
Okay, jeg lægger mig flat ned. Den her måned har jeg shoppet mere end nødvendigt. Meget mere. Men det var ferie. Hyggeligt. Billigt. Og lidt spændende, fordi mange af mine items er købt i Frankrig og blev forfulgt af skønne historier og minder. Men når jeg ser billeder, kan jeg godt se, at jeg er gået lidt amok.
Helsingør er skøn for mange ting, men især deres loppemarked om lørdagen
Vi har den hobby at tage på byvandring hele familien. Gå på opdagelse i en ny by, og Helsingør er siden blev vores yndlingsdestination. Bl.a. på grund af byens fantastiske loppemarked om lørdagen, hvor lokale sælger ud af gemmerne til rigtige loppemarkedspriser.
Tre items (heraf en fra Burberry) til 300kr.
Burberry jakke Kjole
Genbrugsfund i Frankrig – Montpellier
I Montpellier, hvor vi holdt tre ugers sommerferie i år, var jeg på marked med først min ældste og yngste og siden min mellemste. Hver gang var stande og boder fyldt med genbrugstøj. Meget fore 30’erne og 40’erne med fine detaljer. Fx det her sæt, som består af en limegrøn jakke og top. Inde i toppen var der syet en blonde Bh ind, men den var både for stor og slidt, så den klippede jeg ud. I alt betalte jeg 100kr. for de to ting.
Jakke Top
Broderi Anglaise i en muggen kuffert
I byen Uzes blev min datter og jeg inviteret ind i en ældre dames hus, hvor hun nærmest boede i et lager af minder. Der var ret beskidt, hvilket hun for øvrigt også var, så vi burde have lugtet lunten, da hun fandt gamle kufferter og kasser frem. Alt var skjoldet og jordslået, på grænsen til muggent.
Jeg fandt denne ene bluse, som jeg synes var fin. Den ældre dame fortalte, at hun selv havde fået den af sin mor, da hun var 15 år, tilbage i 50’erne. Jeg syntes, det var en sød historie og en god anledning til at takke af og komme ud i den friske luft, og købte den for 40 kr.
Efterfølgende så jeg, at vaskeanvisningen var på engelsk, og blev noget i tvivl om, om blusen nu reelt var fra 50’erne. Men jeg vælger nu at tro på det, det gør blusen lidt hyggeligere

Nu kommer mit yndlingskøb!!!!
Den her kjole. Er den ikke fantastisk. Jeg er så vil med den. Det er en skjortekjole, men med indsyet talje, så den passer til en stolpe-type som mig. Den har bælte i taljen og den perfekte længde. Jeg elsker den. Det kan man vist også godt se på billedet, hvor jeg har det helt store smil fremme. Gæt hvad den har kostet…..60 kr.

Okay, den her kjole er jeg også ret glad for
Den her kjole købte jeg den anden dag på vores ferie på et loppemarked for 40kr., og jeg gik i den det meste af ferien. Jeg tænker, at jeg også kan bruge den udenfor ferien, selvom den er lidt kort.

Nå ja, skoene købte jeg på loppemarkedet i Helsingør, inden vores ferie til den beskedne sum af 20 kr. De er lidt små, men så må de blokkes. jeg er vilde med dem. Måske du ikke kan se det på billedet, men der er små pinke sløjfer bag på. Please, inviter mig til en fest snart, hvor man har stilletter med pinke sløjfer på.
Hvis mavekort var mit “it” i 20’erne, er hatte mit “it” i 40’erne

Jeg elsker hatte. Jeg har en stråhat og en hvid Yvonne hat, men ingen vinter-hat. Min datter har en. I mørkeblå, som er så pæn. Men hun vil ikke låne mig den. Derfor var jeg nødt til at slå til, da jeg faldt over denne til 150kr. Så er jeg klar til vinter