jeg elsker at genbruge, genanvende, dele eller gøre et kup på udsalg eller i den lokale genbrugs-mama. Det har jeg skrevet om her .

kuponer til 15 pct. rabat

Derfor er jeg intet mindre end begejstret for H&M’s koncept om, at man ved at aflevere en pose tekstil, får et rabatmærke, som giver mulighed for at få 15 pct. på køb af en vare.

Klima-Jørgen

De indleverede tekstiler bliver efterfølgende genanvendt til stof til nyt tøj. Ved at indlevere dine gamle tekstiler bliver du også lidt af en klima-Jørgen, som går ind i klimakampen og faktisk gør noget aktivt for at forbedre klimaet.

Rabat for affald

Tekstiler gælder jo både tøj (og undertøj), viskestykker, gamle gardiner og lagner – jeg har endda indleveret en gammel sovepose. I en familie som vores, med tre børn, kan jeg meget hurtigt få fyldt en pose op. Ligesom jeg også meget ofte, er nødt til at købe nye sokker, undertøj, sportstøj osv.

Jeg er begejstret. 15 pct. i rabat for affald og ren samvittighed er jo en gratis glæde i flere dimensioner: Jeg sparer en tur til genbrugspladsen, får ryddet op, rabat på mit næste køb og en skinnende glorie. Genialt! 

Bingo på genbrug

Jeg er til genbrug. Det er unikt, billigt og klima-venligt. I dag skinner min glorie ekstra meget, da både skjorte, bælte, øreringe og fingerringe er genbrug.

Klædt i genbrug

 På mit inspirations-board til tøj, som jeg har skrevet om her, er en voluminøs skjorte. Nissen er ikke kommet med en til mig endnu, så i dag prøvede jeg en gammel-dame-skjorten fra udklædningskassen.

Skjorten købte jeg for snart 7 år siden i den lokale genbrugsforretning til fastelavn, hvor min datter skulle være klædt ud som en “gammel dame”. Forrige år var min søn “gammel dame” til fastelavn. Siden har skjorten ligget i vores udklædningskasse og været brugt flere gange, når ungerne har leget skrap dame, fin dame, gammel dame, sekretær mv.

Klædt ud som gammel dame

Bæltet er købt på et loppemarked i Holte i sommer for en 10’er. 

Øreringene har jeg selv lavet af et par gamle loops, som oprindeligt var pyntet med store blå sten og masser af guldperler, men nu skiftet ud med vedhæng fra nogle øreringe fra 90’erne, som jeg synes, er lidt for artige.

Hjemmelavede øreringe

Gratis indre ro med meditation

Meditation giver mig en pause fra den side af mig selv, som hele tiden tænker, grubler, analyserer, føler og mærker efter. Meditation giver mig adgang til den del af mig selv, hvor jeg mærker inderlig glæde, sorg, vrede, frustration og frygt. Meditation er min måde at dæmpe og fremme mig selv som et helt menneske.

Syv grundlæggende tilgange i MBSR, som hænger på indersiden af mit klædeskab, som en daglig påmindelse.

Jeg har mediteret de seneste tre år. Jeg begyndte at meditere i forbindelse med, at jeg tog et otte ugers MBSR-kursus ved Det Danske Institut for Stress. MBSR står for “Mindfulness-baseret stressreduktion”.

Meditations-teknikker
Kropsscanning (bodyscan)

Jeg startede med at øve mig i at meditere til en guidet kropsscanning, hvor jeg langsomt flyttede min opmærksomhed fra en kropsdel til en anden. Ved at fokusere på enkelte dele af kroppen, tænkte og sansede jeg ikke andet, hvilket gav ro. Samtidigt oplevede jeg, at det er muligt at mærke områder af min krop, som jeg normalt ikke sanser, medmindre jeg har slået mig. Fx min lilletå, mine albuer eller kraveben.

Åndedrætsmeditation

Dernæst trænede jeg meditation til åndedrættet. Min opmærksomhed fulgte åndedrættet og det, som kunne sanses, ved at mærke åndedrættet. Fx maven, som bevægede sig ud og ind. Luften, der kilede næseborene, når luften blev trukket ind. Brystet, som løftede sig ved en indånding og faldt ved en udånding. Jeg blev aldrig rigtig fan af åndedrætsmeditation, fordi jeg synes det var forstyrrende for min vejrtrækning at fokusere på åndedrættet og en smule kedeligt.

