Jeg ved godt, at jeg er optimistisk. På grænsende til naiv. Alligevel var jeg sikker på, at jeg den her gang var realistisk, når jeg forestillede mig min have fuld glade mennesker, der snakkede på kryds og tværs og løb rundt halvnøgne og prøvede hinandens tøj til mit private byttemarked. Jeg blev grueligt skuffet.
Tidens ånd lever ikke på de sociale medier
Overalt på de sociale medier florerer der opslag om bæredygtighed, klimakamp, minimalisme og købestop. Jeg var derfor ikke et sekund i tvivl om, at der ville være stor opbakning til mit marked, som netop indkapslede tidens ånd og tendenser.
Et like på de sociale medier tæller ikke
Flere uger i forvejen havde jeg “reklameret” med mit byttemarked på de sociale medier. Mange likede og kommenterede mine opslag. De skrev, at de syntes, det var en god ide, et godt initiativ og at de ville komme i ly af hashtag bæredygtighed. Vikeligheden, IRL, var en helt anden.
Jeg tog fejl. Der kom fem voksne og tre børn. Så meget for hashtag hverdagsaktivisme!
Hashtags er bare et smykke
Det får mig til at tænke, om bæredygtighed, hverdagsaktivisme og minimalisme blot er hashtags, som vi bruger til at pynte os med? Som er fede at smykke os med, når vi gør et kup på de riges loppemarked i Charlottenlund eller køber økologisk fra Årstiderne, men ellers lidt for besværligt eller low-key?
Vi vil gerne inspireres til at leve mere minimalistisk og bæredygtigt, men har endnu ikke fundet en formel til at implementere det i vores hverdagsliv på en måde, så det praktisk, økonomisk og logistisk kan lade sig gøre.
Bekvemt bæredygtigt
Jeg kender det fra mig selv. Jeg vil ikke gå i genbrug, hvis det ikke er lækkert og pænt. Jeg mangler reelt ikke noget, men synes bare, det er fedt at gøre et godt kup. Finde noget, der er anderledes til få penge. Jeg køber ikke konsekvent økologisk, men agerer bæredygtigt i de sammenhænge, hvor jeg det er muligt økonomisk og praktisk og sjovt.
Gør det mig falsk? Overfladisk? Et dårligere menneske? Næ, jeg er blot et produkt af min tid, hvor det netop er gået op for os, at vi ikke kan fortsætte med at leve som vi hidtil har gjort. At vi må ændre vaner og adfærd, samtidig med at vi lever i et samfund, som er indrettet under helt andre præmisser socialt, økonomisk og praktisk.
Hvor vi stadig øver os på at sortere affald. Hvor det tager længere tid at stoppe strømper fremfor at bestille nogle nye via H&M app’en. Hvor tid er den nye valuta og nærvær stadig er noget vi øver os på og fællesskab noget vi dyrker på de sociale medier.
Det er ok. Vi er i en transformationsproces.
Minimalist IRL
Efter byttemarkedet satte jeg alle left-overs ud foran mit hus og gav det væk gratis. Der kom flere mennesker og tog de gratis efterladenskaber, end der kom til byttemarkedet.
Det var mennesker, som talte gebrokkent dansk eller som var alene med flere børn og uden indkomst. En af dem, en mand, holdt sig til hjertet og sagde “tak” flere gange.
Jeg er sikker på, at han ikke kalder sig selv minimalist, bæredygtig eller hverdagsaktivist, selvom han på mange måder er det mere end mig. Af nød og fordi han ikke har mulighed for andet.
Ham, og de andre som kom for at hente de gratis efterladenskaber fra mit byttemarked, bør være vores bør være vores forbilleder. Du kan muligvis ikke finde dem på instagram, men de er der. Jeg har selv set dem.