Gratis glæder blev censureret til aktiviteter

På Facebook driver jeg en lukket gruppe kaldet (surprise!) “Gratis Glæder”. Min tanke med gruppen var, at dele mine glæder til inspiration for andre. Indtil nu har jeg delt indlæg om bl.a. gratis oplevelser.

I skammekrogen

Det er sværere end jeg troede, at drive sådan en gruppe, fordi jeg allerede inden jeg har skrevet eller delt noget, har censureret mig selv i skammekrogen. “Ej, Sigga – det er ikke gratis”. “Det er for banalt – det ved alle da”.”Argh, pas nu på, du ikke bliver coach-wannabe-klam”, osv.

Glæden ved naturen

Den anden dag var der en ven, som skrev til mig, at til trods for, at hun havde meget, var hun ikke glad. Hun var inspireret af mine gratis glæder og mit mod til at stoppe op, træde ud af vanen og gøre noget andet. Den mail gjorde mig glad og fik mig til at tænke, men hver gang jeg prøvede at dele mine tanker, kom selvcensuren frem og sagde: “Lad nu vær’. Svar din ven personligt, men lad være med at tro, at du er et orakel, bare fordi du har gået igennem en svær periode. Det gør alle, så ti’ lige stille”.

Vågn op

Den sidste måned har jeg gået til forelæsninger på åbent universitet med filosof Anders Dræby under temaet “Vågn op til Livet”, inspireret af bogen af samme navn.

Noget af det skønnest ved de forelæsninger var, at jeg kan konstatere, at jeg er helt vågen i mit liv. Jeg har forholdt mig til, at jeg skal dø, og hver dag derfor skal leves bedst muligt. Og hvad betyder det så? Bedst muligt? For mig betyder det, at jeg kan mærke min egen glæde og mærker den hver dag.

Logbog over glæde

Da jeg for et par år siden gik hjemme i joggingtøj og var fortvivlet over mit liv, som jeg følte løb afsted med mig, uden at jeg rigtigt kunne mærke min glæde, begyndte jeg at føre logbog over min glæde.

Time for time skrev jeg ned, hvad jeg havde lavet og i hvilket omfang og hvordan, det gjorde mig glad. På det tidspunkt skulle jeg ikke noget. Jeg kunne vælge at fylde mine dage med det, jeg havde allermest lyst til, fraset selvfølgelig det huslige arbejde, som hører med til at være mor til tre og hustru.

Konklusionen var, noget med at flyde

Konklusionen var, at jeg mærkede min glæde mest eller tydeligst, når jeg “flød” med tiden. Når jeg blev begejstret, oplsugt eller betaget og lænede mig tilbage og nød det. Det kunne være alt fra en gåtur i skoven, til en dans med min datter, mens jeg lavede mad til havearbejde eller journalistisk arbejde. Det kunne også være rengøring! Bottom line er, at jeg nød det. Og jeg mærkede, at jeg nød det.

Alt er naturligvis ikke nydelse, og det tror jeg heller ikke det skal være, men det at være opmærksom på, hvad og hvornår noget giver nydelse, det giver mulighed for at forfølge nydelsen. Prioritere og planlægge den (Som når nogen knalder onsdag og lørdag).

Løbetur

Konklusionen var, noget med mig selv

Nøste spørgsmål var, hvilke betingelser der skulle være tilstede for, at jeg kunne “flyde” med tiden, og hvorfor jeg nød noget mere end andet.

Jeg “flød” med tiden, når var mig selv. Når jeg gav los, og var en smule pinlig, fordi jeg syntes det var sjovt, at klæde mig ud, inden jeg gik op og handlede ind i Netto eller legede “ikke træd på stregerne”, når jeg gik. Troede på mirakler og forstillede mig, hvordan jeg skulle finde et spædbarn i en kurv, som jeg selvfølgelig måtte adoptere. Drømte om at blive selvstændig “Sigga”, fremfor et bestemt fag eller håndværk osv. Udrettede noget, som gjorde mig tilfreds eller stolt – alt fra hjemmelavet müsli til en stensætning i haven. Måske kan man sige, at jeg flød, når jeg droppede samfundet, kloge Åge og den voksne Siggas formaninger og genfandt Sigga – hende jeg er, før alt andet.

