Gratis Glæder ved at sige “ja”

Nogen gange er man kun et “ja” fra at blive noget andet og mere!

Jeg er begyndt at undervise hold i “bevægelse under åben himmel”, hvilket jeg bl.a skrev om her. Det er en gammel drøm om at flette motion ind i mit arbejdsliv, som nu ser ud til at blive til virkelighed. Så langt så godt!

Er du personlig træner?

I forbindelse med omtale af ovenstående var der en kvinde midt i livet med plus-kilo og svage knæ, som skrev til mig, om jeg også var personlig træner. Hvad svarer man (jeg) her?

Jeg svarede ærligt: Ikke formelt, ikke endnu, men jeg vil gerne. Meget gerne- skal vi prøve? Og så blev jeg det! – Personlig træner for en skøn kvinde, som jeg mødes med to gange om ugen og træner i den friske luft.

Det er en fryd! At dele glæden ved motion og bevægelse med en anden og endda i en form, så jeg er gået fra at være en glad, erfaren motionist til en værdsat personlig træner.

Sikke megen gratis glæde der kom ud af at sige “ja”

Foto: Sara Roland

Tilføj billeder/videoer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *