Gratis glæder blev censureret til aktiviteter

På Facebook driver jeg en lukket gruppe kaldet (surprise!) “Gratis Glæder”. Min tanke med gruppen var, at dele mine glæder til inspiration for andre. Indtil nu har jeg delt indlæg om bl.a. gratis oplevelser.

I skammekrogen

Det er sværere end jeg troede, at drive sådan en gruppe, fordi jeg allerede inden jeg har skrevet eller delt noget, har censureret mig selv i skammekrogen. “Ej, Sigga – det er ikke gratis”. “Det er for banalt – det ved alle da”.”Argh, pas nu på, du ikke bliver coach-wannabe-klam”, osv.

Glæden ved naturen

Den anden dag var der en ven, som skrev til mig, at til trods for, at hun havde meget, var hun ikke glad. Hun var inspireret af mine gratis glæder og mit mod til at stoppe op, træde ud af vanen og gøre noget andet. Den mail gjorde mig glad og fik mig til at tænke, men hver gang jeg prøvede at dele mine tanker, kom selvcensuren frem og sagde: “Lad nu vær’. Svar din ven personligt, men lad være med at tro, at du er et orakel, bare fordi du har gået igennem en svær periode. Det gør alle, så ti’ lige stille”.

Vågn op

Den sidste måned har jeg gået til forelæsninger på åbent universitet med filosof Anders Dræby under temaet “Vågn op til Livet”, inspireret af bogen af samme navn.

Noget af det skønnest ved de forelæsninger var, at jeg kan konstatere, at jeg er helt vågen i mit liv. Jeg har forholdt mig til, at jeg skal dø, og hver dag derfor skal leves bedst muligt. Og hvad betyder det så? Bedst muligt? For mig betyder det, at jeg kan mærke min egen glæde og mærker den hver dag.

Logbog over glæde

Da jeg for et par år siden gik hjemme i joggingtøj og var fortvivlet over mit liv, som jeg følte løb afsted med mig, uden at jeg rigtigt kunne mærke min glæde, begyndte jeg at føre logbog over min glæde.

Time for time skrev jeg ned, hvad jeg havde lavet og i hvilket omfang og hvordan, det gjorde mig glad. På det tidspunkt skulle jeg ikke noget. Jeg kunne vælge at fylde mine dage med det, jeg havde allermest lyst til, fraset selvfølgelig det huslige arbejde, som hører med til at være mor til tre og hustru.

Konklusionen var, noget med at flyde

Konklusionen var, at jeg mærkede min glæde mest eller tydeligst, når jeg “flød” med tiden. Når jeg blev begejstret, oplsugt eller betaget og lænede mig tilbage og nød det. Det kunne være alt fra en gåtur i skoven, til en dans med min datter, mens jeg lavede mad til havearbejde eller journalistisk arbejde. Det kunne også være rengøring! Bottom line er, at jeg nød det. Og jeg mærkede, at jeg nød det.

Alt er naturligvis ikke nydelse, og det tror jeg heller ikke det skal være, men det at være opmærksom på, hvad og hvornår noget giver nydelse, det giver mulighed for at forfølge nydelsen. Prioritere og planlægge den (Som når nogen knalder onsdag og lørdag).

Løbetur

Konklusionen var, noget med mig selv

Nøste spørgsmål var, hvilke betingelser der skulle være tilstede for, at jeg kunne “flyde” med tiden, og hvorfor jeg nød noget mere end andet.

Jeg “flød” med tiden, når var mig selv. Når jeg gav los, og var en smule pinlig, fordi jeg syntes det var sjovt, at klæde mig ud, inden jeg gik op og handlede ind i Netto eller legede “ikke træd på stregerne”, når jeg gik. Troede på mirakler og forstillede mig, hvordan jeg skulle finde et spædbarn i en kurv, som jeg selvfølgelig måtte adoptere. Drømte om at blive selvstændig “Sigga”, fremfor et bestemt fag eller håndværk osv. Udrettede noget, som gjorde mig tilfreds eller stolt – alt fra hjemmelavet müsli til en stensætning i haven. Måske kan man sige, at jeg flød, når jeg droppede samfundet, kloge Åge og den voksne Siggas formaninger og genfandt Sigga – hende jeg er, før alt andet.

Moodborad in the makin proces

Konklusionen var, noget med gratis

Jeg nød det allermest, når jeg var alene eller sammen med min familie og når noget, var gratis. Ikke fordi det kostede 0 kroner, men fordi jeg blev enormt rørt over, at jeg var så heldig, at få noget så fint forærende. På den måde blev glæden fordoblet. Først nydelsen ved glæden, dernæst taknemmligheden over at få glæden.

Børn, mand og nære relationer – tænk, at man kan få noget så kærligt og livsgivende gratis (ja, ja – børn koster penge at have, ligesom det koster penge at leve, men jeg betaler ikke for deres samvær eller skønne grin). Naturen, som bare altid er smuk og gør mig glad. Og jeg kunne blive ved (læs mine andre indlæg, så ved du, at jeg bliver glad af andet og mere end børn, mand og natur).

Datteren min har lavet te og mad til mig “på sengen”, fordi jeg er syg:-)

Tilbage til Facebook-gruppen

Derfor er det faktisk sværere end som så at formidle og dele min glæde ved gratis glæder samt det, der i dag er blevet en livsstil.

Livsstilen er baseret på en række valg og prioriteringer, som jeg har foretaget på baggrund af min lille logbogs-analyse om, hvad der gør mig glad. Og trods den lidt exceptionelle baggrund, går der også “hverdag” i min hverdag, og det giver ikke mening at dele min daglige glæde ved fx at cykle til arbejd igen og igen.

Derimod forsøger jeg at dele mine oplevelser, og det er jo fint. Men den helt store glæde ligger jo faktisk ikke i selve oplevelsen, men i det at være vågen og få øje på den, se den, prioritere den, gøre den og måske endda fryde sig over, at den er gratis. Blive taknemmelig og rørt over, at den “gave” fik jeg også, og få lyst til at give noget igen. Det har jeg haft svært ved at formidle, men min vens mail om at være et sted i livet, hvor det er svært at mærke glæden, har givet mig lyst til at øve mig. Jeg skal bare finde en form, som jeg selv kan være i.

Sådan ser jeg ud. På vej fra arbejde, hjem til familien, på cykel selvfølgelig og klædt i genbrug