Virksom formidling og kvalitativ analyse

Har du brug for hjælp til:

  • Kvalitativ research
  • Interview
  • Procesledelse og facilitering
  • Formidling og tekstarbejde
  • Markedsføring
  • Projektledelse
  • Mentoring

Det kan du bruge mig til

Kommunikation og tekstproduktion

Jeg bistår med kommunikation og udarbejdelse af tekster for små og mellemstore virksomheder. Via dialog hjælper jeg dig med at finde dit personlige budskab, stil og tone, så du skiller dig ud og fremstår autentisk. Jeg har bl.a. arbejdet med nedenstående virksomheder.

  • EFT-behandling – kommunikationsstrategi, kommunikationsplan og tekstproduktion
  • God Afsked – Tekster til hjemmeside
  • ANSØ gruppen – strategi, struktur og kommunikationsplan for hjemmeside samt udarbejdelser af tekster til samme.

Priser:

  • Søgeordsanalyse af 5 – 10 søgeord – 800kr.
  • Analyse af eksisterende hjemmeside – 3000kr.
  • Strategi for kommunikation, struktur, tekst, indhold, stil og tone på hjemmeside – 3500 – 5000kr. afhængigt af størrelse.
  • Opsætning af ny hjemmeside i WordPress, 5 til 10 sider – 6500kr.
  • Produktion er tekster til hjemmeside 750kr. ved køb af klippekort på 10 timer. Et klippekort er holdbart i seks måneder fra købsdato.
  • Alle priser er ekskl. moms.

Journalistik:

Jeg skriver artikler til nyhedsmedier og magasiner med udgangspunkt i mig egen nysgerrighed. Nemlig; hvad er det gode liv, hvordan definerer og oplever vi det, hvordan kommer vi det nærmere og hvordan kan vi rumme, at det gode liv er forskelligt og ikke lader sig institutionalisere. Nedenfor kan du se eksempler på nogle af mine artikler. Kontakt mig endelig for bistand til journalistisk arbejde eller, hvis du har en god historie.

  • “Hvad kan et menneske med paranoid skizofreni lære dig om livet”, Artikel i POV, 26. april 2019, se mere her
  • “Livskriser – lad os udvikle et nyt sprog”, Artikel i POV, 12. april 2019, se mere her
  • ” Vi ser hjernedødt tv”, Artikel i POV, 25. marts 2019, se mere her
  • “Møde med jobcentret”, Artikel i POV, 18. marts 2019, se mere her
  • “Mening, kan du tillade dig at kræve det?”, Artikel i POV, 14. marts 2019, se mere her
  • “Til dig, der er gravid – Nyd det”, Klumme på mama.dk, januar 2019, se mere her
  • “Vent ikke på, at andre gør arbejdet for dig”, interview med Emila van Hauen på goodtalks.dk, 22. maj 2019. se mere på her
  • “Systemet virker ikke: Psykiatrien er et vanvittigt dårligt tilbud”, Artikel i POV, 5. juni 2019, se mere her
  • “At møde hverdagen med store forventninger, begejstring og nysgerrighed”, Artikel i POV, 17. juni 2019, se mere her

Priser:

  • Prisen afhænger af emne, form, længde og medie.

Foredrag

Jeg udvikler, skriver og holder foredrag om at vælge og leve et anderledes liv, hvor forbrug erstattes af gratis glæder, hvor det sikre arbejdsliv skiftes ud med en passioneret tilværelse som iværksætter og selvstændig. Du kan se et eksempel på et foredrag her. Kontakt mig endelig for spørgsmål og ønsker.

Samarbejder:

Jeg samarbejder med udvalgte virksomheder, som har det samme livssyn som mig. Samarbejdet kan antage mange former. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ser muligheder for et samarbejde.

  • Goodtalks – formidling
  • Hot Yoga Denmark – formidling
  • GRIM – formidling
  • Psykiatrifonden

Projektledelse

Freelance projektledelse

Kontakt

Sigga

Kontakt mig meget gerne på e-mail: siggab@outlook.dk eller telefon: 28947378

Tilgængelighed:

Follow my blog with Bloglovin

Eller tryk på mailikonet og få en mail, når der er nyt på bloggen her.

error

Sigga – Et navn, der forpligter

Indtil jeg var et år, hed jeg Sigge. Ved et tilfælde blev mine forældre opmærksomme på, at Sigge er et drengenavn. For at gøre det nemt, udskiftede de “e” med “a”. Derfor hedder jeg i dag Sigga.

Sigga for sejr

Sigga betyder ”den sejrende”. Jeg er stædig, målrettet, viljefast, energisk og vedholdende. Jeg er kreativ, hurtig og god til at se og udnytte muligheder. Når jeg sætter mig noget for, så sejrer jeg.  

På pause

For et halvt år siden valgte jeg at gå ”på pause”. Udefra set var jeg en succes. Jeg havde gennemført en lang uddannelse, som cand.scient.soc. Skabt en succesfuld karriere som konsulent i det private og offentlige, hvor jeg var vellidt af både kunder, medarbejdere og den øverste ledelse. Jeg var gift med mit livs kærlighed, som jeg havde mødt i gymnasiet og mor til tre dejlige børn. Jeg havde et dejligt hus i skoven, gode venner og et aktivt fritidsliv. Jeg havde opnået alt det, som definerer ”det gode liv” og alligevel, var jeg ikke glad. Jeg havde en oplevelse af at udleve en drøm, som ikke var min, men var ude af stand til at handle på det, fordi jeg ikke vidste, hvad min drøm om ”det gode liv” var.

Min egen tre-i-en-løsning

Efter et halvt år på pause har jeg lagt en større afstand til samfundets idealer om ”det gode liv” og skabt mine egne. Jeg ønsker et liv, hvor jeg kan forene mine faglige kompetencer, med mine personlige interesser og passion for at formidle.

Min version af treenighed

Min ambition er min drøm

Min drøm er at udvikle, lede og formidle projekter samt skrive historier, artikler og indhold, som jeg personligt tror beriger os som samfund. Som oplyser, inspirerer og udfordrer os, fordi de rokker ved vores forestilling om, hvad der er rigtigt, bedst, korrekt, succesfuldt osv.

Jeg ved, at jeg kan

De sidste 10 år har jeg arbejdet som konsulent i det private og offentlige med speciale i kommunikation, projektledelse, management og analyse. Jeg har arbejdet indenfor de fleste sektorer; fra ældre- og omsorgsområdet til miljø og teknik. Jeg har et særligt talent for at italesætte den tavse viden, både hos den ældre beboer på plejehjemmet og kommunaldirektøren på 1. sal. Jeg ser det, andre ikke ser og omformulerer fornemmelser, følelser, oplevelser og tvetydige udmeldinger til klar og sammenhængende tale.

Du kan se mit fulde CV på LinkedIn her.

Kontakt

Du er også meget velkommen til at skrive til mig på siggab@outlook.dk eller ringe på 28947378, hvis du er nysgerrig efter at vide mere eller har lyst til at arbejde sammen.

error