
Dette indlæg skrev jeg for et år siden. Jeg postede det, og slettede det igen, fordi jeg ikke fik nogle positive tilbagemeldinger. Jeg blev flov over opslaget og tænkte, at jeg nok var alene op at hylde og kæmpe for et liv med en anden form for mening end “mainstream”.
For et par uger siden oprettede jeg den lukkede Facebook-gruppe “Gratis Glæder”. I løbet af 14 dage er der nu små 700 medlemmer af gruppen. Det får mig til at tænke, at jeg ikke alene om at ville de gratis glæder og til at håbe på, at jeg sammen med de godt 700 andre medlemmer kan gå forrest og inspirere til eftertænksomhed og variation over definitionen af det gode liv. Og hvem ved, måske en dag blive en social bevægelse anno 2019?
Invitationen står stadig åben. Vil du med? Til kamp? Til fælles glæde og inspiration?
I dag er det kvindernes internationale kampdag. Nogen kæmper for ligestilling, lige barsel, løn mv. Jeg kæmper for, at jeg selv, mine døtre, min mor, mine søstre og veninder er glade.

Det findes ikke en opskrift til glæde, og derfor er det fint, at der kæmpes for forskellige mål.
Mit mål er mere glæde og frihed til at være sig selv. Mit middel dertil har været mit fokus på gratis glæder. Jeg har en tro på, at andre også kunne næres af det fokus, fordi det kultiverer nogle grundlæggende positive følelser som taknemmelighed, ydmyghed, omhu og nærvær. Hvordan vi hver især praktiserer gratis glæder – det er individuelt og i konstant forandring.

Jeg er inspireret af græsrodsbevægelsens måde at arbejde på. Hvor man deler, drøfter og kæmper sammen for noget større. Derfor vil jeg gerne invitere til en dag om gratis glæder.
Form og indhold afhænger sf, hvem der deltager, da jeg håber, at mange har lyst til at deltage med oplæg, aktiviteter, undervisning eller smagsprøver på diverse ting. Det kunne fx være gratis yoga, meditation, oplæg om genbrug og genanvendelse eller kreative workshops.
Jeg vil gerne stå for eventet, men også meget gerne have hjælp. Det er jo sjovest at gære ting i fællesskab.
Selv kunne jeg bidrage med oplæg om fx:
- Mine bevæggrunde for at vælge gratis glæder og hvordan jeg kom i gang
- Gratis glæder som fokus og pejlemærke- hvad vælger jeg konkret til og fra
- Gratis glæder via genbrug og omhu – eksempler på gode fund og “hacks”
- Gratis glæder i form af oplevelser og aktiviteter
- Gratis glæder ved at udvise medmenneskelighed og være nærværende
- Gratis glæder ved at være nysgerrig og legende
- Faciliteret Samtale om, hvilke gratis glæder, der er meningsfulde og tilgængelige for dig
- Drøftelse af, hvordan gratis glæder kan kultivere og ændre vores sind
- Drøftelse af perspektiver og muligheder for at brede tilgangen ud
- Byttebørs af aflagte tøj og ting
Er du interesseret i at være med, så sende mig en mail på siggab@outlook.dk og skriv gerne lidt om dig selv, og hvad du kunne tænke dig at bidrage med.
Alle tilmeldte modtager efterfølgende en mail med lidt flere detaljer.
Datoen fastlægges via Doodle, når jeg kender deltagerlisten. Målet er foråret 2020. Hvor det holdes kommer igen an på antallet af deltagere, men sandsynligvis et sted i Storkøbenhavn.
Det koster ikke noget at deltage, kun din tid og engagement.
Kh Sigga