Immaterielle, bæredygtige gaver? Hvor svært kan det være?

I dag faldt jeg over det her spørgsmål på LinkedIn: “Hvad kan jeg give til dem jeg holder jul med, som ikke er en ting, men noget jeg gør for dem, hvor jeg giver en del af mig selv?”

Det som undrer mig er, at spørgsmålet står ubesvaret? Måske skyldes det mediet, for jeg sidder selv med en håndfuld ideer, men orker ikke at svare “udenfor skiven”, idet LinkedIn jo ikke er et netværk for kreative, men snarere intellektuelle. Og hvis jeg skulle svare, ville jeg skrive:

  • Lave fodbad efter en lang arbejdsdag
  • Plukke en buket friske blomster hver måned
  • Tilbyde at finde på og gå med på nye vandreture
  • Bage croissanter om søndagen
  • Anerkendelse og ros. Min datter lavede fx en sød æske til mig med billeder og illustrationer af, hvordan hun ser mig.
  • Og jeg lavede et “årshjul” til min mor ud af en gammel julekalender, hvor hver låge gemte på en “tak” for noget, hun har lært eller givet mig
  • Gavekort til cykelture. Sådan et fik jeg af min søn, og det er et godt “trumfkort” til at komme ud af døren, selvom skærmen eller sofaen lokker.
  • Et hjertebrød. Sådan et bagte min datter til hendes veninde engang, og udover kulhydrater, så var det fuldt af kærlighed Og sådan kunne jeg blive ved. se fx ideer til hjemmelave gaver her.

Så måske har jeg misforstået spørgsmålet? En gave handler vel ikke kun om at give noget af sige selv. Det handler om at give noget af sig selv, som den anden vil blive glad for, fordi vedkommende føler sig set, hørt og forstået. Så ikke noget med at give en hjemmelavet leverpostej til svigermor, som er vegetar eller en hjemmesyede scrunchies til din veninde, som er korthåret. Det siger vel sig selv?