Moodborad in the makin proces

Konklusionen var, noget med gratis

Jeg nød det allermest, når jeg var alene eller sammen med min familie og når noget, var gratis. Ikke fordi det kostede 0 kroner, men fordi jeg blev enormt rørt over, at jeg var så heldig, at få noget så fint forærende. På den måde blev glæden fordoblet. Først nydelsen ved glæden, dernæst taknemmligheden over at få glæden.

Børn, mand og nære relationer – tænk, at man kan få noget så kærligt og livsgivende gratis (ja, ja – børn koster penge at have, ligesom det koster penge at leve, men jeg betaler ikke for deres samvær eller skønne grin). Naturen, som bare altid er smuk og gør mig glad. Og jeg kunne blive ved (læs mine andre indlæg, så ved du, at jeg bliver glad af andet og mere end børn, mand og natur).

Datteren min har lavet te og mad til mig “på sengen”, fordi jeg er syg:-)

Tilbage til Facebook-gruppen

Derfor er det faktisk sværere end som så at formidle og dele min glæde ved gratis glæder samt det, der i dag er blevet en livsstil.

Livsstilen er baseret på en række valg og prioriteringer, som jeg har foretaget på baggrund af min lille logbogs-analyse om, hvad der gør mig glad. Og trods den lidt exceptionelle baggrund, går der også “hverdag” i min hverdag, og det giver ikke mening at dele min daglige glæde ved fx at cykle til arbejd igen og igen.

Derimod forsøger jeg at dele mine oplevelser, og det er jo fint. Men den helt store glæde ligger jo faktisk ikke i selve oplevelsen, men i det at være vågen og få øje på den, se den, prioritere den, gøre den og måske endda fryde sig over, at den er gratis. Blive taknemmelig og rørt over, at den “gave” fik jeg også, og få lyst til at give noget igen. Det har jeg haft svært ved at formidle, men min vens mail om at være et sted i livet, hvor det er svært at mærke glæden, har givet mig lyst til at øve mig. Jeg skal bare finde en form, som jeg selv kan være i.

Sådan ser jeg ud. På vej fra arbejde, hjem til familien, på cykel selvfølgelig og klædt i genbrug

error

Tusinde tak for venligheden

Nogle gange møder man mennesker, som bare er søde og omsorgsfulde uden snert af at være beregnende.

Det er værd at bemærke, værdsætte, hylde og sige mange, tusinde tak for. Og det er værd at lade sig inspirere af og dele, for helt ærligt- er det ikke sødme og venlighed, der binder os sammen?

Tak

Oprigtig sød

Ohana er guldsmed på Østerbro. Han er meget dygtig og utrolig sød. Ikke bare venlig, men oprigtig sød.

Min far har ikke ret mange penge. Eller nærmest ingen, da han lever af den folkepension, som han får udbetalt. Han brokker sig ikke, tværtimod er han fantastisk god til at se og værdsætte gratis glæder samt spotte tilbud og leve på en sten. Men selvfølgelig kan det ses – han går ikke i pels, mærkevarer eller dyre sko. Tværtimod holder han sine ødelagte briller fra Tiger sammen med en klips for at få dem til at række længere.

At se kunder som mennesker

Det tror jeg, at Ohana bemærkede, da jeg kom med min far for et par måneder siden og bad ham forlænge et guldarmbånd, som jeg havde fået i gave af min farmor ved fødslen, men aldrig gået med, da det var til en nyfødt.

Efter lang snak om forskellige muligheder for at forlænge og priser herpå, accepterede vi et tilbud, som vi begge fandt rimeligt, men også bekosteligt. Det var min far, som betalte, da forlængelsen var min 40 års fødselsdagsgave.

Kort efter knækkede armbåndet, da det var for spinkelt til min hverdag og sprælske adfærd. Min far og jeg gik til Ohana, som kom med forslag til reparation og forstærkning, men også godt kunne se, at min far allerede havde betalt flere penge end han havde for forlængelsen.

Nu kommer det søde

Meget, meget sødt, og uden spor af arrogance eller storladenhed foreslog Ohana, at han ville se, om han havde en rest af en guldlænker, han kunne væve ind i den eksisterende for på den måde, at gøre armbåndet mere holdbart. Da det var en rest, skulle vi selvfølgelig ikke betale. Heller ikke for hans tid, for i hans øjne var der tale om en reparation.

