En lille historie om venlighed

I sidste uge mistede min søn sine AirPods, som han selv havde sparret sammen til.

Jeg skrev et opslag i vores lokale gruppe, fordi jeg håbede, at nogen måske havde fundet dem (vi kunne se, at han havde mistet dem på en lokal skole).

Efter nogle dage skrev en sød, ung pige fra en helt anden bydel. Hun havde nogle AirPods liggende, som hun ikke brugte, og som han gerne måtte få.

I dag, på min søns fødselsdag, hentede vi et sæt AirPods. Brugte for den søde pige, nye for min søn .

Og tænk, den søde pige, havde endda lagt AirPods’ne ned i en lille pose med lidt slik og skrevet “tillykke med fødselsdagen”.

Altså det er så sødt, venligt og betænksomt, at jeg bliver helt rørt.