Genbrug gavepapir

Pakket ind i genbrug
Jo mere genbrug, des bedre. For miljøet, for pengepungen, men også for glæden ved at udvise omhu. Derfor deler jeg mine tips til genbrug. Måske kender du dem allerede eller synes, det er fjollet. Det er i orden. Men det giver mig en gratis glæde at dele min glæde for genbrug – af fx gavepapir – med andre. 

I morgen har min mand fødselsdag og han skal selvfølgelig fejres med hele udtrækket. Hos os er det en fast tradition, at fødselsdagsbarnet bliver vækket med høj skinger sang, viftende flag og dernæst morgenmad med nybagte boller og chokolade-croissanter. Og selvfølgelig gaver. Mange gaver. Også når man er voksen. Både hjemmelavede og købte.

En del af glæden ved gaver er forventningen om, hvad der er under papiret. Hos os skal man være ekstra vaks for at gætte det, da både papir og bånd er genbrug. Derfor kan man for eksempel få en gave pakket ind i papir fra Illum og pyntet med fint bånd fra Ilse Jacobsen og så er gaven måske “bare” en stang trusser fra H&M. Surprise!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.