Den hvide Lama

Jeg er netop blevet færdig med bogen “kunsten at leve lykkeligt”, som er baseret på samtaler med Dalai Lama.

Kunsten at leve lykkeligt

Undervejs har jeg taget noter. Alt, hvad jeg syntes var værd at huske, eller som jeg gerne ville se, om jeg kunne kæde sammen til noget større. En form for mønster eller logik.

Hvis du kan….

Det blev til to sider med noter, et par logikker og en åbenbaring: min mand er den hvide Dalai Lama. Ham der bor i Hjortekær, går i jeans og t-shirt, er læge og den største guru og udøver af lykkens eliksir – medfølelse.

At vende sig mod lykken

Dalai Lama siger, at formålet med livet er at søge lykke. Lykke som mest mulig glæde og trivsel samt evnen til at overkomme sorger og fortvivlelse.

At vende sig mod lykken

En måde eller metode hertil er, at analysere sig selv, ens tanker, følelser og handlinger samt indre liv med afsæt i “årsagsprincippet”.

Observer, hvordan du har det. Vurder, hvad der er årsag hertil. En situation, en følelse, en tanke, en person mv. Opsøg og gå med det, som gør dig glad og vig udenom det, som gør dig urolig, vred eller ked af det.

Observer, vurder, gå med det positive og udenom det negative

Der er naturligvis tilstande og forhold, som man ikke kan vige udenom. Fx sygdom, krig, fattigdom mv. Men man kan øve sig i af omgås dem med “et roligt sind”, så de negative tanker og følelser ikke invaderer og overtager ens sind.

Gift og modgift og masser af medfølelse

I vores stræben efter lykke er der forskellige pejlemærker, vi kan lade os guide af.

Følelser som vrede, had, frygt og skyld er gift. Både egne og andres. Mens følelser som kærlighed, medfølelse, tolerance og tilgivelse er modgift. Altså følelser som vi kan trække på og fremelske, når vi rammes af vrede, had mv.

Simpelt er ikke banalt

Størst af alt er…medfølelse

Dalai Lama siger, at den største kærlighed vi kan opleve og føle, er medfølelse. Den altruistisk medfølelse, som er kendetegnet ved følelsen af uudholdelighed ved synet af andre levende væseners lidelser.

Min mand, den hvide Lama, siger ofte til mig, hvis jeg er i tvivl om prioriteter, ret eller rimeligt: husk kærligheden. Det er jo faktisk et meget smukt, og endnu mere simpelt pejlemærke.

Det kan synes en smule “overkilled” og spirituelt at opdyrke medfølelse for alle levende væsner, men grundlæggende er det ikke meget anderledes end den gamle traver om: Smil til verden, og verden smiler til dig.

Jo, mere vi er i stand til at føle og agere i forhold til denne altruistiske medfølelse, des større er sandsynligheden for, at vi oplever at leve lykkeligt.

Lama living

Lama living

For at udvikle, kultivere og agere medfølende er der særligt otte forhold, du skal være opmærksom på. Det er dem, som står ovenfor.

Thanks, but how?

Spørger du Dalai Lama vil han sige via uddannelse, træning, meditation og praksis. Simpelthen vær medfølende – også selv om det kan synes unaturligt, overdrevet eller påtaget.

Spørger du min hvide Lama, vil han sige: elsk, så meget du kan, hele tiden og lad det gennemsyre alle dine handlinger.

Min hvide Lama sender søde beskeder, inden jeg har nået at drikke min kaffe om morgenen for at ønske mig en god dag. Han gør gode gerninger for mig, hjælper mig og husker af sig selv at købe Alt for Damerne om torsdagen, selvom vi skal spare. Min yndlings chokolade, når jeg synes, jeg er blevet lidt bulet. Blomster, bare fordi.

Jeg er aldrig i tvivl om, at han har mig helt inde under huden og har et absolut, uforbeholdent ønske om, at jeg skal være lykkelig, og at han selvfølgelig vil og skal gøre alt, hvad han kan, herfor. Det samme gælder selvfølgelig vores børn.

Den hvide Lama dyrker og praktiserer kærlighed og medfølelse overfor sin familie og venner. Uden skelen til egen vinding, men ud af absolut, uforbeholdent kærlighed og lyst til at bidrage til at gøre os lykkelige.

Men den hvide Lama sætter også musefælder op foran vores hus, han er træt af duerne, som skider på vores terrasse og overvejer at købe et haglgevær. Han spiser gladeligt kød og stemmer for restriktion og stramninger ud fra logikken om, at der må være en grænse…

Måske fordi han er mere mand end munk.

Jeg er ikke færdig med at læse bøger, skrevet om eller på baggrund af interview med den mørke Dalai Lama. Men i hverdagen vil jeg skæve mere til min hvide Lama derhjemme og ikke blot nyde hans kærlighed og ekstreme medfølelse, men også forsøge at efterligne og lade mig inspirere heraf for af udvikle mere medfølelse og dermed et (stadigt) lykkeligere liv.

