
Ferie “on a low budget”
Ferie kan være virkelig dyrt. Særligt sådan en lang en af slagsen, som min familie og jeg er på lige nu.
10 ugers camping i Australien, hvor vejret svinger mellem 17 og 40 grader og alt fra salt til shampoo skal købes undervejs, fordi vi selvfølgelig ikke har købt ekstra kuffert-vægt af almindelig nøjsomhed.

Gratis glæder på rejsen
Gratis glæder er noget af det, som hjælper os med at holde udgifterne nede.
Gratis glæder i form af oplevelser og camping i det fri samt glæden ved at benytte de fine anlagte stisystemer, gratis offentlige pools og skateparks samt motionsredslaber, som venligt er stillet til rådighed for alle. For ikke at tale om museer, hvor vi endda var så heldige, at få en gratis rundvisning.
Og gratis glæder i form af andres aflagte, brugte ting og sager, som cirkulerer rundt mellem os campister til stor glæde og gavn.
Cirkulær klunser økonomi
At leje og købe alt bliver hurtigt dyrt. Derfor har vi fra starten håbet på andres velvilje til at dele deres aftalte ting og sager. Med succes!!!!
Vi har klunset alt fra stole, til surfboards, krydderier, olie, blade, bøger, film, balsam og sågar et telt. Umiddelbart småting, men i den store sammenhæng alligevel noget ud fra devisen om “mange bække små”.
Meget af det vi har klunset, og brugt med stor glæde, er ting, vi ikke kan tage med hjem, når vi om en måned rejser mod Danmark igen og også i den sammenhæng giver det mening, at dele, klunse og låne fra andre.
Cirkulær økonomi udenfor camping-klubben?
Jeg har længe jagtet og dyrket de gratis glæder i alle former og afskygninger.
Inden vi rejste på ferie, var jeg så heldig at arve en andens flyttekasser og låne kufferter til vores rejse. Og jeg havde glæden ved at give børnenes aflagte tøj og sko væk, som på mystisk vis væltede ud af skabe og de fjerneste hjørner af børneværelserne, da vi rydde op og pakke sammen til vores rejse.
At dele og låne af hinanden giver simpelthen bare så meget mening. Ikke kun på ferien og for at spare penge, men i det hel taget.