Livet er grundlæggende godt ved mig

Interview med Minna Lund på 52 år, som er indehaver af virksomheden Milas Jewellery.
Gift med Thomas som hun har to dejlige menneskebørn. Vigga på 20 , der er i lære som guldsmed og Carla på 16, der er på vej på efterskole.

Jeg stødte på Minna ved et tilfælde på Facebook (af alle steder) og blev hurtigt nysgerrig på at lære hende at kende. Hun skriver tænksomme, optimistisk opslag i et finurligt sprog. Hun deler sine perspektiver, anskuelser og betragtninger og ofte i en ærlig, kontekst af det levede liv. Måske netop derfor, er det enormt livsbekræftende og inspirerende at følge Minna.

Det, hun har gjort, vil jeg også!

Minna driver et værksted og en guldsmedforretning med flere ansatte. Jeg har altid beundret mennesker, der udlever deres passion. Mennesker, der skaber en forretning af kærlighed og interesse og ikke ud fra et ønske om at tjene mange penge.

I magasiner og den offentlige debat hylder og fremhæver vi ofte iværksættere, som har skabt en økonomisk rentabel virksomhed. Tillykke! Det er flot, men næsten også for flot. Jeg kan ikke relaterer mig til dem. Deres succes er ikke min drøm, og jeg får ikke lyst til at spejle mig i dem. Det gør jeg i Minna. Ikke fordi jeg vil være guldsmed, men fordi hun er lykkedes med at gøre sin interesse og passion til et arbejde og en levevej, som hun er glad og taknemmelig for hver dag. Som hun elsker – sådan helt oprigtigt og fysisk. Det gad jeg godt. Det vil jeg gerne vide mere om. Hende vil jeg gerne spejle mig i. Og det fik jeg lov til.

Det begyndte med kærlighed

Du designer og laver smykker på dit eget værksted, som du sælger i din butik Milas i København. Hvornår mærkede du interessen for at lave smykker, og hvordan vidste du, at det ikke blot skulle være en interesse, men en levevej?

-Det begyndte med kærlighed. Jeg var 17 år og blev forelsket i en ung mand, der var guldsmed. Vi var sammen i fire år. Han inviterede mig ind i sit fag og jeg elskede det fra første øjeblik.

-Jeg var ung og gik i gymnasiet. Det lå i kortene, at jeg skulle ”bruge mit gode hoved” på at læse videre til ingeniør eller psykolog – den akademiske vej til det trygge liv. Min familie er ikke håndværkere, så det var en stor beslutning at vælge at gøre noget andet, end det, der blev forventet af mig, og som mine forældre syntes var fornuftigt. Men jeg var aldrig i tvivl.

Egentlig tror jeg ikke, at jeg drømte om at have mit eget. Jo et lille værksted, der kunne forsørge mig selv, men min største drøm på det tidspunkt var at få en familie og nogle børn

-Da jeg var blevet student, hjalp min kærestes familie mig med at finde en læreplads. Mens jeg var i lære, og også senere i andre jobs indenfor branchen, tænkte jeg tit på, hvad jeg ville gøre anderledes, hvis det var mit firma. Ikke fordi jeg drømte om at have mit eget værksted eller butik. Jeg kunne bare ikke lade være med at forholde mig og tænke i muligheder.

-Egentlig tror jeg ikke, at jeg drømte om at have mit eget. Jo et lille værksted, der kunne forsørge mig selv, men min største drøm på det tidspunkt var at få en familie og nogle børn.

-Forholdet til min kæreste røg, men jeg havde fundet min vej i livet. Jeg er evigt taknemmelig for, at jeg mødte netop ham dengang for omkring 35 år siden. Ellers havde jeg aldrig fundet den vej.

En klassisk iværksætterhistorie om at smøge ærmerne op

Hvordan blev du selvstændig? Hvad gjorde du helt konkret? Havde du en pose penge at starte op på, var du lærervikar under den spæde opstart, knoklede du i døgndrift? Hvordan kom du i gang samtidig med at hverdagen kørte og ungerne skulle have mad, regningerne betales og tøjet vaskes?

