Den her opfindelse er genial. Jeg er så glad for den. Hverken billede eller ord kan beskrive dens anvendelighed og genialitet. Men jeg prøver, ellers kan jeg jo ikke give ideen og glæden videre.
Mit møde med kesen
For et par år siden var jeg i tyrkisk bad med min mellemste. I den mest dodgy ende af Nordvest, nede i en kælder beklædt med marmor og stoppet med buster af nøgne, smukke damer og mænd samt en tung luft af damp og sød te.
En del af session omhandlede vask med kese. En ad gangen lå vi på en marmorbriks på maven og blev vasket af en dame ved navn Maria med kese og utrolig meget skum. (Min mellemste skrev efterfølgende en fiktiv krimi om hele optrinnet, men da vi lå der, var det meget dejligt.)
En handske uden fingre
En kese er en slags handske uden fingre, som man kan vaske, gnubbe eller skrubbe huden med afhængigt af, hvilket stof den er syet i. Jeg syntes den var meget eksotisk og som minde om en hyggelig eftermiddag, købte jeg til min datter og jeg.
Min mor er så sød at købe olivensæbe til mig, som jeg vasker mig. Sæben ligger på kanten af vores badekar og er derfor ofte offer for en del regn, hvilket “slider” på den, og det har ofte ærgret mig, fordi den jo dermed bliver brugt hurtigere op.
Men kesen, og nu kommer det smarte trick, kunne jeg putte den lækre olivensæbe fra min søde mor ned i kesen, som nok blev våd, men samtidig holdt på sæben.
Altså upcyclede jeg kesen til en salgs skrubbesvamp, med indbygget sæbedispenser. Jeg var meget, meget glad for min opfindelse og sled den faktisk op.
Homemade
Efter en lang introduktion kommer vi nu til resultatet: Min egen hjemmelavede kese. Lavet ud af en gammel, enlig sok.
Jeg ved godt, det lyder helt gak gak. Men lader du være med at kigge på sokken, og tænke på, at den har rummet svedige tæer, så er det en meget fin kese, som til fulde lever op til formålet.
Selv tak for en skør, men fin ide – brug den bare.