Ohana kunne sagtens have bedt om penge for både udførelse og guldlænken. Men jeg tror, han så situationen og ønskede at understøtte min far i at være giveren af det fine, smukke armbånd, som uden tvivl kostede langt mere, end nogen af os havde regnet med. Det synes jeg, var meget, meget sødt.

error

Den hvide Lama

Jeg er netop blevet færdig med bogen “kunsten at leve lykkeligt”, som er baseret på samtaler med Dalai Lama.

Kunsten at leve lykkeligt

Undervejs har jeg taget noter. Alt, hvad jeg syntes var værd at huske, eller som jeg gerne ville se, om jeg kunne kæde sammen til noget større. En form for mønster eller logik.

Hvis du kan….

Det blev til to sider med noter, et par logikker og en åbenbaring: min mand er den hvide Dalai Lama. Ham der bor i Hjortekær, går i jeans og t-shirt, er læge og den største guru og udøver af lykkens eliksir – medfølelse.

At vende sig mod lykken

Dalai Lama siger, at formålet med livet er at søge lykke. Lykke som mest mulig glæde og trivsel samt evnen til at overkomme sorger og fortvivlelse.

At vende sig mod lykken

En måde eller metode hertil er, at analysere sig selv, ens tanker, følelser og handlinger samt indre liv med afsæt i “årsagsprincippet”.

Observer, hvordan du har det. Vurder, hvad der er årsag hertil. En situation, en følelse, en tanke, en person mv. Opsøg og gå med det, som gør dig glad og vig udenom det, som gør dig urolig, vred eller ked af det.

Observer, vurder, gå med det positive og udenom det negative

Der er naturligvis tilstande og forhold, som man ikke kan vige udenom. Fx sygdom, krig, fattigdom mv. Men man kan øve sig i af omgås dem med “et roligt sind”, så de negative tanker og følelser ikke invaderer og overtager ens sind.

Gift og modgift og masser af medfølelse

I vores stræben efter lykke er der forskellige pejlemærker, vi kan lade os guide af.

Følelser som vrede, had, frygt og skyld er gift. Både egne og andres. Mens følelser som kærlighed, medfølelse, tolerance og tilgivelse er modgift. Altså følelser som vi kan trække på og fremelske, når vi rammes af vrede, had mv.

Simpelt er ikke banalt

Størst af alt er…medfølelse

Dalai Lama siger, at den største kærlighed vi kan opleve og føle, er medfølelse. Den altruistisk medfølelse, som er kendetegnet ved følelsen af uudholdelighed ved synet af andre levende væseners lidelser.

Min mand, den hvide Lama, siger ofte til mig, hvis jeg er i tvivl om prioriteter, ret eller rimeligt: husk kærligheden. Det er jo faktisk et meget smukt, og endnu mere simpelt pejlemærke.

Det kan synes en smule “overkilled” og spirituelt at opdyrke medfølelse for alle levende væsner, men grundlæggende er det ikke meget anderledes end den gamle traver om: Smil til verden, og verden smiler til dig.

Jo, mere vi er i stand til at føle og agere i forhold til denne altruistiske medfølelse, des større er sandsynligheden for, at vi oplever at leve lykkeligt.

Lama living

Lama living

For at udvikle, kultivere og agere medfølende er der særligt otte forhold, du skal være opmærksom på. Det er dem, som står ovenfor.

Thanks, but how?

Spørger du Dalai Lama vil han sige via uddannelse, træning, meditation og praksis. Simpelthen vær medfølende – også selv om det kan synes unaturligt, overdrevet eller påtaget.

Spørger du min hvide Lama, vil han sige: elsk, så meget du kan, hele tiden og lad det gennemsyre alle dine handlinger.

Min hvide Lama sender søde beskeder, inden jeg har nået at drikke min kaffe om morgenen for at ønske mig en god dag. Han gør gode gerninger for mig, hjælper mig og husker af sig selv at købe Alt for Damerne om torsdagen, selvom vi skal spare. Min yndlings chokolade, når jeg synes, jeg er blevet lidt bulet. Blomster, bare fordi.