-Jeg var 28 år. Jeg var kørt træt i det job, jeg havde og fik ad sære veje et tilbud om at købe et gammelt værksted, som var ejet af to guldsmede. I 35 år havde de lavet reparationer for butikker. Nu ville de pensioneres og solgte mig både værksted og kundegrundlag.

-Resten er sgu en klassisk iværksætterhistorie om at smøge ærmerne op og arbejde til man næsten segner.

Det var ham, der trak mig op på toppen og fortalte mig, at jeg kunne flyve.

-Min kæreste Thomas, som nu er min mand på 20ende år, støttede mig enormt meget. Det var ham, der trak mig op på toppen og fortalte mig, at jeg kunne flyve. Mindst tusind gange har han sagt til mig: du er den dygtigste guldsmed, jeg kender. Jeg smiler hver gang, jeg tænker på det nu. For hvor mange guldsmede kendte han i virkeligheden dengang?

-Min mand og jeg arbejdede 12 timer hver dag. Og nej, det er ikke en overdrivelse!

Vi investerede 50.000 kr. til at købe de mest nødvendige ting. De penge tjente vi hurtigt hjem. Derefter kørte vi forretningen helt old school: Først tjene penge, så investere og aldrig låne.

– Vi boede billigt, havde ingen børn, og drømte om, at finde et større og bedre lokale i København. Derfor gav jeg heller ikke mig selv løn. Alt blev alt sparet op. I foråret 1997 fandt jeg Kompagnistræde 8. Det var kærlighed ved første blik. Jeg vidste, at her ville jeg drive forretning, og det har jeg gjort lige siden.

Milas Jewellery i Kompagnistræde 8

Om børn og business – Der er mange måder at leve på!

-Alting har en pris. Når jeg tænker på, da jeg var nyetableret guldsmed og nybagt mor, så er der noget, som gør ondt. Det er virkelig svært at gøre det hele så godt, som man gerne vil. Svært at føle, at man slår til. Lørdag efter lørdag satte jeg min datter af hos min mor og kørte i butikken. Det var både hårdt og vidunderligt.

-Fordi jeg var selvstændig, havde jeg hende med mig i mit arbejde. På værkstedet og i forretningen. Min mand trådte ind i firmaet samme år, og vi arbejdede sammen hver dag og delte barn og barsel. Så selvom det var hårdt, var det også dejligt.

– Hvis en af mine døtre en dag står i samme situation som jeg gjorde i slutningen af 20’erne. Ung mor og i gang med at opbygge et liv som selvstændig, så ville jeg kramme hende og sige: ”Træk vejret, du gør det godt nok. Hvil dig lige lidt, du er en god mor. Glem, hvad andre mener om det, du gør. Mærk efter, hvad der rigtigt for dig og dit barn. Stol på, at din vej og dine valg er rigtige for dig, også selvom de ikke matcher andres normer og forventninger. Der er mange måder at være og leve på”.

-Min ældste datter er i lære hos mig i dag. Det er en af de smukkeste sløjfer, jeg har bundet i mit liv. Min lille pige, der pludselig er voksen og elsker håndværket og materialerne præcis så højt som jeg.

Minna og hendes ældste datter

ADHD kan også være en styrke og en drivkraft

Du er sej! Men inden jeg selv begynder at overveje at gøre noget lignende, tænker jeg: ”Hvor skal jeg finde kræfterne, overskuddet og modet til at arbejde 12 timer i døgnet og samtidig være en god mor, datter, veninde og hustru? Jeg bliver i tvivl om, om det du har præsenteret, overhovedet er muligt for en almindelig pige (nogen ville måske skrive dame) som mig?

-Jeg kan ikke lade være med at grine, for svaret findes formodentlig i de fire bogstaver ADHD. For nylig blev min  yngste datter udredt for og diagnosticeret med ADHD. Ved den afsluttende samtale med min datters psykiater, kigger hun  på mig og siger: ”Jeg er helt sikker på, at du også har ADHD Minna.”

