Genbrugs is-kaffe

Stop, holdt, stands. Smid ikke din kolde morgenkaffe ud. Den er ingrediensen til din is-kaffe, som du i sommermånederne skal nyde i solen efter en lang dag. Behold kaffen, følg min opskrift og få en gratis is-kaffe.

Jeg hader at smide ud- også selv om det kun er en sjat kaffe. Om vinteren varmer jeg ofte kaffe, brygget om morgenen, med mælk – og vupti, så har jeg en lækker latte. Men her i sommervarmen elsker jeg at lave en is-kaffe.

Det er sindssygt nemt, fordi kaffen jo er lavet. Se opskriften nedenfor.

Det skal du bruge

En halv kop kold kaffe, en halv kop mælk, isterninger og sirup efter behov.

error

Brød af grød

Mine børn har gået i den bedste Rudolf Steiner børnehave. Alt mad blev lavet fra bunden og var selvfølgelig både økologisk og vegetarisk. Alligevel var dagsprisen på mad kun 16 kr. Et af deres tricks var at bruge rester af grød i brød, boller og klatkager. Det er ikke gratis, men det minimerer omkostningerne og giver dig en gratis glæde ved at være med til at minimere madspild.   

Efter morgenmaden havde jeg en klat havregrød i overskud. En grå, klistret masse, som var meget tæt på at blive smidt ud.

Men, det er jo noget med at vi skal reducere madspild, så jeg bagte de her smukke boller i stedet for, som har den helt rigtige seje krumme- måske takket være indholdet af daggammel havregrød. Her er opskriften i grove træk.

Opskrift på boller af grød

  • 50g gær
  • Ca. 6 dl vand
  • 1-2 tsk. salt
  • Rest af havregrød
  • Ca. 250g durumhvedemel
  • Hvedemel- til dejen føles smidig- hverken tør eller klistret
  • Bages ved 225g i ca. 15-20 min.
error