Klima-manifest

Danmark er et af de lande i verden, der har den største udledning af CO2 pr. indbygger. Over halvdelen udledes via forbrug i hverdagen: elektricitet, varme, transport og forbrug af varer. Resten i forbindelse med produktion.

Mens vi venter

En stor del af klima-kampen skal håndteres politisk, allerhelst globalt. Mens vi venter på, at politikkerne indgår et kompromis, som efter al sandsynlighed ikke er ambitiøst nok, fordi økonomi altid vinder over miljø. Først skal udformes som en reform, der skal varsles flere år, før den kan implementeres, for så alligevel at blive annulleret, fordi det politiske flertal er ændret, så lad os som forbrugere, jordboere, forældre og medmennesker gøre, hvad vi kan.

klimamanifest

Effekt kan ikke altid måles

Måske har de ret, dem der siger “min indflydelse som forbruger er minimal. Derfor står indsatsen ikke mål med effekten”. Eller, “det nytter ikke, at jeg får beskidte fingre af at sorterer affald, cykler i regnen, når jeg kunne sidde i med bil og nyde sædevarmen. Køber brugt tøj, der lugter lidt af cerutter og gammel dame, griller kylling i sommervarmen fremfor bøffer, der bare smager bedre, og skal gå med klamme stofbind, når nu Libresse har lavet dem med vinger og med pink, plastik omslag.”.

Effekt er ikke blot et tal for mindre co2 udledning. Det er et opgør med en livsstil. En holdningsændring, som får os til at ændre adfærd, fordi vi føler et ansvar og en pligt til, at behandle den jord, som har givet os livet, kærligt og omsorgsfuldt.

Hvis jorden var din datter

Hvis min datter fik en sygdom, som jeg ene kvinde uden lægelig baggrund ikke kunne kurere, så ville jeg gøre alt hvad jeg kunne for at begrænse sygdommen i at sprede sig, fortære vitale organer og måske skabe varige men, mens jeg ventede på, at det samlede lægelige beredskab kom min datter til undsætning.

Haveglæde

Jeg ville gøre det, selvom jeg ikke var sikker på, at det hjalp eller havde en effekt, fordi alternativet, at sidde med hænderne i skødet og gøre ingenting andet end at vente, ville være ukærligt. På samme måde har jeg det med klimaet og jorden.

Hellere en glad optimist end en sur realist.

Jeg er ikke bange for at blive kaldt naiv. Det har jeg prøvet så mange gange før. Jeg er mere bange for at være ligeglad, nølende, afventende, passiv, magelig og selvoptaget. Derfor har jeg startet et klimamanifest.

Optimist

Klimamanifest

Manifestet er tænkt som en venlig reminder og inspiration i hverdagen til, hvad du som forbruger kan gøre for at agere mere klimavenligt. Hvilke handlinger og vaner i hverdagen som er skadelige, og hvad du konkret kan gøre i stedet for.

Ikke alt er muligt at ændre på. Bor du langt fra dit arbejde, kan du være nødt til at køre i bil fremfor på cykel.

Ikke alt, har vi lyst til at ændre på. Personligt synes jeg, det er svært at lade være med at rejse med fly netop nu, hvor mine børn har smidt ble og sutter, kan gå længere strækninger, men endnu ikke foretrækker Roskilde Festival fremfor ferie med mor og far.

Hvad og hvor meget vi hver især ændrer, er et personligt valg. Mit ærinde er at gøre opmærksom på de handlinger vi hver dag foretager, måske på autopilot, som er skadelige for klimaet og hvor der er et muligt (attraktivt)alternativ.

Klimamanifest

  • Hvorfor spise oksekød, når der også findes fisk, kylling, svin og plantefars?
  • Hvorfor køre bil, når du kan gå, løbe, cykle, tage tog og bus?
  • Hvorfor flyve, når du kan køre med tog?
  • Hvorfor købe nyt, når du kan bytte, dele eller købe brugt?
  • Hvorfor købe nyt, når det gamle ikke er slidt op?
  • Hvorfor købe blomster pakket ind i plastik og cellofan, når du kan plukke dem fra vejkanten?
  • Hvorfor smide mad ud, der kan spises?
  • Hvorfor modtage reklamer, når du ikke læser dem?
  • Hvorfor købe noget, du kan lave selv?
  • Hvorfor købe gaver, der alligevel ikke bliver brugt, bare for at være venlig?
  • Hvorfor køre en vask, hvis tøjet ikke er beskidt eller blot kan luftes?
  • Hvorfor smide affald på jorden, når der er skraldespande til alle?
  • Hvorfor bruge plastikbleer, når der findes stofbleer?
  • Hvorfor købe udenlandske fødevarer, når der findes danske?
  • Hvorfor investerer i kulminer og oliefelter, når du kan investeres i sol og vind?
  • Hvorfor købe charterferier, når du kan bytte bolig?
  • Hvorfor købe nye møbler, når du kan lave dem selv af andres skrald?
  • Hvorfor smide grøntsager ud, fordi de er grimme?
  • Hvorfor købe bær, frugt og grøntsager i plastikposer og æsker, når de er gratis tilgængelige i din have eller skov?
  • Hvorfor købe vand på flaske, fløjet til Danmark fra den anden side af jorden, når vi har rent drikkevand i hanen?
  • Hvorfor lade vandet løbe, når du kan slukke for det?
  • Hvorfor bruge stanniol, når der findes film?
  • Hvorfor købe engangsbestik, krus og sugerør i plastik, når det findes i pap og faktisk er pænere?
  • Hvorfor smide plastikposen med brødkrummer i ud, når den bare kan rystes og genbruges?
  • Hvorfor købe plastikposer, når virksomheder og tøjbrands står i kø for at give dig stofposer gratis?
  • Hvorfor betale for noget, som er gratis?

Kom endelig med dine tilføjelser og lad os sammen lave et manifest på flere sider. Husk, det skal starte med en undren, formuleres med et “hvorfor” og anvise et alternativ.

Gratis glæder

Gratis glæder er et sted at starte, hvis du synes det er uoverskueligt at hitte rede i, hvad der er skadeligt og venligt for klimaet.

Gratis glæder er baseret på mindre forbrug, mere genbrug og genanvendelse samt glæde ved naturen, som automatisk får dig til at passe på denne ved at agerer klimavenligt.

error

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.