Lyttende meditation

Jeg trænede lyttende meditation, hvor jeg alene fokuserede på lyde omkring mig og fra mig selv. Lyttende meditation var blandt mine yndlingsmeditationer, fordi jeg oplevede at høre lyde, som jeg ellers ikke giver mig tid til. Fx fuglesang, vind og regn eller et vandrør, der dryppede. Normalt ville sidstnævnte lyde irriterende, men under en lyttende meditation kan det opleves som en melodi.

Spisende meditation

Spisende meditation, hvor min opmærksomhed var rettet mod at spise, og det jeg spiste. Hvordan det lugtede, føltes og smagte. Hvordan jeg førte maden rundt i munden, hvordan læber, tunge og tænder arbejdede sammen, hvordan jeg tyggede og sank maden. Spisende meditation var i første omgang en sjov oplevelse, fordi jeg i stedet for alene at spise maden og lugtede, mærkede og smagte maden og dermed fik en helt anden spiseoplevelse. Siden har jeg forsøgt generelt at spise langsommere og sanse maden rigtigt. Det giver en meget større mad glæde og jeg synes også, det er mere respektfuldt over for både maden og den, som har lavet den.

Gående meditation

Enkelte gange prøvede jeg gående meditationer, hvor min opmærksomhed var rettet mod at gå. Det var en meget sjov oplevelse. Normalt tænker vi ikke over, hvordan vi går. Det er bare noget, vi gør. Når vi gør det langsomt og fokuserer på det, er det svært at holde balancen og huske, hvilket ben, der skal først – derfor er det også noget nær umuligt at tænke eller være opmærksom på andet end at gå – og deri er det meditative. Gående meditationer var et spændende eksperiment, men jeg oplevede ikke at komme i samme meditative tilstand, som ved fx lyttende meditation, fordi der var for mange forstyrrelser. Dog synes jeg, det er en god teknik at kunne og jeg bruger den, hvis jeg fx skal transportere (cykle eller gå) mig fra et sted til et andet og har brug for at få ro på mig selv eller holde en mental pause.

Åbent sind

Slutteligt øvede jeg mig i det, der hedder at “have et åbent sind”. Det vil sige, at jeg var opmærksom på, hvilke tanker og følelser, der kom og gik, men ikke opholdet mig ved dem. Jeg bemærkede dem, men lod dem passere. “Åbent sind” var og er en af mine yndlingsmeditationer. Her erfarer jeg, at jeg er mere end mine tanker og følelser. Jeg oplever, at jeg er i stand til at agere afventende og kritisk i forhold til dem og kun handler på de tanker og følelser, som er gode for mig.

Meditation i hverdagen

Efter det otte uger lange MBSR-kursus var slut, forsatte jeg med at meditere. Da jeg stadig arbejdede, mediterede jeg ca. 15 min. før, jeg mødte på arbejde, og 15.min efter, jeg var gået fra arbejdet, og inden jeg hentede børn. Det hjalp mig til at omstille mig fra de forskellige roller, jeg varetog og til at lægge fx en hektisk morgen med børnene eller en travl arbejdsdag fra mig. Når jeg indimellem havde en hjemmearbejdsdag, lavede jeg ofte en længere siddende meditation – guidet eller selv.

Nu, hvor jeg går hjemme, er det nemmere at få tid til at meditere. Mine yndlingsmeditationer er disse:

  • Spisende meditation, mens jeg spiser morgenmad. Jeg laver en lækker morgenmad til mig selv og nyder den i stilhed. Jeg spiser og drikker  langsomt og bemærker, hvad der er på spil i mit sind og krop den dag. Det kan være en rastløshed, utålmodighed eller kedsomhed, som jeg mærker ved, at jeg har svært ved at koncentrere mig og bare gerne vil have meditationen overstået. Det kan være en tristhed, som jeg mærker i maven eller brystet. Det kan være travlhed eller optagethed, som jeg mærker ved, at tanker om et bestemt emne trænger sig på. For mig er den spisende meditation en god måde at starte dagen på og “tune” ind på mig selv, fremfor blot at gå slavisk i gang med dagens to-do-liste.
  • Guide, tematiske meditationer. Nogle dage er det rart eller nødvendigt med en guidet meditation. Det kan være dage, hvor jeg har brug for mod til at gøre noget nyt, behov for at blive mere “groundet” i mig selv, mærke kærlighed eller arbejde mod en uvilje. Mine favorit guidede meditationer er dem af Christin Illeborg. Christin er nordic dharma teacher og hendes meditationer er rodfæstet i buddhismen. Du kan finde Christins meditationer gratis på YouTube eller læse mere på hendes hjemmeside her.
  • Guidede, meditationer med fokus på åbent sind. Meditationer med fokus på at have et åbent sind er gode, når jeg gerne vil undersøge min egen opmærksomhed. Fx hvor jeg mærker min krop mest, hvad jeg hører tydeligst blandt samtlige lyde og hvilke tanker og følelser, der flyver igennem mig. Mine favorit meditationer til “åbent sind” har jeg adgang til gratis via app’en “soundcloud“, hvor jeg er vild med både mindfulness-instruktør Lisa Klint og psykolog og mindfulness-instruktør Benita Holst Rasmussen
  • Bodyscan er en af de letteste meditationer at udføre. Hvis det er lang tid siden, at jeg har mediteret, laver jeg ofte en bodyscan. Guidede bodyscan meditationer finder jeg også på Soundcloud, hvor Benita har nogle rigtig gode nogle. John Kabat Zin (mindfulness guru) har også lavet nogle rigtig gode meditationer, som du kan finde på YouTube. De er dog på engelsk.
  • Uformel meditation vil sige, at jeg i løbet af dagen, når det er muligt, fokuserer min tanker på fx lyde eller betragter mine tanker og følelser via “åbent sind”. Det kan fx være i badet, mens jeg cykler, når jeg går, ordner vasketøj, laver mad. Situationer, hvor jeg er alene og laver noget, som ikke kræver den store tankevirksomhed.
Hvorfor bruge tid på at meditere?

Jeg mediterer, fordi det hjælper mig til at sætte mig selv på pause. I hverdagen kommer jeg ofte til at blive optaget af mine tanker og følelser. Jeg tror, de er rigtige og repræsenterer en sandhed. Hvis jeg fx få en tanke, så handler jeg ofte instinktivt på den. Ved at meditere har jeg erfaret, at mine tanker ikke altid er rigtige eller sande. De er bare tanker, og det er ikke alle tanker, som jeg skal reagere på.

I går sad jeg fx i min sofa om aftenen og fik en tanke om noget, jeg synes, jeg burde, kunne og skulle gøre. I stedet for at rejse mig og handle på min tanke, valgte jeg at lade den passere, fordi jeg havde brug for at hvile mig.

Andre gange kan jeg fx blive ramt af en følelse af panik for ikke at komme i arbejde igen, ikke kunne forsørge mig selv og min familie, ikke at bidrage til samfundet osv. Ved at forholde mig til den følelse som en ikke-sandhed, er det lettere ikke at blive revet med af følelsen, men forholde mig distanceret, nysgerrigt og afventende i forhold til den.

Gratis glæde

Alle kan lære at meditere. Det er gratis, kan gøres alle steder og når som helst. Meditation er en gratis glæde at udføre og lære af, som jeg bruger hele tiden. Meditation hjælper mig dermed til at betragte og forholde mig kritisk til mine tanker og følelser, så jeg ikke altid agerer hovedkulds efter dem. Meditation hjælper mig til at sætte mig selv på pause og opleve ro i hovedet og kroppen ved at være i en form for dvaletilstand. Slutteligt hjælper meditation mig til at være sammen med dybe følelser som vrede, frustration, sorg, tristhed, glæde mv. uden at forholde mig kognitivt eller følelsesmæssigt til dem.

Søskendekærlighed

Mig og min søster og bror. Min lillesøster mangler desværre på billedet.

Mine søskendende er noget af det bedste, jeg har. De kender mig på en måde, som går bag om det, jeg siger og gør. De ved, hvis mit smil ikke er ægte eller jeg griner falskt. De hører på min stemme, når jeg er trist og ser i mit blik, når jeg er stresset. De ved, hvad der har ledt mig til, hvor jeg er i dag, og hvem jeg er. De kender min historie og de hændelser, som er for pinlige eller flove at sige højt.

