Jeg ELSKER kastanjer og har altid, så længe jeg kan huske, nydt at samle kastanjer, udsmykke mit hjem med dem eller have dem i lommen og “nusse” dem.
Min datter fyldt i går 13 år. Efterårsbarn, teenager, pige, nogle dage tvær og andre dage fjollet. Den slags, der strukturerer og ordner i form af lister, men roder alle vegne. Kvik, kæk og sjov, men også ekstremt betænksom og omsorgsfuld på en stille måde. Hun mærker og ved, hvad der rører sig i andre og kommer med små gaver og erkendelser.
Det var f.eks. hende, der samme dag jeg skulle undervise i yoga for første gang, havde lavet denne søde tegning til og hængt dem op som en overraskelse. Og hende, der lavede mit hjemmekontor til mig med udgangspunkt i en analyse af, hvad jeg stod for.
Yogatræner
En æske af barndom, natur og søde ord
Igår var det hende, der skulle forkæles. Hun fik en tur til Berlin med mig og en æske, foldet ud af hendes barne-tegninger fra børnehave-tiden, fyldt med smukke kastanjer, hvor jeg havde skrevet bogstaver, der dannede ord.
En gammel tegning 
Bliver til en æske 
Som fyldes med kastanjer og bogstaver
Jeg ved ikke helt, hvad hun synes om gaven. Hun grinede fjollet, især da jeg forslog hende, at kastanjerne kunne stå i hendes vindueskarm. Måske passer de ikke til “looket” på hendes værelse, som er kendetegnet ved tre gennemgående farver (hvid, sort og grå) og minimalistisk indrettet og støvsuget for alt pynt. Men jeg tror, hun blev glad for, at jeg havde taget mig tid og gjort mig umage.
Måske en dag, når hun er ked af det over teenagelivets uretfærdigheder, kan hun tage æsken frem, ordne bogstaverne og vide, at hendes mor synes, hun er det bedste i verden, fordi “Wilma er sød”.
