Gem ikke din sårbarhed

At være sårbar er ikke det samme som at være svag. At være ærlig og dele sin sårbarhed kan give anledning til samvær, fællesskab og søstersolidaritet samt nye givende bekendtskaber – helt gratis

Inspirereret af Feminas podcast serie “Kloge koner”, episode 2 om sårbarhed, kastede jeg mig ud et mentalt eksperiment i går.

Jeg skulle til en venindes fødselsdag med 10 piger, som jeg ikke kendte. Jeg vidste, at spørgsmålet om hvad jeg arbejder med, ville dukke op. I halen på det, også spørgsmålet om, hvorfor jeg ikke arbejder, men går hjemme.

Sårbar og skamfuld

Det var ikke så meget spørgsmålene, som jeg frygtede. Mere min egen reaktion. Nu har jeg været ledig siden august. I den periode har jeg fået ovenstående spørgsmål rigtig mange gange. Både af venner, bekendte og mere perifere personer i mit liv. Hver gang bliver jeg varm i kinderne, mit hjerte slår hurtigt, mit bryst trækker sig sammen og jeg krymper mig. For jeg synes det er pinligt og flovt ikke at have et arbejde.

Jeg skammer mig over, at være hende, der ikke kunne klare mosten. For uanset de ydre omstændigheder står jo tilbage, at jeg på en eller anden måde har bragt mig i en situation, hvor jeg skulle mere end jeg kunne. At jeg har disponeret mine kræfter forkert. Villet mere, end jeg kunne magte. Ikke var i stand til at stoppe op i tide.

Jeg skammer mig over at være på offentlig forsørgelse. At jeg er sådan en, der ikke kan forsørge mig selv og mine kære, men er afhængig af at andre går på arbejde og betaler skat, som bl.a. går til at ernærer sådan nogle som mig. I mødet med andre arbejdende mennesker føler jeg, at jeg skal retfærdiggøre, hvorfor jeg er ikke kan bidrage til samfundet lige nu, men tværtimod er afhængig af andres medlidenhed, omsorg og velvilje til et understøtte mig i min situation.

Det er alt sammen følelser inde i mig, skabt af mine tanker. Jeg har ingen beviser for, at andre tænker dårligt om mig på grund af min situation. Tværtimod.

Kloge Koner

I podcast serien “Kloge koner” fortæller Camilla Kjems, chefredaktør for Femina, om hendes sårbarhed. Hvordan hun trods succes på mange fronter kæmper med depressioner og angst. Hvordan hun oplever, at hendes sind til tider bliver styret af en indre stemme, som afspejler barnet i hende, men ikke virkeligheden, som den tager sig ud for den voksne Camilla.

Mental eksperiment

I går besluttede jeg mig for at gå til min venindes fødselsdag og være rolig og ærlig omkring min situation. Ikke skamme mig over den. Fortælle med stolthed, at jeg har sagt mit job op, fordi jeg havde brug for en pause og for at passe på mig selv. At jeg i lang tid havde kæmpet for at overvinde min stress, men til sidst ikke magtede at kæmpe mere. At jeg ikke ville acceptere at sove dårligt (eller slet ikke), have kolde hænder, konstant hovedpine, anfald af svimmelhed  – for blot at nævne nogle af mine symptomer. At jeg tror på, at det gode liv for mig, måske ikke var det, jeg levede. At jeg har brug for en pause til at finde ud af det. En pause, hvor jeg skræller alle lag af, og ser bort fra den glæde, der kan være ved at shoppe, gå på restauranter, have rengøringshjælp, købe take away, køre i egen bil fremfor offentlig transport mv., men i stedet nyder de gratis glæde, samværet med familie og venner og bruger naturen som fitnesscenter.

Konklusion

Reaktionen på mit mentale eksperiment var god. Jeg var rolig i mig selv og min borddame var fuld af empati og søstersolidaritet. Hun fordømte mig på ingen måde, men bakkede mig op i min beslutning. Hun fik mig til at føle mig sej og handlekraftig. Jeg tror, at hun til trods for at jeg er arbejdsløs, kunne lide mig for den jeg er – for hun spurgte mig, om vi skulle gå en tur sammen i løbet af ugen med hendes hund.

Fra nu af vil jeg prøve at hvile lidt mere i min sårbarhed. Når det bliver svært, fordi jeg er bange for at blive dømt negativt – eller dømmer mig selv negativt – så vil jeg tænke på i går, rette ryggen og med klar stemme fortælle at jeg har haft stress og lige nu er ledig.

Sårbar og glad
error

Gaver uden anledning

karbad
Min veninde gav mig en gave. Det gjorde mig glad at modtage dem og bruge den. Jeg vil gerne give den glæde videre. Da jeg var barn, sendte vi kædebreve. Nu sender jeg kæde-glæde i form af sæbe til dit karbad.

Min søde veninde kom den anden dag med denne værtindegave til mig; en pakke Kenzo spa-sæbe-wellness-grums. Derfor ligger jeg lige nu, på en torsdag kl. 12, i mit badekar indhyllet i varmt, mælkehvidt vand, som dufter af luksus.

Jeg har tændt et stearinlys, som min søn lavede til mig sidste år til jul og medbragt en bog, netop lånt fra biblioteket. Så meget luksus på grund af min venindes betænksom og omsorg, min søns kreativitet og min egen vilje til at prioritere tid til at være doven og unyttig.

Gaven med Kenzo sæbe indeholdt ikke kun en pakke, men seks pakker. For at dele glæden og give andre mulighed for samme hjemme-spa-oplevelse, giver jeg de andre sæber væk gratis til de første fem som skriver. Rigtig god torsdag

sæbe
error

Sig tak til din bibliotekar

Jeg vil gerne slå et slag for folkebiblioteket som institution og formidler er viden og kultur. For de dygtige medarbejdere, der med smil og interesse gør dig umage for at hjælpe mig.

God service

De er ikke fordømmende overfor mine ønsker til litteratur eller hoverende i forhold til mine mange din e eller uoplyste spørgsmål. De beder mig aldrig komme tilbage, fordi jeg er dårlig forberedt og tager for lang tid at hjælpe. De gør sig umage. Går i detaljen. Er omhyggelige og en smule langsomme i deres bevægelser og tale. De repræsenterer den værdier, som jeg ønsker at inspirere til her. Gratis glæder, en dvælen ved det unyttige, men nære og opmærksomhed på at give og dele kunnen, viden, begejstring og læselyst.

En svær opgave

I dag lånte jeg bøger til sommeren. Til mig, til den ældste, den mellemste og den yngste. Helt gratis og med oplevelsen af god service.

Jeg kom men en lille krøllet seddel, hvor der stod en titel på en ungdomsroman, navnet på en ungdomsserie og så navnet “Kim”. Kim er (vist nok) hovedpersonen i en læs-selv bog, som min mindste har læst i skolen og gerne ville læse mere om.

Ungdomsromanen var udlånt. Ungdomsserien dækkede ikke over en serie sammenhængende bøger, men derimod over 100 ungdomsbøger under samme tema og læs-selv bogen om drengen Kim fandtes slet ikke. Måske drengen slet ikke hed Kim, men Tim? Måske Kim var en pige? Ingen ved det.  Alligevel lykkedes det to søde og dygtige bibliotekarer at finde de rigtige bøger til os alle fire.

Tak til de to bibliotekarer, tak for et åbent og gratis bibliotek.

error