Min hvide Lama, som ikke ønsker at ligge på nettet
error

Jeg er heldig, fordi jeg vælger og nyder gratis glæder

Under en meditation ved worldwideinsightdharma, som er en organisation, der gratis deler dharmalære og meditationer, fokuserede jeg på valg.

Hvad er mellem B (birth) og D (death)?

Det er C – choices. Med udgangspunkt heri handlede min meditation i dag om af vælge – at tage et valg om – at fokusere på og glædes ved det positive. Det positive ved fx:

  • Min bolig
  • Mine omgivelser
  • Min familie
  • Mine venner
  • Mit arbejde
Today will be amazing

C = gratis glæder

Under meditationen tænkte jeg på gratis glæder. Ikke som enkeltstående oplevelser eller glæder, men som mit daglige, konstante fokus, som giver mig utrolig meget glæde og taknemmelighed.

Simpelt er ikke lig med banalt

Det kan lyde banalt, men Dalai Lama har lært mig, at fordi noget er simpelt, er det ikke banalt. Jeg står derfor ved, at jeg glædes og frydes ved mit simple valg om at vælge og glædes ved gratis glæder.

Findes gratis?

Det spørgsmål bliver jeg ofte mødt af, efterfulgt af statements som disse: Koster det ikke penge at leve? Kan du ikke kun nyde naturen, fordi du er priviligeret at bo tæt på den? Have en fed MTB at cykle på i skoven, raske ben at løbe på, tid til at gå en tur, en regnjakke til at tage på, når det regner? Nyde de gratis skateparks, fordi du har en bil at køre i? Nyde din tid generelt, fordi du er rask og økonomisk tryg?

Jeg tror, at omstændigheder betyder meget. Men jeg tror, at indstilling betyder mere. Valget om at se og fokusere på det positive. Valget om at tillade sig selv netop det, uden at dømme, kristisere, finde fejl og mangler eller hullerne i osten.

Mit liv som en regnbue farvet sti

Jeg er på ferie i Frankring. Min familie og jeg har byttet bolig med en fransk kvinde i Montpellier og bor i hendes hus. Det var et godt valg og vi var heldige med det valg.

Igår var vi på tur. Turen var kedelig (langs en motorvej) og den valgte destination en skuffelse. Dog så jeg dette maleri på en væg, som jeg blev meget betaget, begejstret og glad for.

Det har nogle flotte farver og får mig til at tænke på, at hvis jeg ser op og fokuserer på regnbuen, er der altid en vej – måske mod noget eller et liv, der ligesom regnbuen er farverig og smukt.

Fint vægmaleri

Få glæden til at vare længere

Da vi kom hjem fra turen, fik jeg lyst til at prøve at tegne maleriet selv. Jeg vidste godt, at det ikke ville blive pænt, og af valget om at tegne derfor ikke handlede om resultatet, men processen. Det var et valg om, at glædes endnu mere over det fine vægmaleri og nyde “legen” ved at tegne det.

Min tegning

Mine døtre kom til. Den ene tegnede ligesom mig, den anden spillede musik (Spotify, ikke guitar). Det var fantastisk hyggeligt og tiden gled som den kun gør, når jeg er i flow.

Creative space

Enjoy the ride

At vælge det positive, det som gør en glad, nogen gange uden et mål eller resultat i sigte, er for mig en stor gratis glæde.

Ja, jeg er heldig, at jeg ikke er fattig eller syg, men det skal ikke determinere eller underminere min glæde ved gratis glæder, som i høj grad er et personligt valg og en egenskab til at se, opholde, fokusere og glædes ved det, som gør mig glad. At kunne være i den proces, fryden og begejstringen, uden at fokusere på formål, mål eller resultat.

Spamming, bashing eller sharing?

Hvorfor skriver jeg det? Fordi jeg har brug for at minde mig selv om og glædes ved, at gratis glæder var og er et givende valg for mig, som ikke kommer af sig selv, men kræver et særligt sind. Det sind har jeg. Og det er ikke at kimse af.

Jeg har været i tvivl om, om mine gratis glæder var for banale at dele, fordi de for mig kommer naturligt. Dagens meditation fortalte mig, at måske er mine gratis glæder simple, men de er ikke lette for alle at se og nyde. Derfor deler jeg mine i dag.

Jeg sidder i øvrigt her. Men familien siver og byen vågner. Efter meditation og yoga. Sikke en gratis glæde. At være beriget med de muligheder,at tage dem og nyder den. God dag til alle.

Udsigt fra min balkon

error

Bare fordi du kan, skal du ikke….

Den sætning har snurret rundt i mit hoved det sidste stykke tid. Fordi der ofte er meget, jeg gerne vil og synes jeg bør og skal. Mere end jeg kan nå. Og mere end jeg tror, er sundt.

Ofte forveksler jeg min oplevelse af “at ville” med tanken om, at synes, jeg bør. At det vil være en god ide, sundt, rigtigt, fornuftigt, hensigtsmæssigt, smart, noget jeg bliver glad for på sigt osv.