Jeg er aldrig i tvivl om, at han har mig helt inde under huden og har et absolut, uforbeholdent ønske om, at jeg skal være lykkelig, og at han selvfølgelig vil og skal gøre alt, hvad han kan, herfor. Det samme gælder selvfølgelig vores børn.

Den hvide Lama dyrker og praktiserer kærlighed og medfølelse overfor sin familie og venner. Uden skelen til egen vinding, men ud af absolut, uforbeholdent kærlighed og lyst til at bidrage til at gøre os lykkelige.

Men den hvide Lama sætter også musefælder op foran vores hus, han er træt af duerne, som skider på vores terrasse og overvejer at købe et haglgevær. Han spiser gladeligt kød og stemmer for restriktion og stramninger ud fra logikken om, at der må være en grænse…

Måske fordi han er mere mand end munk.

Jeg er ikke færdig med at læse bøger, skrevet om eller på baggrund af interview med den mørke Dalai Lama. Men i hverdagen vil jeg skæve mere til min hvide Lama derhjemme og ikke blot nyde hans kærlighed og ekstreme medfølelse, men også forsøge at efterligne og lade mig inspirere heraf for af udvikle mere medfølelse og dermed et (stadigt) lykkeligere liv.

Min hvide Lama, som ikke ønsker at ligge på nettet
error

Jeg er heldig, fordi jeg vælger og nyder gratis glæder

Under en meditation ved worldwideinsightdharma, som er en organisation, der gratis deler dharmalære og meditationer, fokuserede jeg på valg.

Hvad er mellem B (birth) og D (death)?

Det er C – choices. Med udgangspunkt heri handlede min meditation i dag om af vælge – at tage et valg om – at fokusere på og glædes ved det positive. Det positive ved fx:

  • Min bolig
  • Mine omgivelser
  • Min familie
  • Mine venner
  • Mit arbejde
Today will be amazing

C = gratis glæder

Under meditationen tænkte jeg på gratis glæder. Ikke som enkeltstående oplevelser eller glæder, men som mit daglige, konstante fokus, som giver mig utrolig meget glæde og taknemmelighed.

Simpelt er ikke lig med banalt

Det kan lyde banalt, men Dalai Lama har lært mig, at fordi noget er simpelt, er det ikke banalt. Jeg står derfor ved, at jeg glædes og frydes ved mit simple valg om at vælge og glædes ved gratis glæder.

Findes gratis?

Det spørgsmål bliver jeg ofte mødt af, efterfulgt af statements som disse: Koster det ikke penge at leve? Kan du ikke kun nyde naturen, fordi du er priviligeret at bo tæt på den? Have en fed MTB at cykle på i skoven, raske ben at løbe på, tid til at gå en tur, en regnjakke til at tage på, når det regner? Nyde de gratis skateparks, fordi du har en bil at køre i? Nyde din tid generelt, fordi du er rask og økonomisk tryg?

Jeg tror, at omstændigheder betyder meget. Men jeg tror, at indstilling betyder mere. Valget om at se og fokusere på det positive. Valget om at tillade sig selv netop det, uden at dømme, kristisere, finde fejl og mangler eller hullerne i osten.

Mit liv som en regnbue farvet sti

Jeg er på ferie i Frankring. Min familie og jeg har byttet bolig med en fransk kvinde i Montpellier og bor i hendes hus. Det var et godt valg og vi var heldige med det valg.

Igår var vi på tur. Turen var kedelig (langs en motorvej) og den valgte destination en skuffelse. Dog så jeg dette maleri på en væg, som jeg blev meget betaget, begejstret og glad for.

Det har nogle flotte farver og får mig til at tænke på, at hvis jeg ser op og fokuserer på regnbuen, er der altid en vej – måske mod noget eller et liv, der ligesom regnbuen er farverig og smukt.

Fint vægmaleri

Få glæden til at vare længere

Da vi kom hjem fra turen, fik jeg lyst til at prøve at tegne maleriet selv. Jeg vidste godt, at det ikke ville blive pænt, og af valget om at tegne derfor ikke handlede om resultatet, men processen. Det var et valg om, at glædes endnu mere over det fine vægmaleri og nyde “legen” ved at tegne det.

Min tegning

Mine døtre kom til. Den ene tegnede ligesom mig, den anden spillede musik (Spotify, ikke guitar). Det var fantastisk hyggeligt og tiden gled som den kun gør, når jeg er i flow.

