
Der er så mange fine, vilde blomster i naturen lige nu. Se fx disse, som jeg ikke kunne lade være med at tage med mig hjem efter en løbetur i Dyrehaven.

Det giver mening
For mig er der tre oplagte grunde til at plukke mine blomster selv i stedet for at købe dem.
- Jeg har en smuk oplevelse i naturen. Ved at være i den, blive betaget af den, give mig tid til at nyde den og dvæle ved den – det er herligt i sig selv.
- Jeg sparer penge. Det fryder en krejler og nøjsom forbruger som mig.
- Jeg pryder, pynter og fornyer mit hjem, som altid er lidt under forvandling.