At ville “et”

Kierkegaard siger, at man som menneske skal ville “et” og holde sig til det. Det er jeg sådan set enig i, men jeg synes, det er svært, fordi jeg som menneske ikke er en ø (for at blive i sproget….), men hele tiden oplever at blive kontaktet af omverden via mails, sms’er, notifikationer og muligheden for at undersøge via google eller følge op på en kontakt, ide eller samtale via messenger, Instagram, LinkedIn og Facebook.

Jeg kommunikerer over seks medier – dertil kommer telefon og fysisk kontakt. Fordi jeg er den pligtopfyldende type, kombineret med, at jeg hader rod (og en ubesvaret meddelelse er rod i min verden), synes jeg ofte, at jeg bør og skal svare med det samme. Her er det, at jeg skal blive bedre til at tænke: okay Sigga, fordi du kan, skal du ikke. For ellers bliver jeg sådan en zapper-type, og det vil jeg ikke. Det er ikke en del af min plan og mit Kierkegaardske “et”.

“Kan” bliver til forstyrrelser

Det er let at skyde skylden på de sociale medier og tænke, at der var færre forstyrrelser i gamle dage. Før computer, smartphones og google. Og en smule fejt. For ofte oplever jeg, at blive forstyrret af mig selv også.

Mine tanker, som fræser rundt og går i alle retninger. Impulsive påfund og ideer eller følelsesmæssige impulser. Derfor kommer jeg nogle gange til at zappe mere, end jeg vil og tage dumme beslutninger eller glemme at være i den konkrete følelse. F.eks. når jeg i et moment at stolthed over en sejr, stopper op og bruger tid på at tage et flot billede, beskære det, indstille lys og poste det. Det er sgu lidt fjollet. Eller når jeg midt i madlavningen, hører en sang, som minder mig om min søster, og straks synes, jeg bør sende hende en besked.

Omvendt er det også noget af det, som jeg godt kan lide ved mig selv. At jeg handler. Er aktiv. I dialog. Og spontan – det gør hverdagen sjov.

Lidt at øve mig på

Jeg har scrollet mine billeder igennem fra de sidste måneder og fundet situationer, hvor jeg blot fordi jeg kunne, helt sikkert ikke skulle. Hvor det havde været smart igen at tænke: okay Sigga, bare fordi du kan, skal du ikke.

  • Jeg klippede mit pandehår selv med en køkkensaks. Det blev ikke vildt kønt, og er endnu ikke vokset ud.
  • Jeg farvede mit hår med en farve fra Netto, som tilfældigvis var på tilbud. Håret blev grønt.
  • Jeg forsøgte at tomle hjem. Igen samlede mig op, men grinede bare ad mig.

Jeg kunne helt sikkert finde mange flere eksempler, men heldigvis har jeg ikke taget billeder af dem alle. det vidner dog, om en vis distance til min telefon.

Dejligt, at du kan, men vil du?

Hmm, så hvad vil jeg sige med det her indlæg? At jeg vil nyde og glædes over alt det jeg “kan”, men aktivt vælge til og fra i forhold til timing, setting og min egen lyst, og kun gøre det jeg “vil” i de situationer, hvor mit impulsive temperament ikke har taget over, og jeg har klippet mig selv skaldet og farvet hårbundet lilla. For det vil jeg faktisk værne om. Evnen til at handle uden altid at tænke.

Så Sigga: Når du bliver forstyrret eller vil flere ting på en gang, så gør kun det du vil, og ikke alt det, du kan. Og når du kun vil en ting, fordi du føler for det og slet ikke tænker, så giv los.

Ikke fordi jeg kan, men fordi jeg har lyst.

Måske tænker du, at det her indlæg netop er udtryk for ovenstående eksempel. Nej, jeg har tænkt over det her nogle dage og haft lyst til at skrive det ned. Ikke fordi jeg kan, men fordi jeg har lyst.

Købe, bare fordi der er tilbud (ok, den falder lidt udenfor…og min mand elsker pølser)

error

Wall of succes – juni

“Du arbejder rigtig meget Mor. Så er det da lykkes for dig, det der med at blive selvstændig.”

Villads, 9 år

Sådan sagde min søn Villads til mig den anden morgen, da jeg sad og skrev på en artikel. Jeg synes, det var så fint og sødt, at jeg med det samme skrev det ned i mine noter.

Hvad er det at lykkes?

Villads så på mig. Så at jeg var optaget og beskæftiget. Tænksom og følsom som han er, vidste han også, at jeg længe har drømt om og håbet, at jeg kunne lykkes som selvstændig. Og at jeg har kæmpet for det og oplevet en vis modstand fra omverdenen.

Hans konklusion om “at det er lykkedes for mig” var udelukkende baseret på, at jeg havde travlt og var glad og optaget i min travlhed. Modsat mange voksne, forholdt han sig ikke til, om og hvor meget jeg tjener per opgave. Hvornår opgaverne slutter, om jeg har opgaver de næste par måneder, betaler ind til pension osv. Det var meget glædeligt og hjerteligt og fik mig til at tænke på, at jeg skal være bedre til at fejre mig selv på den indre motivation fremfor den ydre.