Creative space

Enjoy the ride

At vælge det positive, det som gør en glad, nogen gange uden et mål eller resultat i sigte, er for mig en stor gratis glæde.

Ja, jeg er heldig, at jeg ikke er fattig eller syg, men det skal ikke determinere eller underminere min glæde ved gratis glæder, som i høj grad er et personligt valg og en egenskab til at se, opholde, fokusere og glædes ved det, som gør mig glad. At kunne være i den proces, fryden og begejstringen, uden at fokusere på formål, mål eller resultat.

Spamming, bashing eller sharing?

Hvorfor skriver jeg det? Fordi jeg har brug for at minde mig selv om og glædes ved, at gratis glæder var og er et givende valg for mig, som ikke kommer af sig selv, men kræver et særligt sind. Det sind har jeg. Og det er ikke at kimse af.

Jeg har været i tvivl om, om mine gratis glæder var for banale at dele, fordi de for mig kommer naturligt. Dagens meditation fortalte mig, at måske er mine gratis glæder simple, men de er ikke lette for alle at se og nyde. Derfor deler jeg mine i dag.

Jeg sidder i øvrigt her. Men familien siver og byen vågner. Efter meditation og yoga. Sikke en gratis glæde. At være beriget med de muligheder,at tage dem og nyder den. God dag til alle.

Udsigt fra min balkon

error

Bare fordi du kan, skal du ikke….

Den sætning har snurret rundt i mit hoved det sidste stykke tid. Fordi der ofte er meget, jeg gerne vil og synes jeg bør og skal. Mere end jeg kan nå. Og mere end jeg tror, er sundt.

Ofte forveksler jeg min oplevelse af “at ville” med tanken om, at synes, jeg bør. At det vil være en god ide, sundt, rigtigt, fornuftigt, hensigtsmæssigt, smart, noget jeg bliver glad for på sigt osv.

At ville “et”

Kierkegaard siger, at man som menneske skal ville “et” og holde sig til det. Det er jeg sådan set enig i, men jeg synes, det er svært, fordi jeg som menneske ikke er en ø (for at blive i sproget….), men hele tiden oplever at blive kontaktet af omverden via mails, sms’er, notifikationer og muligheden for at undersøge via google eller følge op på en kontakt, ide eller samtale via messenger, Instagram, LinkedIn og Facebook.

Jeg kommunikerer over seks medier – dertil kommer telefon og fysisk kontakt. Fordi jeg er den pligtopfyldende type, kombineret med, at jeg hader rod (og en ubesvaret meddelelse er rod i min verden), synes jeg ofte, at jeg bør og skal svare med det samme. Her er det, at jeg skal blive bedre til at tænke: okay Sigga, fordi du kan, skal du ikke. For ellers bliver jeg sådan en zapper-type, og det vil jeg ikke. Det er ikke en del af min plan og mit Kierkegaardske “et”.

“Kan” bliver til forstyrrelser

Det er let at skyde skylden på de sociale medier og tænke, at der var færre forstyrrelser i gamle dage. Før computer, smartphones og google. Og en smule fejt. For ofte oplever jeg, at blive forstyrret af mig selv også.

Mine tanker, som fræser rundt og går i alle retninger. Impulsive påfund og ideer eller følelsesmæssige impulser. Derfor kommer jeg nogle gange til at zappe mere, end jeg vil og tage dumme beslutninger eller glemme at være i den konkrete følelse. F.eks. når jeg i et moment at stolthed over en sejr, stopper op og bruger tid på at tage et flot billede, beskære det, indstille lys og poste det. Det er sgu lidt fjollet. Eller når jeg midt i madlavningen, hører en sang, som minder mig om min søster, og straks synes, jeg bør sende hende en besked.

Omvendt er det også noget af det, som jeg godt kan lide ved mig selv. At jeg handler. Er aktiv. I dialog. Og spontan – det gør hverdagen sjov.

Lidt at øve mig på

Jeg har scrollet mine billeder igennem fra de sidste måneder og fundet situationer, hvor jeg blot fordi jeg kunne, helt sikkert ikke skulle. Hvor det havde været smart igen at tænke: okay Sigga, bare fordi du kan, skal du ikke.