De ved fx, at jeg mobbede andre børn, da jeg gik i folkeskolen. At jeg var en rod og hård banan, men kun fordi jeg var usikker. At jeg var genert og ikke turde sove ude. At jeg kyssede med en dreng som hed Erik i 4 klasse, men aldrig har drukket mig skingrende fuld, fordi jeg har dårlige erfaringer med fulde mennesker. At jeg ikke er sur, fordi jeg glemmer at indsætte emojis i en besked og at min musiksmag stoppede og døde med Kim Larsen. At jeg er utålmodig og hurtig og at det både er min styrke og svaghed.

Fra enebarn til tre søskende

Indtil jeg var 9 år, boede jeg alene med min mor. Så blev min mor forelsket i min bedste venindes far og omvendt. De flyttede sammen og min bedste veninde blev min søster og hendes storebror blev også min. Tre år efter fik vi en fælles lillesøster, som er familiens øjesten.

Jeg snakker i telefon medmine søstre ugentlig og følger med i deres hverdag. Jeg ser dem ofte alene eller sammen med mand og børn. Jeg har været på flere ferier med min bror og hans familie.

“True love”

Da jeg var allermest frustreret og i krise over, hvem jeg var, og hvad jeg ville med mit liv, var det dem, jeg snakkede med.  Når jeg lykkes, er stolt eller  glad, er det dem, jeg skriver eller ringer til. Jeg ved, at de aldrig vil dømme mig for at prale med mine succeser eller se mig som ussel og svag, fordi jeg er sårbar. De holder af mig, tror på mig og vil mig det bedste, fordi jeg er mig og deres søster.

Fællessang er bedre end kaffe

Det er fredag og klokken er kvart over 8. Jeg har endnu ikke drukket min morgenkaffe, sat mit hår eller lagt make up.  Jeg smiler fjoget fra det ene øre til det andet og griner lidt af ingenting. Jeg nynner julesange og danser med kroppen, mens jeg prøver at cykle. Jeg nikker og hilser på alle og siger “glædelig jul”, selvom det endnu er november.

Kort sagt ligner jeg en, der har akut brug for søvn efter en alt for våd julefrokost, hvor jeg ikke formåede at stoppe i tide, men tværtimod faldt i søvn i S-toget. Sandheden er, at jeg har været til morgensang på Lundtofte skole.

Morgensang

Samtlige klasser op til sjette og et hold sangglade forældre sang dagen i gang. Vi knipsede med fingrene, klappede med hænderne og sang med på årets første julesange, mens vi smilede indforstået til hinanden. Sammen var vi stolte over børnene, der sang. Rørte over deres umiddelbare glæde og lyst til spontant at danse. Vemodige, ved tanken om, at børnene bliver store, og at vi selv bliver ældre. Nostalgiske ved de minder, julesangene vakte. Høje på følelsen af at være en del af et fællesskab, hvor vi er med, bare fordi vi er der og synger. Måske falskt, måske ude af takt eller lidt for højt. Det er lige meget, for kun ved at være der, kan vi sammen skabe den helt specielle stemning, som ikke kan købes for penge.

I dag var det min datters klasse, som sang for med sangen “Last Christmas”. Hele klassen sad på et podie og sang. Min datter sad i midten. Hun smilede, grinede og kastede med håret, som piger gør. Ingen andre end hendes lærere, jeg og hende vidste, hvor meget hun har kæmpet med sig selv for at sidde der og være synlig.

Tak

Tak for sangen. Tak for dygtige, engagerede lærere. Tak for fællesskabet. Tak for invitationen til at deltage. Tak for at give mig et skud god karma og energi. Tak for glæden. Tak for at fastholde fokus på at skabe livsduelige, rummelige elever gennem sammenhold, musik og spontan glæde fremfor test, måling og performance. Tak!

Lav din egen lysestage

I mange år har jeg ønsket mig en lysestage, lavet ud af et gevir. Men jeg har ikke kunnet få mig selv til at betale den pris, som de koster. I stedet for, fik jeg min mand til at lave en lysestage til mig af et brugt gevir, som vi købte på et loppemarked. Lysestagen er nu en af mine yndlingsting i den mørke tid.

Lysestagen har min mand lavet til mig af et gevir, vi har købt på et loppemarked for 25 kr. Den er nu en af mine yndlingsgenstande i hjemmet. Vi bruger den hele efteråret og vinteren. I december også som adventskrans, pyntet med lidt guld, glimmer, mos og et par rensdyr. Så fint.

Sådan gør du
  • Rens geviret
  • Bor huller med et lille bor
  • Sæt stager i. Stagerne kan købe i smedjen på Christiania eller i de fleste gør-det-selv butikker samt Panduro Hobby.

