Det er måske lidt meget at love. Men en lille fin, grøn plante, en sjov hobby og gratis glæde – det er det i hvertfald.
Inspireret af et indlæg om at plante valnøddetræer selv i min Facebookgruppe om gratis glæder, forsøgte jeg for nogle uger siden at plante citron-kerner.
Endelig er der nu kommet denne lille spire frem, som jeg håber med tiden bliver til en velduftende plante og måske citron-træ.
Om der ligefrem kommer citroner på, det ved jeg ikke. Men fin grøn, det bliver den💚
Jeg bruger børnenes gamle perler til at lave øreringe med.
Eller egentlig har jeg bare et par gamle creoler, som jeg putter perler på, der i design og farver passer til årstiden og humøret. Lige nu ser de sådan her ud.
Tidligere på året så de sådan her ud.
Og det er det fine, at de kan tilpasses, som jeg lyster.
For 10 år siden skrev jeg nedenstående læserbrev, da min mellemste startede i børnehave.
Jeg fik ingen respons og valgte at flytte min datter til en Steiner børnehave.
Normeringen var ikke bedre her. Til gengæld var alt arbejde, samvær og fællesskab med børnene præget af en tro på, at barndommen er det voksne menneskes fundament. Du kan ikke gøre barndommen om, og derfor skal vi gøre os umage i samværet med børn hver dag. Det gælder både forældre og personale. Lysten, viljen og evnen til det handler om mere end normeringer, og jeg håber, at den nuværende debat om kvaliteten i landets daginstitutioner kan åbne for en bredere debat om det gode (børne)liv.
Vi kalder Danmark for et velfærdssamfund. Er det velfærd at sikre pasning, pleje, uddannelse osv., hvis det varetages uden hjertevarme og omsorg? At måle velfærden ud fra hvor mange pædagoger der er på rød stue, om vores gamle på landets plejecentre har eget te-køkken og får bad en gang om ugen og om mine unger i skolen er bedst i test? Ikke i min bog. Der er velfærd mere end retten til ydelser – det er tryghed og vished om, at vi passer på hinanden.