  • Jeg klippede mit pandehår selv med en køkkensaks. Det blev ikke vildt kønt, og er endnu ikke vokset ud.
  • Jeg farvede mit hår med en farve fra Netto, som tilfældigvis var på tilbud. Håret blev grønt.
  • Jeg forsøgte at tomle hjem. Igen samlede mig op, men grinede bare ad mig.

Jeg kunne helt sikkert finde mange flere eksempler, men heldigvis har jeg ikke taget billeder af dem alle. det vidner dog, om en vis distance til min telefon.

Dejligt, at du kan, men vil du?

Hmm, så hvad vil jeg sige med det her indlæg? At jeg vil nyde og glædes over alt det jeg “kan”, men aktivt vælge til og fra i forhold til timing, setting og min egen lyst, og kun gøre det jeg “vil” i de situationer, hvor mit impulsive temperament ikke har taget over, og jeg har klippet mig selv skaldet og farvet hårbundet lilla. For det vil jeg faktisk værne om. Evnen til at handle uden altid at tænke.

Så Sigga: Når du bliver forstyrret eller vil flere ting på en gang, så gør kun det du vil, og ikke alt det, du kan. Og når du kun vil en ting, fordi du føler for det og slet ikke tænker, så giv los.

Ikke fordi jeg kan, men fordi jeg har lyst.

Måske tænker du, at det her indlæg netop er udtryk for ovenstående eksempel. Nej, jeg har tænkt over det her nogle dage og haft lyst til at skrive det ned. Ikke fordi jeg kan, men fordi jeg har lyst.

Købe, bare fordi der er tilbud (ok, den falder lidt udenfor…og min mand elsker pølser)

error

Wall of succes – juni

“Du arbejder rigtig meget Mor. Så er det da lykkes for dig, det der med at blive selvstændig.”

Villads, 9 år

Sådan sagde min søn Villads til mig den anden morgen, da jeg sad og skrev på en artikel. Jeg synes, det var så fint og sødt, at jeg med det samme skrev det ned i mine noter.

Hvad er det at lykkes?

Villads så på mig. Så at jeg var optaget og beskæftiget. Tænksom og følsom som han er, vidste han også, at jeg længe har drømt om og håbet, at jeg kunne lykkes som selvstændig. Og at jeg har kæmpet for det og oplevet en vis modstand fra omverdenen.

Hans konklusion om “at det er lykkedes for mig” var udelukkende baseret på, at jeg havde travlt og var glad og optaget i min travlhed. Modsat mange voksne, forholdt han sig ikke til, om og hvor meget jeg tjener per opgave. Hvornår opgaverne slutter, om jeg har opgaver de næste par måneder, betaler ind til pension osv. Det var meget glædeligt og hjerteligt og fik mig til at tænke på, at jeg skal være bedre til at fejre mig selv på den indre motivation fremfor den ydre.

En god måned

Og netop i den her måned er der meget at fejre. Jeg har haft mange opgaver og leveret godt på dem alle. Jeg har formået at bevare overblikket over de mange opgaver og relationer jeg indgår i samt pendulere mellem konkrete og potentielle opgaver. Jeg har håndteret mine selvstændig blues og min egen utålmodighed samt “downs” de dage, hvor jeg ikke synes, at jeg rykker nok. Det er da stort.

Pas på ikke at kløjes i din egen fejhed

Lige nu læser jeg en del Kierkegaard, skrevet af Pia Søltoft. Kierkegaard siger (sagde) bl.a., at vi som mennesker har en tendens til at være feje, når vi skal træffe og vedstå en beslutning, som kommer til udtryk ved:

  • Vi tør ikke erkende, hvad det gode er for os – den rettesnor, som skal guide os i vores liv
  • Vi tør ikke handle i overensstemmelse med det, som vi ved, er godt for os – måske fordi vi er bange for at mindste anseelse, prestige, penge, sikkerhed mv.
  • Vi tør eller husker ikke vedkende os det gode, som vi gør og lykkes med

Wall of succes

Derfor har jeg nedenfor lavet en wall og succes for juni måned ud fra mine kriterier om, hvad jeg synes og tror, er godt for mig.

error

Trivsel kommer først

Jeg var så heldig at interviewe Emilia van Hauen for nogle måneder siden, da jeg var endnu mere ny i legen som selvstændig og usikker på, hvad jeg kunne, måtte, burde og skulle. Emilia sagde til mig, at jeg skulle “droppe maskinlogikken” og slå mig løs ud fra tanken om, at det værste der kunne ske var, “at jeg gik uforløst i graven”.