-Jeg har nok flere gear end de fleste og kører langt på literen for at blive i metaforen. Sådan en, der efter at have arbejdet et halvt døgn, køber ind, bager og holder fødselsdag for 20 mennesker.

-Jeg er opdraget til, at man skal gøre sit bedste hver dag og hele tiden. Derudover er jeg stædig og tålmodig og beriget med en stærk viljestyrke. Topper du det med ADHD, så får du sådan en som mig – en knokler.

-Derudover har jeg oplevet en fantastisk opbakning fra familie, venner, mennesker i livet. At have nogen, når man vakler, er meget, meget vigtigt.

Jeg er verdens bedste til at kravle op på hesten igen

Det lyder så let, når du fortæller om det. Har der ikke været svære perioder? Ikke hårde, men svære, hvor du har været i vildrede, fortvivlet, frustreret, ked af det osv.?

-Jeg har set det meste og prøvet lidt af hvert – for at citere Thomas Helmig. På de sociale medier kan det se ud som om, at mit liv er en dans på roser. Men på alle medaljer er der en bagside.

-Jeg er chef. Den, der skal kunne sige ja og nej på de rigtige tidspunkter. Den, der har det sidste ord og skal tage de svære beslutninger. Jeg har opsagt medarbejdere, er blevet forladt, har haft forligsmøder, problemer med udlejere, leverandører og kunder. Åbnet en butik i Aarhus præcis da finanskrisen brød ud. Født to børn, det ene med særlige udfordringer. Mistet min bror alt for tidligt, haft brystkræft, oplevet min mand blive indlagt for en banal prolaps og fejlopereret to gange. Jeg har mistet min svigerfar på dramatisk vis, og bare fire dage efter vores bedste ven. Livet deler også tæv ud til mig.

-Hvordan jeg håndterede det? Det korte svar er, at jeg er verdens bedste til at kravle op på hesten igen.

Rag til dig af livets buffet!

-Jeg er ydmygt taknemmelig for livet. Jeg elsker mange og meget. Hver gang det gør ondt, mærker jeg ekstra tydeligt, hvad jeg elsker. Så rejser jeg mig og elsker endnu mere, hårdere og stærkere.

-Min datter sagde engang til mig: ” Livet er en buffet, mor!” Man siger jo, at børn er vores læremestre og præcis den sætning, har jeg faktisk levet meget efter.

-Den sommer, hvor jeg var i kemo for brystkræft, var en dejlig sommer. Jeg hoppede i havnen og i havet. Jeg sad ude, når jeg kunne og nød den friske, lune sommerluft. Jeg spiste æbler og gik til akupunktur. Fik 100 nye venner og spiste lige, hvad jeg havde lyst til. Jeg bad til gud og fik yogalektioner. Gik i guldbutikken for at arbejde, trak englekort, gik til massage og købte sommerkjoler i flotte farver. Livet er en buffet, og den sommer tog jeg ekstra godt for mig.

Mit gode liv er i flow

Umiddelbart tænker jeg, at du lever det gode liv, fordi du har formået at gøre dine interesser til dit arbejde. Synes du også det? Eller hvordan definerer du det gode liv?

Når man får en livstruende sygdom, er det naturligt at tage alt op til revision. Jeg endevendte mit liv og spurgte mig selv: Er jeg glad? Er jeg, hvor jeg skal være? Hvad skal være anderledes? Mange bliver skilt, nogle forfølger nye mål, en anden uddannelse og karriere, men ikke jeg.

-Jeg endevendte mit liv og fandt ud af, at jeg er, hvor jeg har det bedst. Jeg elsker at være, jeg elsker min familie, mine venner, mine veninder og min guldbutik. Det er herfra min verden går. Jeg har aldrig haft lyst til at trekke i Amazonas jungle og jeg har det heller ikke nu. Jeg elsker min hverdag og kan blive helt lykkelig over at få en kasse økogrønt fra Årstiderne eller cykle hen over Rådhuspladsen under en blå himmel.

-Jeg er et kompliceret menneske og har brugt det meste af mit liv på at forstå mig selv. På at blive det menneske jeg gerne vil være. Det arbejde er jeg ikke færdig med.  