Sæt nyt liv i dine gamle klude

Jeg elsker at læse modeblade. Ligesom mange andre hunkøn kan jeg godt lide tøj og sko. Men i stedet for at købe nyt, bruger jeg modeblade som inspiration til at bruge mit gamle tøj på en ny måde ved at lave en collage.

Når jeg læser dame- og modeblade, river jeg billeder ud af det, jeg godt kunne tænke mig, eller som jeg gerne vil huske. Fx inspirerende citater, musik jeg gerne vil lytte til eller bøger, som jeg gerne vil låne. Inspiration til at sætte håret på en ny måde eller bruge mine smykker anderledes. Gå med en ny farve eller sætte mit tøj sammen på nye måder.

Collage

De afrevne billeder sætter jeg op på mit spejl med tape. Hver dag, når jeg står foran mit garderobeskab og er i tvivl om, hvad jeg skal tage på, eller synes, alt mit tøj er gammelt og umoderne, tager jeg et kig på min collage på spejlet. Collagen ændrer jeg hele tiden i takt med årstiden og moden.

Collagen får mig til at huske tøj, jeg ikke har brugt i lang tid eller bruge det på nye måder. Dermed genbruger jeg mit tøj og sparer penge ved ikke at købe nyt.

Mit inspirationsboard

Lige nu indeholder min collage:
  • Fløjlsbukser (det har jeg ikke noget af i mit skab, så det er et ønske til jul)
  • Voluminøs skjorte (sådan en har min datter, og den skal jeg låne!)
  • Bog af Alberte Winding (den vil jeg låne på biblioteket)
  • Album af Søren Huss, Midtlivsvisen (den vil jeg lytte til i ro og mag. Sådan rigtigt – til ordene)
  • Brune støvler (jeg har nogle, men glemmer at bruge dem, fordi sort er nemmere)
  • Fint, lille tørklæde, bundet rundt om en lav hestehale (jeg har nogle ret fine nogle, men har aldrig brugt dem i håret)
  • Grene med røde bær (dem skal jeg huske at plukke i naturen)
  • Top 5 statements over hvad døende ville ønske, de havde gjort anderledes (dem skal jeg huske, når jeg bliver frustreret over, at være sygemeldt og uden arbejde)

Lav en reol af klunsede osb plader

Gratis glæde ved at genbruge og genanvende materialer og sammen skab noget nyt og brugbart – gratis

Vores færdige reol af klunsede osb plader

Jeg elsker at gøre et kup. Enten ved at genbruge eller købe noget brugt eller billigt. Jeg synes, det er sjovt at få lidt ud af meget og at give brugte eller gamle ting nyt liv. Hver gang det lykkes, er det som at sætte streg under min mission med at dyrke de gratis glæder.

Klunsede osb plader

Min genbo fik leveret nogle nye lænestole i sommers. Lænestolene var pakket godt ind i to kasser af osb plader. Efter at lænestolene var pakket ud, blev pladerne stillet ud til storskrald. Men jeg var hurtigere end skraldebilen og slæbte pladerne hjem til os. I lang tid stod de i vores kælder og var anledning til en løbende diskussion mellem mig og min mand. Jeg ville have, at vi skulle lave en ny reol af osb pladerne. Min mand syntes, de var for grimme, og at vi skulle smide dem ud. Men jeg vandt!

En eftermiddag tog vi osb pladerne op, skar dem til, sleb dem og bankede dem sammen til en reol med søm. Og vupti, så havde vi en ny reol af osb plader.

Nu har reolen stået i vores stue i 2 måneder. Jeg synes stadig den er flot. Og endnu bedre, jeg synes min mand er mega sej, at han på en eftermiddag kunne flikke den sammen, trods modstand mod projektet. På den måde er reolen lidt en kærlighedserklæring, tænker jeg. Han gjorde det for min skyld. Så hver gang jeg går forbi den nye reol af osb plader, tænker jeg kærlige tanker om min handy man.

Osb pladerne i “rå” tilstand

Perleplade-kunst

Efterårsblad

Perleplader – er det en gratis glæde, som er værd at dele? Ja! Jeg bliver glad af at lave noget sammen med mine børn, som vi alle synes, er sjovt. Jeg bliver glad for at modtage en gave fra dem, som jeg oprigtigt synes, er smukke. Jeg bliver stolt hver gang, jeg fx kigger på det fine efterårsblad her til venstre. Tænk, at min datter med egne hænder har lavet noget så fint. Dejligt, at hun allerede nu, har evnen til at skabe gratis glæder.