På vej på til min første opgave som tekstforfatter for en begravelsesforretning

Mistrivsel er et fælles problem og opgave

Det råd har jeg taget til mig. Jeg har sagt ja og budt ind på opgaver, som jeg interesserer og brænder mig for. Der er ikke en faglig rød tråd, men en personlig. Det seneste projekt, som jeg er kommet med på, er et todages seminar om mindfulness i vores uddannelsessektor. Jeg behøver ikke remse facts op, i ved det allerede. Alt for mange børn, unge, lærere og ansatte slås med stress, angst, depression, uro mv. I dag bliver det anskuet og behandlet (måske?) som et personligt problem – men det er en samfundsmæssig opgave.

”Når jeg skal stille mig op foran de andre i skolen og holde et oplæg, får jeg hjertebanken. Jeg sveder, begynder at ryste og græde, fordi jeg bliver nervøs for, at jeg virker dum. At jeg siger og gør noget forkert, og de andre vil tænke dårligt om mig.”

Sådan skrev min datter for to år siden. Hun var ikke klar til, eller havde ikke en personlighed, der matchede folkeskolens krav om præstation, præsentation, formidling, selviscenesættelse mv.  og udviklede en voldsom angst for at være synlig og uden sine forældre. Vi (forældre, min datter, skolen) fik professionel hjælp og i dag har hun det meget bedre. Men hvorfor, skal vi helt derud, hvor et barn udvikler galoperende angst før, at vi gør noget? Hvor en lærer sygemelder sig med stress? Hvor unge, dropper ud af gymnasiet og børn ikke går i skole?

Lad os sætte ind før

Vi fik hjælp og min datter har det i dag godt og trives. Så heldige er alle ikke. Det er spild af liv. Derfor arrangerer jeg sammen med stifteren af det danske uddannelsesprogram ”Mindfulness i skolen”, støttet af undervisningsministeriet, to seminardage i september (hhv. 14. og 28. september) med fokus på, hvordan brugen af mindfulness i skolen kan øge den generelle trivsel, forebygge psykiske lidelser og indgå som en del af behandlingen heraf.

Søde, glade pige

Mindfulness virker

Lad mig med det samme sige, at mindfulness ikke er hokus pokus. Det virker. Det siger jeg ikke, fordi jeg selv har brugt det til at håndtere stress på egen krop, men fordi jeg har læst og fulgt den omfattende forskning heraf samt øvrige landes (bl.a. Storbritannien) erfaring med at sætte mindfulness på skoleskemaet.

De to seminardage er centreret omkring oplæg fra Patricia Jennings, forfatter og forsker i læring og trivsel fra University of Virginia og Christopher Willad, psykolog, forfatter og pioner indenfor udbredelsen og brug af mindfulness i skolen fra Boston, England.

Trivsel kommer først

Vær med, gør en god gerning, tag ansvar

Hvorfor skriver jeg om det her? Fordi jeg har brug for hjælp!

  • Jeg mangler et sted at være begge dage – altså en lokation med plads til minimum 60 personer den 14. og 28. september 2019 tæt på en station i København.    
  • Jeg mangler forplejning. Morgenmad, frokost, kaffe og kage samt juice, vand mv.
  • Jeg har brug for hjælp til at sprede budskabet og programmet.

Derfor, hvis du har lyst til at bidrage til at løfte dette arrangement med et sted, juice, vand – et eller andet -så skriv til mig. Du er naturligvis velkommen til at brande og markedsføre dig selv og kan sagtens få en stand med smoothies, shakes eller andet. Dit logo kommer selvfølgelig også på program og i en takketale.

Kom med til arrangementet

Hvis du blot er nysgerrig på, hvad mindfulness er, er lærer eller pædagog på en uddannelsesinstitution, mor eller mormor til et barn, som mistrives eller blot interesseret i trivsel, er du naturligvis meget velkommen til at deltage.

Se hele programmet her

Eller skriv eller ring til mig.

error

Børnevisdom

En aftale er en aftale og børn kommer før arbejde. Jeg ved det godt og alligevel kom jeg i dag til at brænde min søde dreng af.