En god måned

Og netop i den her måned er der meget at fejre. Jeg har haft mange opgaver og leveret godt på dem alle. Jeg har formået at bevare overblikket over de mange opgaver og relationer jeg indgår i samt pendulere mellem konkrete og potentielle opgaver. Jeg har håndteret mine selvstændig blues og min egen utålmodighed samt “downs” de dage, hvor jeg ikke synes, at jeg rykker nok. Det er da stort.

Pas på ikke at kløjes i din egen fejhed

Lige nu læser jeg en del Kierkegaard, skrevet af Pia Søltoft. Kierkegaard siger (sagde) bl.a., at vi som mennesker har en tendens til at være feje, når vi skal træffe og vedstå en beslutning, som kommer til udtryk ved:

  • Vi tør ikke erkende, hvad det gode er for os – den rettesnor, som skal guide os i vores liv
  • Vi tør ikke handle i overensstemmelse med det, som vi ved, er godt for os – måske fordi vi er bange for at mindste anseelse, prestige, penge, sikkerhed mv.
  • Vi tør eller husker ikke vedkende os det gode, som vi gør og lykkes med

Wall of succes

Derfor har jeg nedenfor lavet en wall og succes for juni måned ud fra mine kriterier om, hvad jeg synes og tror, er godt for mig.

error

Trivsel kommer først

Jeg var så heldig at interviewe Emilia van Hauen for nogle måneder siden, da jeg var endnu mere ny i legen som selvstændig og usikker på, hvad jeg kunne, måtte, burde og skulle. Emilia sagde til mig, at jeg skulle “droppe maskinlogikken” og slå mig løs ud fra tanken om, at det værste der kunne ske var, “at jeg gik uforløst i graven”.

På vej på til min første opgave som tekstforfatter for en begravelsesforretning

Mistrivsel er et fælles problem og opgave

Det råd har jeg taget til mig. Jeg har sagt ja og budt ind på opgaver, som jeg interesserer og brænder mig for. Der er ikke en faglig rød tråd, men en personlig. Det seneste projekt, som jeg er kommet med på, er et todages seminar om mindfulness i vores uddannelsessektor. Jeg behøver ikke remse facts op, i ved det allerede. Alt for mange børn, unge, lærere og ansatte slås med stress, angst, depression, uro mv. I dag bliver det anskuet og behandlet (måske?) som et personligt problem – men det er en samfundsmæssig opgave.

”Når jeg skal stille mig op foran de andre i skolen og holde et oplæg, får jeg hjertebanken. Jeg sveder, begynder at ryste og græde, fordi jeg bliver nervøs for, at jeg virker dum. At jeg siger og gør noget forkert, og de andre vil tænke dårligt om mig.”

Sådan skrev min datter for to år siden. Hun var ikke klar til, eller havde ikke en personlighed, der matchede folkeskolens krav om præstation, præsentation, formidling, selviscenesættelse mv.  og udviklede en voldsom angst for at være synlig og uden sine forældre. Vi (forældre, min datter, skolen) fik professionel hjælp og i dag har hun det meget bedre. Men hvorfor, skal vi helt derud, hvor et barn udvikler galoperende angst før, at vi gør noget? Hvor en lærer sygemelder sig med stress? Hvor unge, dropper ud af gymnasiet og børn ikke går i skole?

Lad os sætte ind før

Vi fik hjælp og min datter har det i dag godt og trives. Så heldige er alle ikke. Det er spild af liv. Derfor arrangerer jeg sammen med stifteren af det danske uddannelsesprogram ”Mindfulness i skolen”, støttet af undervisningsministeriet, to seminardage i september (hhv. 14. og 28. september) med fokus på, hvordan brugen af mindfulness i skolen kan øge den generelle trivsel, forebygge psykiske lidelser og indgå som en del af behandlingen heraf.

Søde, glade pige

Mindfulness virker

Lad mig med det samme sige, at mindfulness ikke er hokus pokus. Det virker. Det siger jeg ikke, fordi jeg selv har brugt det til at håndtere stress på egen krop, men fordi jeg har læst og fulgt den omfattende forskning heraf samt øvrige landes (bl.a. Storbritannien) erfaring med at sætte mindfulness på skoleskemaet.

De to seminardage er centreret omkring oplæg fra Patricia Jennings, forfatter og forsker i læring og trivsel fra University of Virginia og Christopher Willad, psykolog, forfatter og pioner indenfor udbredelsen og brug af mindfulness i skolen fra Boston, England.

Trivsel kommer først

Vær med, gør en god gerning, tag ansvar

Hvorfor skriver jeg om det her? Fordi jeg har brug for hjælp!

  • Jeg mangler et sted at være begge dage – altså en lokation med plads til minimum 60 personer den 14. og 28. september 2019 tæt på en station i København.    
  • Jeg mangler forplejning. Morgenmad, frokost, kaffe og kage samt juice, vand mv.
  • Jeg har brug for hjælp til at sprede budskabet og programmet.

Derfor, hvis du har lyst til at bidrage til at løfte dette arrangement med et sted, juice, vand – et eller andet -så skriv til mig. Du er naturligvis velkommen til at brande og markedsføre dig selv og kan sagtens få en stand med smoothies, shakes eller andet. Dit logo kommer selvfølgelig også på program og i en takketale.

