Vi er lige kommet retur fra tre timer i IKEA, hvor vi mødte en af hverdagens helte.
Glemt lås
Vi kørte på cykel til IKEA. Da vi kommer frem, har min søn glemt låsen til sin cykel. En cykel, som vi har købt og medbragt fra Thailand for et år siden. Som er fyldt med minder, højt skattet, anledning til ekstrem coolness og uerstattelig.
Tæt på, hvor vi parkerer vores cykler, står to mænd i gule jakker og dirigerer trafikken. Vi spørger, om de vil kigge efter cyklen, mens vi er væk.
Fuck, pis og det, der er værre
Det vi kommer ud efter tre hårde timer i IKEA og bare gerne vil hjem og restituere, står cyklen ikke, hvor vi stillede den. Mændene i gule jakker er også væk.
Fuck, pis, lort. Vi farer rundt, leder febrilsk, tager os til hovedet og føler os dumme. Hvorfor lod vi cyklen stå ulåst?! Og hvorfor overlod vi den til mændene i de gule jakker?
Venligheden bor under de gule jakker
En dame i gul jakke, som står og dirigerer trafikken, ser os. Vi fortæller hende, at vi leder efter en cykel. En fat bike til en 8arig, hentet hjem fra Thailand. Hun tager sin radio op til munden og kalder i bedste strisser stil om forstærkning.
Fra den anden ende af parkeringspladsen kommer en af mændene i de gule jakker. Ham vi oprindeligt lavede en aftale med om at se efter cyklen.
“Jeg sagde jo, jeg ville se efter cyklen. Så måtte jeg jo tage den med mig rundt. Junior, skal da have sin cykel.”
Det er da god stil, opførelse og ansvarlighed. Hjertevarme og ærlighed, blandet med ekstrem venlighed. Ikke bare var manden i den gule jakke venlig, han holdt også ord, selvom det var besværligt for ham, og han intet fik ud af det selv.
Manden i den gule jakke hedder Søren Pedersen. Vi hylder ham herhjemme med kanelbullar fra IKEA og snakker om, at han er en ægte hverdagshelt og et forbillede for god opførsel.
