HJEMMELAVEDE FUGLEKUGLER

Min søn lavede disse fine fuglekugler i julegave til min mor og svigermor.

Jeg synes, de er mere dekorative end dem, man kan købe i supermarkedet. Og så er det er nemt lille, hyggeligt krea-projekt til juleferien eller vinteren, hvor fuglene skal hjælpes lidt.

Det skal du bruge:

  • Fuglefodder
  • Svinefedt
  • Appelsiner
  • Snor

Sådan gør du:

  • Smelt svinefedtet
  • Tilsæt fuglefodder, til du har en lind masse-
  • Skær toppen af appelsinerne og udhul dem (det er lettest at gøre det med fingrene. Eller måske en grapefrugtkniv, hvis du har?)
  • Tråd en nål og stik den igennem toppen af appelsinen og bind knude på tråden, så du laver en hank
  • Hæld massen i de udhulede appelsiner og stil dem på køl

Vi lavde også et par til os selv, som ikke var i en appelsinskal, men bare “støbt” i et glas.