Kom med til arrangementet

Hvis du blot er nysgerrig på, hvad mindfulness er, er lærer eller pædagog på en uddannelsesinstitution, mor eller mormor til et barn, som mistrives eller blot interesseret i trivsel, er du naturligvis meget velkommen til at deltage.

Se hele programmet her

Eller skriv eller ring til mig.

error

Børnevisdom

En aftale er en aftale og børn kommer før arbejde. Jeg ved det godt og alligevel kom jeg i dag til at brænde min søde dreng af.

En aftale om cafe med all inclusive

Vi havde aftalt at tage på café efter et tandlægebesøg, men jeg blev hyret ind til en opgave og kunne derfor ikke holde vores aftale.

Han blev skuffet og ked af det. Heldigvis♥️ for det fik os til at være kreative og køre forbi en bager og sætte os en halv time før tandlægebesøget på en bænk med to go kaffe, juice og brød.

…på bænken

Vi fik snakket om liv og død, sygdom og fremtidsdrømme, hvor min søde Villads siger: jeg skal da have børn, eller synes jeg, at jeg svigter jorden🥰

Søde dreng

Hvad er vigtigst?

I min iver for at være god, dygtig og vellidt på arbejdet, som for mit vedkommende som freelancer handler meget om fleksibilitet, glemte jeg det, som egentlig er vigtigst for mig🥰.

Det er ikke altid muligt at gøre det, som er vigtigst, men det er et godt pejlemærke, tænker jeg.

Jeg kommer sikkert til at gøre det igen, men de 30 minutter på bænken dem fik og nød vi, og jeg håber, at Villads også giver fat i mig næste gang jeg skuffer eller glemmer, så jeg kan gøre det godt igen. For min og hans skyld. Børn er sgu kloge🙏

error

Spørg ikke om hvad, men om hvordan

Der var en, der spurgte mig, hvad min drøm er.

Jeg har lige set partilederrunden på TV2. Partierne drømmer om alt fra en stram udlændingepolitik til et grønt Danmark.

Drømme er gode, men det er vejen dertil, som er interessant. Drømmen ændrer sig alligevel, inden den er nået, fordi verden hele tiden er i udvikling.

Min drøm er at være mere mig ved at minimere mit forbrug, så jeg får frihed til at folde mig ud. Være fjollet, kreativ og opfindsom uden at være nervøs for, om det nu er rigtigt og godt nok. Fordi jeg er min egen chef.

En mand gik med en t-shirt med dette fine citat på ryggen.

At være taknemmelig for livets gratis glæder og udvise omsorg og medmenneskelighed for andre og jorden.

Ikke fordi det er synd for dem, men fordi det er synd for mig, hvis jeg ikke gør det. Spild af liv.

Den udvikling vil jeg gerne dele og råbe højt om. Her og i artikler og nyhedsmedier, hvor jeg formidler historier om andre mennesker, der ligesom mig, har valgt en minimalistisk, nysgerrig og passioneret livsstil.

Min drøm er derfor at formidle mine og andres refleksioner om det gode liv til inspiration, debat og eftertænksomhed.

Vi behøver ikke være ens, slet ikke. Og det ene valg og synspunkt er ikke bedre end det andet. Men vi skal være bevidste om vores valg og turde gøre dem om, hvis de viser sig at være forkerte.

Godt valg i morgen😊🗳️📜

error

Hvad er vores velfærd værd?

For 10 år siden skrev jeg nedenstående læserbrev, da min mellemste startede i børnehave.

De har ikke tid til at trøste mig færdig

Jeg fik ingen respons og valgte at flytte min datter til en Steiner børnehave.

Det handler ikke om normering, men om omsorg

Normeringen var ikke bedre her. Til gengæld var alt arbejde, samvær og fællesskab med børnene præget af en tro på, at barndommen er det voksne menneskes fundament. Du kan ikke gøre barndommen om, og derfor skal vi gøre os umage i samværet med børn hver dag. Det gælder både forældre og personale. Lysten, viljen og evnen til det handler om mere end normeringer, og jeg håber, at den nuværende debat om kvaliteten i landets daginstitutioner kan åbne for en bredere debat om det gode (børne)liv.

Et godt børneliv

Hvad er velfærd?

Vi kalder Danmark for et velfærdssamfund. Er det velfærd at sikre pasning, pleje, uddannelse osv., hvis det varetages uden hjertevarme og omsorg? At måle velfærden ud fra hvor mange pædagoger der er på rød stue, om vores gamle på landets plejecentre har eget te-køkken og får bad en gang om ugen og om mine unger i skolen er bedst i test? Ikke i min bog. Der er velfærd mere end retten til ydelser – det er tryghed og vished om, at vi passer på hinanden.

error

Derfor skal du netværke

Jeg er helt vildt glad. Jeg har lige talt med en kvinde, som jeg kom i kontakt med via en lukket Facebookgruppe for kvindelige iværksættere. Hun havde læst bloggen her og skrev en sød, opmuntrende besked om, at den var god, relevant og med masser af potentiale. Vi aftale at ringe sammen i dag.

