Se dette fine “hegn”, som min datter og jeg har lavet ud af rester fra afskårede rafter, der egentlig blot var affald.

Rester fra et lysthus
De sidste tre uger har vi bygget et lysthus (og det var alt andet end gratis, så jeg viser det kun her, fordi det er så flot og er kilden til, at vi overhovedet havde rester af rafter i overskud.

Efter opførelsen af vores lysthus havde vi en masse rester tilbage. Afskårne rafter i vilkårlige og ukurante størrelser.
Min datter og jeg fik den idé at lave et lille hegn ud af resterne, som markerer, hvor vores rosenbed-slash- køkkenhave starter og slutter.
Fra ide til handling
Og så gik vi i gang. Med at lægge rafter-stykkerne så de flugtede i toppen. Skrue en lægte på tværs og efterfølgende grave hegnet ned.
I betragtning af, at rafterne var så små og vilkårlige i størrelsen og derfor kun kunne bruges som brænde – ja, så synes vi selv, at det er blevet ganske fint. Og en mere langtidsholdbar glæde.