En aftale om cafe med all inclusive

Vi havde aftalt at tage på café efter et tandlægebesøg, men jeg blev hyret ind til en opgave og kunne derfor ikke holde vores aftale.

Han blev skuffet og ked af det. Heldigvis♥️ for det fik os til at være kreative og køre forbi en bager og sætte os en halv time før tandlægebesøget på en bænk med to go kaffe, juice og brød.

…på bænken

Vi fik snakket om liv og død, sygdom og fremtidsdrømme, hvor min søde Villads siger: jeg skal da have børn, eller synes jeg, at jeg svigter jorden🥰

Søde dreng

Hvad er vigtigst?

I min iver for at være god, dygtig og vellidt på arbejdet, som for mit vedkommende som freelancer handler meget om fleksibilitet, glemte jeg det, som egentlig er vigtigst for mig🥰.

Det er ikke altid muligt at gøre det, som er vigtigst, men det er et godt pejlemærke, tænker jeg.

Jeg kommer sikkert til at gøre det igen, men de 30 minutter på bænken dem fik og nød vi, og jeg håber, at Villads også giver fat i mig næste gang jeg skuffer eller glemmer, så jeg kan gøre det godt igen. For min og hans skyld. Børn er sgu kloge🙏

error

Spørg ikke om hvad, men om hvordan

Der var en, der spurgte mig, hvad min drøm er.

Jeg har lige set partilederrunden på TV2. Partierne drømmer om alt fra en stram udlændingepolitik til et grønt Danmark.

Drømme er gode, men det er vejen dertil, som er interessant. Drømmen ændrer sig alligevel, inden den er nået, fordi verden hele tiden er i udvikling.

Min drøm er at være mere mig ved at minimere mit forbrug, så jeg får frihed til at folde mig ud. Være fjollet, kreativ og opfindsom uden at være nervøs for, om det nu er rigtigt og godt nok. Fordi jeg er min egen chef.

En mand gik med en t-shirt med dette fine citat på ryggen.

At være taknemmelig for livets gratis glæder og udvise omsorg og medmenneskelighed for andre og jorden.

Ikke fordi det er synd for dem, men fordi det er synd for mig, hvis jeg ikke gør det. Spild af liv.

Den udvikling vil jeg gerne dele og råbe højt om. Her og i artikler og nyhedsmedier, hvor jeg formidler historier om andre mennesker, der ligesom mig, har valgt en minimalistisk, nysgerrig og passioneret livsstil.

Min drøm er derfor at formidle mine og andres refleksioner om det gode liv til inspiration, debat og eftertænksomhed.

Vi behøver ikke være ens, slet ikke. Og det ene valg og synspunkt er ikke bedre end det andet. Men vi skal være bevidste om vores valg og turde gøre dem om, hvis de viser sig at være forkerte.

Godt valg i morgen😊🗳️📜

error

Hvad er vores velfærd værd?

For 10 år siden skrev jeg nedenstående læserbrev, da min mellemste startede i børnehave.

De har ikke tid til at trøste mig færdig

Jeg fik ingen respons og valgte at flytte min datter til en Steiner børnehave.

Det handler ikke om normering, men om omsorg

Normeringen var ikke bedre her. Til gengæld var alt arbejde, samvær og fællesskab med børnene præget af en tro på, at barndommen er det voksne menneskes fundament. Du kan ikke gøre barndommen om, og derfor skal vi gøre os umage i samværet med børn hver dag. Det gælder både forældre og personale. Lysten, viljen og evnen til det handler om mere end normeringer, og jeg håber, at den nuværende debat om kvaliteten i landets daginstitutioner kan åbne for en bredere debat om det gode (børne)liv.

Et godt børneliv

Hvad er velfærd?

Vi kalder Danmark for et velfærdssamfund. Er det velfærd at sikre pasning, pleje, uddannelse osv., hvis det varetages uden hjertevarme og omsorg? At måle velfærden ud fra hvor mange pædagoger der er på rød stue, om vores gamle på landets plejecentre har eget te-køkken og får bad en gang om ugen og om mine unger i skolen er bedst i test? Ikke i min bog. Der er velfærd mere end retten til ydelser – det er tryghed og vished om, at vi passer på hinanden.

error