Happy

Hun gav mig gode råd til, hvordan jeg kan eksponere bloggen, så jeg kommer bredere ud med mit budskab. Jeg går straks i gang! Derudover sagde hun noget meget vigtigt, som jeg gerne vil dele, fordi jeg tror hendes ord er brugbare for flere end mig.

Hold dig ikke tilbage

Med en meget tydelig stemme sagde hun:

  • Vær din forandring
  • Lad din energi være din drivkraft
  • Hav fokus på, hvad der sker inde i dig – ikke udenfor dig – på den måde forstærker du din energi
  • Hold dig ikke tilbage

Selvom vi ikke kender hinanden i den virkelige verden, havde jeg en følelse af, at hun meget eksakt kunne mærke min energi og mit drive. At jeg nærede noget i hende, hvorfor hun ville give mig det sidste skub til at komme ud med mit budskab. Tak

Det er ikke dyrt at leve

I går talte jeg med en anden kvinde, en sexolog, som jeg også kom i kontakt med via Facebook. Også hun syntes godt om bloggen og så muligheder for samarbejde. Hun har en anden baggrund end mig og gør brug af nogle andre værktøjer, men vores tilgang og fokus er det samme. Nemlig, at det ikke er dyrt at leve. Det koster penge, men det behøver ikke være dyrt.

Alle klap og tilråb er dejlige

Det er så dejligt, når andre rækker ud, giver sig tid til at kommentere positivt på det, jeg laver, kommer med skulderklap eller på anden måde hepper. Det fører ikke nødvendigvis til lønnet arbejde, men det giver energi og glæde og en tro på, at netop når jeg er allermest mig selv, er jeg mest værdifuld for andre.

Hvorfor netværke?

Jeg har en dejlig familie, gode venner, nære bekendte, gamle kollegaer og studiekammerater. Så hvorfor har jeg brug for at mingle i virtuelle netværk?Med mennesker, jeg dybest set ikke kender, og som ikke kender mig?

I netværket føler jeg mig som den nye pige i klassen. Jeg kan starte på en frisk. Uden skam fortælle, at jeg gik ned med flaget, men rejste mig igen og nu forfølger nye drømme via fokus på gratis glæder. Jeg kan bruge ord og billeder, som jeg ikke turde før af frygt for fordømmelse eller rynken-på-næsen efterfulgt af sætninger som: sådan er du da ikke? Det ligner ikke dig? Det passer jo ikke med, hvad du sagde og gjorde for et år siden. Det er befriende og opbyggende i en forandringsproces som min.

Netværk kan ikke erstatte de dybere relationer, men netværk kan give dig energi, brændstof og mod til at være vild og vovet. Dialog via netværk fører sjældent til lange snakke og krammesceancer – så godt kender vi jo slet ikke hinanden. Derimod er dialogen kontant og ofte meget handlingspræget, hvilket giver god energi.

Netværk er en gratis glæde

Netværk er gratis. Der er masser af dem. De består som regel af mennesker, der ligesom mig, er interesseret i dialog, sparring og inspiration. Tonen er sød og venlig. Du bestemmer selv, hvor meget du giver og tager og hvor høj eller lav stemme, du taler med. Alle kan netværke. Nogen prøver at kalde det en kunst, fordi der er forskel på, hvordan vi netværker, og hvad vi bruger vores netværk til. Men alle kan netværke og der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på.

error

6 klare råd til det gode liv

”Jeg smed min cykel fra mig, løb ud på vejen til manden, som lå livløs i krydset efter at en bil havde ramt ham frontalt. Bilerne bremsede hårdt op og dyttede af mig i en uskøn harmoni. Jeg så op på bilerne, som holdt stille i en mærkelig uorden og ned igen på vejen, hvor manden lå. Der er ingen livløs mand og intet trafikuheld. Det var en hallucination og starten på to års indlæggelse, som endte med konklusionen: du er paranoid skizofren”.

Didde er lige fyldt 35 år. Hun er uddannet pædagog og har arbejdet med børn og unge, som har det svært. Hun bor på Islands Brygge samme med hendes kæreste. Didde elsker at være kreativ og hjælpe andre mennesker.  

Didde i solen

sæt realistiske mål, så du kan klappe ad dig selv

Didde har en psykisk sygdom. Hun er paranoid skizofren og kan derfor ikke længere arbejde. Ofte er hun indlagt halvdelen af året, hun hører dagligt stemmer, er plaget af en irrationel frygt for og at der er gift i hendes mad. Hun sover hele formiddagen på grund af den medicin, som hun tager og ved aldrig, om hun vågner til en god eller dårlig dag. Alligevel kæmper hun hver dag for, at den enkelte dag skal blive bedst mulig.  

”Jeg ved, at min dag aldrig kun er god. At der altid vil være øjeblikke, hvor jeg ikke har det godt. Jeg kan derfor ikke leve op til at have en god dag, men jeg kan prøve, under de omstændigheder jeg lever, at få den bedst mulige dag”.

