Gratis, hjemmelavet julekalender

For en del år siden, lavede ungerne og jeg en julekalender ud af en gammel te-julekalenderen. Se mere her.

24 dage med gratis glæder

Hver skuffe indeholder et forslag til noget, vi skal som familie. Det var lidt nemmere, dengang børnene var små og ikke havde egne planer, fritidsjob osv. Men min mindste på 11 år og jeg har været kreative og fundet på oplevelser, som vores teenagere helt sikkert både vil synes er hyggelige og kan finde tid til❤️

Fx:

  • Bage/spise hjemmebagte pebernødder
  • Have nissehuer på, mens vi spiser aftensmad
  • Spise risengrød
  • Alene hjemme Marathon
  • Advent hos mormor/ farmor
  • Lave de sidste julegaver
  • Købe juletræ
  • Til Kbh og se, hvor fint der er pyntet op
  • På Christianias julemarked
  • Gøre en god gerning
  • Skrive og sende et julekort (fordi vi skal vække de fysiske breve til live igen)

Gratis julekalender


Julekalenderen koster ikke noget at lave og kan indeholde lige det, man synes er hyggeligt og har mulighed for. Vi har gemt sedlerne fra de forgående år i skuffe nr. 24. De er også hyggelige at læse. Fx har vi en, hvor der står, at “børnene må være så længe oppe, de vil” 😀 Eller at vi skal “til julebanko i 2.c”.