Bliv lækker med madrester, uden parabener og næsten gratis

Da min søster og jeg teenagere læste vi “Vi Unge” og “Mix”. Udover artikler om musikere og Tv-stjerner var der altid en kort skønhedsguide, målrettet den unge, håbefulde, lidt bumsede teenager, som efter skole havde frit slag i forældrenes køkken. Vi prøvede dem alle.

Alt godt fra køkkenet

Vi lavede vores egen skrubbecreme af salt, sukker, havregryn og kaffe. Ansigtsmasker af gær, agurk, avocado, honning og banan. Hår kur af madolie og æg (gør aldrig det!!!!) samt cremer af alverdens olier blandet sammen – evt. med lidt pressede blomster. Vi forsøgte også at afblege vores hår med øl, kamillete og citron.

Det er nu 30 år siden, at min søster og jeg legede Ole Henriksen i vores forældres køkken. Mine beauty-vaner har ikke ændret sig, men er kun blevet mere raffinerede/mærkelige.

Blød hud med kaffegrums

Selvom jeg helst ikke vil være ved det, så har jeg appelsinhud på lår og balder og mine fodsåler er så tørre, at mine børn siger “ad”. Jeg er et handlings-menneske, og elsker at skrubbe min hud med en skrubbecreme for at blødgøre den tørre hud og lindre samlingen af klumpet appelsinhud.

Til det bruger jeg kaffegrums, blandet med lidt olie fra køkkenet. Det er super effektivt, nemt og billigt. Sukker og salt bliver opløst for hurtigt og havregryn tager ikke nok fat. Kaffegrums er perfekt.

Selvom jeg ikke vil være ved det, så har jeg appelsinhud på lår og balder og mine fodsåler er så tørre, at mine børn siger “ad”. For at gøre noget skrubber jeg min hud med en skrubbecreme. Skrubbecremen laver jeg af kaffegrums, blandet med lidt olie fra køkkenet.

Det er super effektivt, nemt og billigt. Sukker og salt blive opløst for hurtigt og havregryn tager ikke nok fat. Kaffegrums er perfekt.

Effektiv ansigtsmaske

Rundt om min næse bor sorte hudorme. Jeg har aldrig inviteret dem, de kommer bare. Min modgift er en ansigtsmaske af gær.

Jeg tager en lille stump gær og blander med lidt vand, så det bliver til en lækker paste, som jeg smører ud i ansigtet. Efter 5 minutter er masken tør og der, hvor hudormene boede, er der små huller. Det er her jeg med et tilfreds smil ved, at jeg har vundet over hudormene for en stund.

Jeg skyller masken af med vand og min hud er ren og pæn og fri for hudorme.

Blød som avocado

Efter gærmasken har suget alle urenheder ud af min hud, skal den fugtes. Her bruger jeg, hvad jeg har. Agurk, avocado eller banan. Honning fungerer også fint. Ofte tager jeg blot skrællen, vender vrangen ud og smører mit ansigt ind i de rester, som sidder i denne. Når huden begynder at stramme, skyller jeg med vand og huden er blød som en babykind.

Anti-wrinkle med selvbruner effekt

For nogle år siden, da jeg begyndte at få de første rynker i panden, googlede jeg “test af rynkecremer”. “Tænk” havde lavet en test, som viste, at den billigste creme fra supermarkedet “Lidl” var den mest effektive til at minimere rynker.

Siden har jeg købt Lidl’s creme. Ofte giver jeg den også i værtindegave. Jeg hælder den over i en større dåse, og rør den med kokosolie og et skvæt selvbruner. Det har jeg gjort i snart 10 år og jeg synes, det er genialt. Jeg får fugt, farve og anti-rynke effekt for ingen penge og kan tilpasse niveauet af fugt og selvbruner til årstiden.

Ikke for de sarte

Min hud er nem. Den er ikke uren, tør eller sart. Derfor er det fuldstændig fjollet at spilde penge på dyre produkter, når den trives fint med left-overs fra køkkenet.

Var min hud sart, havde jeg selvfølgelig ikke haft den mulighed. Ej heller, hvis jeg selv var sart. Kaffe, gær og olivenolie dufter naturligvis ikke af roser. Det dufter af det, som det er. Det gør mig ikke noget. Ofte vasker jeg mig bagefter, bruger shampoo osv., som overdøver duften af gær og kaffe, som egentlig er det eneste, som ikke dufter friskt.

Mere?

Skal du holde veninde fødselsdag, homeparty, polterabend eller lignende, kommer jeg gerne forbi og fortæller og viser jer mine tips og tricks🤠 bare skriv eller ring😀


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.