Drej øret en anden vej

Vi læser, følger og lytter til coaches, psykologer, filosoffer, iværksættere og eventyrer for at høre om deres perspektiv på livet og deres erfaringer med at lykkes som menneske og få succes. Hvad med dem, som ikke er lykkedes i forhold til samfundets succeskriterier om arbejde, familie og velstand? Kan vi lære noget om livet af dem, som lever et anderledes liv, hvor det almindelige gode liv ikke er en mulighed? Som pr. definition er utilregnelige, tossede og syge og for altid vil være en økonomisk byrde for samfundet?

Jeg var så heldig at drikke kaffe med Didde en onsdag eftermiddag på cafe Toby på Islands Brygge. Didde lærte mig noget vigtigt, som går forud for al selvudvikling nemlig, at man skal passe på sig selv.

Et sygt liv

Efter at have boet i Jylland i en årrække flytter Didde i 2010 tilbage til København. Hun har fået et arbejde, som hun skal starte på, men mangler at finde en bolig. Derfor bor hun i en periode hos venner og familie. Det er stressende og hektisk og derfor bliver hun i første omgang glad og lettet, da hun endelig finder en bolig. Kort tid efter begynder stresssymptomerne at melde sig. Hun føler sig svimmel, konstant presset og utilpas i sin egen krop.  Derfor opsøger hun en psykolog og afspadserer en måned fra hendes nye arbejde. Det hjælper, og hun vender tilbage til arbejdet på normal tid.

”En dag, da jeg cykler hjem fra arbejde, ser jeg en mand blive kørt ned. Jeg smider min cykel fra mig og løber ud på vejen mellem alle bilerne for at hjælpe ham. Jeg hører, at bilerne dytter af mig, men der går noget tid før det går op for mig, at der ikke er en mand og at der ikke et sket et trafikuheld. At det alt sammen er noget, jeg har forestillet mig.”

Didde ved med det samme, at der er noget galt. Sammen med en veninde kører hun hen til psykiatrisk skadestue, hvor hun bliver indlagt på et lukket afsnit.

Lad være at sammenligne dig med andre!

”Man bestemmer ikke selv omstændighederne i sit liv, men man bestemmer selv, hvad man vælger at gøre med det. Hvis jeg skulle sammenligne mit liv med andres, så ville jeg bare jeg tænke: fiasko, fiasko, fiasko. De arbejder, har børn og måske et hus. Jeg får ikke nogen børn, går ikke på arbejde og tjener ingen penge. Derfor har jeg valgt, at jeg ikke sammenligner mig med andre”

Inden Didde blev syg drømte hun om at arbejde med og hjælpe børn og unge, som har det svært. Hun ville også gerne giftes og have børn.

”Siden jeg blev syg, har jeg sat mig ned mange gange og revideret mine mål for mit liv. Først troede jeg, at jeg skulle tilbage i arbejde. Så håbede jeg på at komme i et flexjob. Nu håber jeg på at få pension for jeg har accepteret at jeg ikke kommer til at arbejde og altid vil være syg. Mit mål er derfor nu at have det bedst muligt med den sygdom, som jeg har. Jeg er ikke min sygdom, men den begrænser mig i nogle henseender. Det forholder jeg mig til”

Fokuser på det du kan og har mulighed for!

Didde har accepteret at sygdommen er en del af hendes liv, men også, at den skal fylde mindst muligt. Derfor har hun bevidst valgt, at hun ikke vil have kontakt med de venner, som har valgt hende fra på grund af sygdommen. At hun ikke vil komme på væresteder for andre med psykiske lidelser. At hun ikke vil være venner med tidligere kollegaer, som minder hende om det hun var, havde og kunne have haft og at hun i alt hvad hun foretager sig, sætter realistiske mål med udgangspunkt sig selv og hendes sygdom.

”I stedet for at fokusere på det jeg ikke kan, fokuserer jeg på det, som jeg kan. Helt konkret, så har jeg trænet mig selv til, at når der kommer en tanke om det, som jeg ikke kan, så erstatter jeg den automatisk med det, som jeg kan”

Didde revurderer løbende hendes mål, så hun hele tiden udfordrer sig selv, men aldrig så meget, at hun ikke kan lykkes. Hun har ikke brug for at samle på nederlag. Tværtimod er hun meget bevidst om at fokusere det hun trods sygdommen kan og ikke sammenligne sig eller omgås mennesker, som enten tynger hende eller minder hende om alt det hun kan ikke kan eller har mulighed for at opnå.

Nok i Didde

Mange af os får anerkendelse for det arbejde vi udfører, den familie vi har skabt eller den velstand vi har opnået. Jeg spørger Didde, hvordan hun håndterer, at hun ikke kan få anerkendelse for de forhold, som vi i samfundet ofte måler succes ud fra. Diddes svare, at hun ikke savner eller mangler anerkendelse.