Det her smukke efterårsblad, lavet af perler, er en af de bedste gaver, jeg har fået af mine børn. Det hænger på en gren på et træ i min have og er smukt på alle årstider, men allermest lige nu, hvor det passer til efterårets farver.

Min datter har også lavet smukke fugle, bier, ugler og sommerfugle til mig efter “opskrifter”, som hun har fundet på YouTube. I år vil jeg ønske mig flere blade af hende til jul. Måske vil jeg selv lave et par fugle til min far, som konsekvent kun ønsker sig hjemmelavede gaver af både børn og voksne.

Ugle

Fugle

Rudolf med den røde tud

Lav din egen familie-julekalender

I julen hygger vi lidt ekstra. Vi spiser godt, tænder stearinlys og kryber sammen i sofaen foran julekalenderen om aftenen. Hver morgen åbner vi en lille skuffe. I skuffen ligger en seddel. På sedlen står der, hvad  vi som familie skal gøre den dag. For os selv, hinanden og andre. Noget, der ikke koster penge, men som er dejligt, fordi vi gør det sammen. 

Vores familiejulekalender

Sidste år, dengang både min mand og jeg arbejdede, og pengene var flere, fik jeg en te-julekalender af min mand. Hver dag trak jeg ud i en af de små skuffer og fik en lille te-oplevelse. Meget fint.

En julekalender af genbrug og fantasi

Efter, at alt teen var drukket, nænnede jeg ikke at smide det lille skuffedariums ud. Omvendt har jeg heller ikke kunnet finde på noget at bruge det til. Lige indtil min kloge datter på 12 år forslog, at vi lavede en julekalender til hele familien ud af den. Så det har vi gjort.

I hver skuffe ligger en seddel, hvor der står noget hyggeligt, vi skal som familie eller en god gerning, som vi alle skal gøre den dag. Vi har valgt nedenstående 24 ting, men mulighederne er jo uendelige og kan tilpasses den enkelte familie.

Vores familie skal i december:
  • Pynte op til jul
  • Lave æbleskiver
  • Ta’ dyner ind i sofaen og se en god julefilm
  • I skøjtehallen
  • Spise risengrød
  • Ha’ nissehuer på
  • Spise tacos til aftensmad (ikke så juleagtigt, men min datters yndlingsret)
  • Til julefest i 2.c (min søns klasse)
  • På frilandsmuseet
  • Sprede juleglæde i skolen og på arbejdet
  • På tur til København og se på julepynt
  • Spise and
  • Bage Lucia-boller
  • Børnene må være så længe oppe de vil
  • I Gyngemosehallen og lave gymnastik (heller ikke så juleagtigt, men noget vi gerne vil gøre sammen)
  • Bage julesmåkager (helst svenske chokoladebrød)
  • Drikke varm kakao, mens vi ser julekalender i TV
  • Se 8.a’s julerevy (min ældste datters klasse)
  • Bage kleiner og pebernødder
  • Lave julegaver
  • Se en julefilm
  • Pakke julegaver fint ind og høre høj hulemusik
  • “Be together”
  • Lave konfekt

Hver morgen skiftes vi til at åbne en skuffe og ved så alle, hvad vi har at glæde os til den dag.

Det er genbrug af sidste års julekalender, det er samvær og familiehygge og i sig selv en gratis julekalender.

Julekalenderen er ikke helt færdig endnu, mens skal pyntes lidt med rødt, guld og glimmer og måske også noget med et Jesus-barn.

Egentlig meget dekorativ

Gaver uden anledning

karbad

Min veninde gav mig en gave. Det gjorde mig glad at modtage dem og bruge den. Jeg vil gerne give den glæde videre. Da jeg var barn, sendte vi kædebreve. Nu sender jeg kæde-glæde i form af sæbe til dit karbad.

Min søde veninde kom den anden dag med denne værtindegave til mig; en pakke Kenzo spa-sæbe-wellness-grums. Derfor ligger jeg lige nu, på en torsdag kl. 12, i mit badekar indhyllet i varmt, mælkehvidt vand, som dufter af luksus.

