HØJ PÅ NETVÆRK

I går samledes jeg nemlig med 21 andre selvstændige. Jeg kendte kun et par øjne, resten var fremmede. Vi mødtes, fordi jeg havde udtrykt et behov, de andre kunne spejle sig i. Vores møde blev en bekræftelse på, at det er en gratis glæde at stå ved sine behov og sårbarhed, kalde til fællesskab og samling for at løfte hinanden via ærlighed.

Gennem mit liv har jeg set min mor gøre det samme. Da jeg var barn, var hun i basisgruppe og mødregrupper. Siden har hun dannet flere grupper. Jeg har set, hvordan hun tør række hun, tage initiativ og lederskab for fællesskabet og stille sig i midten for at bryde de første spændinger over, hvad netværket skal bruge hinanden til. Hvis du ikke har sådan en mor, så find et andet forbillede. Det er så dejligt, når det lykkes at danne netværk.

Som selvstændig har jeg ikke en chef eller kollegaer at spejle mig i eller få feedback fra. Det savner jeg. Ikke for at sparre om opgaveløsning, men for at få inspiration og nye perspektiver på det at VÆRE selvstændig og det at DRIVE en forretning.

Fx har jeg de sidste par måneder tænkt meget over balancen mellem mine personlige behov, mål og lyst i forhold til mine faglige muligheder på kort og lang sigt. Jeg er i min bedste alder, men tiden står jo ikke stille.

Derfor spurgte jeg Dorte Palle Jørgensen om hun ville være med til at starte et netværk for et alerede selvstændige. Hun sagde “ja” og igår var 22 skønne selvstændige samlet til en struktureret samtale om at være selvstændig med undertekster strategi.

Tænker der gamle Nike slogan skal ind her: Just do it ❤️