”Selvom jeg ikke arbejder, men er på overførsel og dermed en økonomisk byrde for samfundet, så er jeg ikke i tvivl om, at Didde er et dejligt menneske. Det mærker jeg selv, det fortæller min kæreste og familie mig. I går havde jeg fødselsdag og gik ned i 7/11 som jeg plejer efter smøger og cola. Jeg snakker ofte med de ansatte og kommer godt ud af det med dem. I går overraskede de mig med flag, fødselsdagssang og en gave. Så tænker jeg: De må jo synes, at jeg er mega sød.”

Mere sol og smil

Få det bedst mulige ud af det du har, fremfor at ærgre dig over det, du ikke fik!

De første år af Diddes sygdom skammede Didde sig. Hun syntes, at det var pinligt, at hun var blevet syg og prøvede derfor at holde det som en hemmelighed. Skamfuldheden blev erstattet af en sorg over, at hun var var blevet syg og livet derfor tog en anden drejning. I dag kan kun stadig godt blive ramt af en uretfærdigheds-følelse, men vælger også i den situation at fokusere på det positive.

”Jeg giver mig selv lov til at græde lidt og være ærgerlig. Derefter siger jeg til mig selv: det er sådan her det er, hvordan får du det bedst mulige ud af det”.

Didde kan ikke gøre det, som hun drømmer om. Derfor har hun været nødt til igen og igen at spørge sig selv om, hvad hun kan fylde hendes hverdag med, som gør hende glad. Hun ved, at hvis hun har for høje forventninger, er der en risiko for, at hun bliver skuffet. Derfor sætter hun sig realistiske mål – alle med udgangspunkt i hendes motto om at have den bedst mulige dag.

” Jeg er god til at være alene og beskæftige mig selv. I efteråret samlede jeg fx nedfaldsfrugter og tørrede dem. Jeg kan godt lide at være kreativ og gøre mit hjem hyggeligt. Jeg kan også godt lide at gøre noget for godt for andre. Derfor samler jeg tøj ind til hjemløse og mennesker, der er indlagt i psykiatrien. Op til jul samler jeg brugt legetøj sammen og giver til enlige forældre, som ikke har råd til at holde jul. Det gør mig glad at gøre dem glade og at mærke, at det her kan jeg”.

Omgiv dig med dem, som giver dig energi og glæde!

Før Didde blev syg, havde hun veninder, som hun havde kendt siden hun gik i folkeskolen. Efter Didde blev syg, er de alle sammen faldet fra. Det ærgrer Didde, men fremfor at begræde det, har hun valgt at opsøge nye fællesskaber, som opfylder hendes behov for at være social.

”Jeg har prøvet at hive dem tilbage, men det går ikke. Jeg er blevet for besværlig. Der er for mange hensyn, der skal tages til mig. Det er ærgerligt, men omvendt, så trives jeg bedst med de uforpligtende relationer, hvor jeg ikke har bundet eller forpligtet mig til at være noget for nogen. Derfor er jeg enormt glad for at jeg har lært de ansatte i 7/11 at kende og at vi på mirakuløs vis har samme humor. Hvis dagen og stemningen er god, bliver jeg hængende og snakker. Og når det bliver for meget og jeg er træt, så går jeg bare. Det er nemt og giver mig den hverdags-snak, som jeg har brug for”.

Didde hviler i sig selv og har accepteret at hun er syg og altid vil være det. Derfor har hun defineret nogle realistiske mål for sig selv med udgangspunkt i en analyse af, hvad der gør hende glad samt en grundlæggende tilfredshed med sig selv.

”Jeg skal ikke give noget tilbage til verden. Jeg har bidraget. Jeg var god til mit arbejde og ved, at jeg har sat mit stempel på de børn og unge, som jeg arbejdede med i sin tid. Nu skylder jeg mig selv at have det godt. Mit liv er ikke perfekt, men det er min virkelighed. Jeg får ikke 200 hilsner på Facebook, når jeg har fødselsdag. Jeg får en fødselsdagssang i 7/11 og så bliver livet jo ikke bedre!”

Det har jeg lært af Didde

Didde skammer sig ikke over sin sygdom, hun forholder sig til den som en omstændighed i sit liv. En omstændighed, som hun grundlæggende er ærgerlig og ked af, men som hun har accepteret. Fremfor at fokusere på det hun ikke er og kan, vælger hun bevidst at fokuserer på det hun kan. Hver dag spørger hun sig selv, hvad der skal til for at hun får den bedst mulige dag. Hun ved, at hun ikke skal sammenligne sig med andre, at hun ikke skal nære sin sygdom, omgås mennesker der dræner hende enten fordi de er psykisk syge eller kræver for meget af hende. At hendes glæde ved de ansatte i 7/11ikke er rigtige venner, men alligevel godt selskab for hende. At hun glædes ved at gøre andre glade og derfor hjælper hjemløse, personer med en psykisk lidelse og enlige, fattige forældre op til jul samt gør sig umage for være en god kæreste, søster, datter og faster for sine to niecer ved ”bare” at være Didde.Vi skal passe på os selv. Det lyder simpelt. Kig på din vennekreds, dine kollegaer og søskende. Hvor mange af dem gør som Didde? Gør du selv? Jeg gør ikke, men jeg begynde nu!

error