Jeg har tændt et stearinlys, som min søn lavede til mig sidste år til jul og medbragt en bog, netop lånt fra biblioteket. Så meget luksus på grund af min venindes betænksom og omsorg, min søns kreativitet og min egen vilje til at prioritere tid til at være doven og unyttig.

Gaven med Kenzo sæbe indeholdt ikke kun en pakke, men seks pakker. For at dele glæden og give andre mulighed for samme hjemme-spa-oplevelse, giver jeg de andre sæber væk gratis til de første fem som skriver. Rigtig god torsdag

sæbe

Madglæde i tre generationer

Hver aften laver jeg aftensmad til familien. Det hører med til at være mor. Nogle gange er jeg heldig, at min store datter er med til at lave mad. De gange, bliver madlavningen anledning til nærvær og samvær med min datter. Vi snakker, griner og hører høj musik. Det er en kæmpe gratis glæde. Særligt, når vi laver mad efter min mor og mormors opskrifter. Så er vi lige pludselig samlet; fire generationer om en opskrift. Det er da smukt!

Min store pige på 14 år er nysgerrig og interesseret i mad. Hun har ikke en fast maddag, men er ofte med i køkkenet. Så hører vi høj musik, mens vi laver mad. Her til aften lavede vi kødsauce efter min mors hjemmelavede opskrift, som min datter har illustreret. Det er sgu da fint. Så står vi der i køkkenet, forenet om min mors opskrift – tre kvinder forenet om en opskrift på kødsauce.

Min datter har en ambition om at lave en hel kogebog fuld af illustrationer. Hvis det lykkes hende, vil det være et fint minde om mig og min mor og de madglæder, vi begge har haft med min datter. Jeg har selv kogebøger, som jeg arvede fra min mormor, da hun døde. Mange af dem med hendes noter og skriblerier i. Når jeg laver mad fra dem, er det lidt som om, hun stadig er her.

Gratis kvæder

kvædetærte

Uge efter uge har jeg fyldt den grønne spand med haveaffald. Blandt det – også friske kvæder fra mit kvædetræ. Nu har jeg fundet ud af, at kvæder kan spises. At de smager eksotisk og fremmedartet. Jeg kan ikke spise alle kvæderne fra vores kvædetræ. Derfor giver jeg dem gratis væk, inkl. forslag til at lave denne fantastiske kvædetærte. 

I vores have står et kvædetræ. I de fire år vi har boet her, har vi ikke vidst, hvad vi skulle bruge kvæderne på træet til. I år forsøgte jeg mig med at bage en kvædetærte – og den smagte helt vildt godt.

Børnene var ikke så vilde med den, og jeg kan godt forstå dem, for kvæder smager hverken sødt eller friskt, men mere aromatisk og en smule fadt. Men når det er sagt, synes jeg, tærten smagte virkelig godt, og det var spændende at smage noget anderledes. Nedenfor er opskriften, som jeg fandt på Fuglebjerg gårds hjemmeside. Hvis du mangler kvæder, er du velkommen til at komme og plukke nogle i min have.

Opskrift:

200 g mel
125 g smør
1 æg
50 g flormelis
2 kg kvæder
1 kg sukker

Sådan gør du:

Tærtedejen laves af smør, mel, æg og flormelis og skal hvile en time.

Imens koges kvæderne i vand og sukker. Vandet skal dække kvæderne, men ikke mere end det. Kvæderne skal ikke skrælles, men kernehuset skal fjernes og kvæderne skæres i både. Pas på, at kvæderne ikke brænder på, når du koger dem.

Når kvæderne er kogt igennem (de skal ligne abrikoser i konsistensen), lægges de pænt i et smurt tærtefad. Ovenpå kvæderne lægges små klatter smør og lidt af siruppen, som kvæderne har kogt i, hældes over. Derefter kommes tærtedejen over – som et låg.

Så er der blot tilbage at bage tærten, som serveres med flødeskum eller creme fraiche. Nå, ja. Tærten skal beges ved ca. 175 grader til dejen er gyldenbrun.

Genbrug gavepapir

Pakket ind i genbrug

Jo mere genbrug, des bedre. For miljøet, for pengepungen, men også for glæden ved at udvise omhu. Derfor deler jeg mine tips til genbrug. Måske kender du dem allerede eller synes, det er fjollet. Det er i orden. Men det giver mig en gratis glæde at dele min glæde for genbrug – af fx gavepapir – med andre. 

