Min far er god til at vie det eller dem opmærksomhed, som andre tager for givet. Fx gråspurvene.
Han fodrer flere gange dagligt “sine” gråspurve, som er så tamme, at de spiser af min fars hånd og gerne går ind i hans køkken, for at samle brødkrummer op.
Hver gang jeg taler med ham eller ser ham, fortæller han om sine gråspurve. Han lægger mærke til deres individuelle forskelligheder, måde at omgås hinanden på, hvor de flyver fra og til samt hvordan de omgås ham og andre.
Gråspurvene er en daglig glæde for ham, ligesom de er med til at sætte struktur på en hverdag, hvor han som pensionist ikke SKAL noget.
Jeg synes, der er noget meget lærerigt i hans glæde, interesse og opmærksomhed for gråspurvene, som jeg i hvertfald kommer til at tage dor givet og slet ikke frydes nok over