-Det gode liv for mig er, når jeg er i flow. Når det hele glider og jeg er i balance og føler, at tiden slår til og jeg ikke stresser. Når der er arbejde nok til alle i guldbutikken og vi arbejder sammen med glæde. Når kunderne bliver glade, når smykkerne er mere end guld og min familie har det godt.

Glæden er et valg

Du er så positiv og glad. Det smitter og du gør mig glad, selv vi ikke kender hinanden rigtigt. Er det et perspektiv du vælger, eller er det sådan, du er?

-Det er i høj grad et valg. Jeg kender mørket, og ved, at jeg trives bedst i lyset. Jeg har et barnligt, tosset sind. Lige nu er jeg et privilegeret sted i livet. Jeg er rigtig voksen og ved, at det meste går over. Derfor vælter jeg ikke så let og er bevidst om at gøre mit til, at hver dag bliver god.

Jeg kender mørket, og ved, at jeg trives bedst i lyset.

-Jeg har lært, at når jeg er tydeligt mig, så er mine relationer tydeligere. Når jeg deler gavmildt ud af mig, får jeg meget igen. Vis dit hjerte. Vis verden hvem du er – det er min vej. Taknemmelighed er en grundfølelse hos mig. Det er ikke bare hippie snak, jeg fyrer af på  Facebook, det er noget jeg arbejde med bevidst, fordi jeg ved, at taknemmelighed forbedrer min livskvalitet.

Mine veninder og helte

– Veninder – åh, det er det lange, dejlige kapitel! Da jeg var syg, læste jeg, at hvis man er i stand til at knytte nye bånd og etablere nye venskaber, mens man er syg, så stiger ens overlevelse med 75 pct. Vi er simpelthen bedre i livet sammen.

-Jeg nyder mine veninder og elsker at forbinde mig med nye mennesker. Derfor deler jeg meget på sociale medier og er evigt taknemmelig for det rum, særligt Facebook har givet mig.

-Og så har jeg helte. Dalai Lama og Desmond Tutu er f.eks. begge mennesker, der har oplevet sorg og smerte og alligevel taler om tilgivelse og glæde.

-Jeg tænker derfor, at det gode liv bl.a. er defineret af veninder og venskaber. Jeg har haft enorm glæde af at have veninder, der var ældre end mig. Nogen der var lidt foran mig i livet og kunne sige, at det nok skulle gå. I dag har jeg også mange yngre veninder. De holder mig sprød, ha ha.

-Det er dejligt at være snart 52 år. Jeg kalder 50’erne for tilfredserne. Livet føles godt her.

Forskellen, du gør, er dig

Jeg sidder her, og det eneste jeg kan tænke på er, hvordan jeg ligesom dig gør min interesse for mennesker, livet og formidling til mit arbejde. Hvad tænker du?

-Først ville jeg spørge dig, om det er realistisk, at din interesse kan blive dit arbejde? Hvad skal der præcis til for, at du har penge til mad og husleje? Er du villig til at lide afsavn i begyndelsen? Praktik og økonomi!

-Dernæst vil jeg spørge dig om dine følelser og din livsdrøm. Kan din interesse udfylde et helt arbejdsliv? Eller er det bare, fordi du synes, du har for lidt tid til den lige nu? Hvad med om 5 år?

-At starte som selvstændig behøver ikke begynde med en 800 siders forretningsplan og tiårs fremtidsvision. Du kan sagtens starte langsomt. Tag små skridt på tryg grund. Lav en lille investering ad gangen. Køb to dåser tomater for ti kroner, sælg dem for 20 og køb så fire dåser tomater. Det behøver ikke være sværere end det.

-Når det er sagt, kan man også vende spørgsmålet om og spørge, om det arbejde du har, kan blive din interesse? Årene har lært mig, at forskellen jeg gør, er mig. Hvis jeg deler og giver af mig, så bliver arbejdet til mere end blot en mulighed for indtjening og livet til mere end at være. Det bliver til liv, kærlighed, omsorg, venskaber og relationer. Det er jo banalt, men life is what you make it.

Læs mere om Minna og se hendes smykker her

error

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.