I morgen har min mand fødselsdag og han skal selvfølgelig fejres med hele udtrækket. Hos os er det en fast tradition, at fødselsdagsbarnet bliver vækket med høj skinger sang, viftende flag og dernæst morgenmad med nybagte boller og chokolade-croissanter. Og selvfølgelig gaver. Mange gaver. Også når man er voksen. Både hjemmelavede og købte.

En del af glæden ved gaver er forventningen om, hvad der er under papiret. Hos os skal man være ekstra vaks for at gætte det, da både papir og bånd er genbrug. Derfor kan man for eksempel få en gave pakket ind i papir fra Illum og pyntet med fint bånd fra Ilse Jacobsen og så er gaven måske “bare” en stang trusser fra H&M. Surprise!!!

Genbrugs is-kaffe

Stop, holdt, stands. Smid ikke din kolde morgenkaffe ud. Den er ingrediensen til din is-kaffe, som du i sommermånederne skal nyde i solen efter en lang dag. Behold kaffen, følg min opskrift og få en gratis is-kaffe.

Jeg hader at smide ud- også selv om det kun er en sjat kaffe. Om vinteren varmer jeg ofte kaffe, brygget om morgenen, med mælk – og vupti, så har jeg en lækker latte. Men her i sommervarmen elsker jeg at lave en is-kaffe.

Det er sindssygt nemt, fordi kaffen jo er lavet. Se opskriften nedenfor.

Det skal du bruge

En halv kop kold kaffe, en halv kop mælk, isterninger og sirup efter behov.

Brød af grød

Mine børn har gået i den bedste Rudolf Steiner børnehave. Alt mad blev lavet fra bunden og var selvfølgelig både økologisk og vegetarisk. Alligevel var dagsprisen på mad kun 16 kr. Et af deres tricks var at bruge rester af grød i brød, boller og klatkager. Det er ikke gratis, men det minimerer omkostningerne og giver dig en gratis glæde ved at være med til at minimere madspild.   

Efter morgenmaden havde jeg en klat havregrød i overskud. En grå, klistret masse, som var meget tæt på at blive smidt ud.

Men, det er jo noget med at vi skal reducere madspild, så jeg bagte de her smukke boller i stedet for, som har den helt rigtige seje krumme- måske takket være indholdet af daggammel havregrød. Her er opskriften i grove træk.

Opskrift på boller af grød

  • 50g gær
  • Ca. 6 dl vand
  • 1-2 tsk. salt
  • Rest af havregrød
  • Ca. 250g durumhvedemel
  • Hvedemel- til dejen føles smidig- hverken tør eller klistret
  • Bages ved 225g i ca. 15-20 min.

Sig tak til din bibliotekar

Jeg vil gerne slå et slag for folkebiblioteket som institution og formidler er viden og kultur. For de dygtige medarbejdere, der med smil og interesse gør dig umage for at hjælpe mig.

God service

De er ikke fordømmende overfor mine ønsker til litteratur eller hoverende i forhold til mine mange din e eller uoplyste spørgsmål. De beder mig aldrig komme tilbage, fordi jeg er dårlig forberedt og tager for lang tid at hjælpe. De gør sig umage. Går i detaljen. Er omhyggelige og en smule langsomme i deres bevægelser og tale. De repræsenterer den værdier, som jeg ønsker at inspirere til her. Gratis glæder, en dvælen ved det unyttige, men nære og opmærksomhed på at give og dele kunnen, viden, begejstring og læselyst.

En svær opgave

I dag lånte jeg bøger til sommeren. Til mig, til den ældste, den mellemste og den yngste. Helt gratis og med oplevelsen af god service.

Jeg kom men en lille krøllet seddel, hvor der stod en titel på en ungdomsroman, navnet på en ungdomsserie og så navnet “Kim”. Kim er (vist nok) hovedpersonen i en læs-selv bog, som min mindste har læst i skolen og gerne ville læse mere om.

Ungdomsromanen var udlånt. Ungdomsserien dækkede ikke over en serie sammenhængende bøger, men derimod over 100 ungdomsbøger under samme tema og læs-selv bogen om drengen Kim fandtes slet ikke. Måske drengen slet ikke hed Kim, men Tim? Måske Kim var en pige? Ingen ved det.  Alligevel lykkedes det to søde og dygtige bibliotekarer at finde de rigtige bøger til os alle fire.

Tak til de to bibliotekarer, tak for et åbent og gratis bibliotek.