Så megen venlighed

Uddrag fra en rejseblog, skrevet under vores rejse rundt i New Zealand i januar 2019.

Min mormor var troende og bad hver aften en bøn, hvor hun takkede for dagen og de oplevelser, hun havde haft. Jeg er ikke troende, jeg beder ikke, men i går og i dag havde jeg en særlig grund til at sige “TAK”.

Glæde

Tak til Whakatane Holiday Park

I går ankom vi til Whakatane og tjekkede ind på Whakatane Holiday Park, en lowbudget campground. Da jeg skal betale for vores to overnatninger, kigger damen i skranken på mig og siger: hm, det ser lidt dyrt ud. Lad os sige, at du kun betaler for to børn”. TAK.

I forhold til andre campsites, stedets faciliteter og beliggenhed, var prisen for to voksne og tre børn ikke voldsom. Men tænk hvor sødt af hende, at hun uden jeg havde åbnet mundet eller rynket brynene, tilbød os en billigere pris.

Sæl i sigte

Til den ene side har vi udsigt til (og jeg nævner i rækkefølge) fjorden, havet og Whale Island. Til den anden side den smukkeste bjergkam beklædt med lilla blomster. På campsites har vi for første gang en pool. Der er ingen begrænsning på det varme vand og toiletterne er pæne og rene.

Aftensol

Tak for skatepark

10 minutters gang og 5 minutters skate ligger en stor skatepark med god asfalt og fede ramper. Min yngste er lige løbet derned, hvilket han kan gøre selv, fordi det er så tæt på. I går kom han hjem med sår på ben og albuer, men helt glad, fordi nogle andre drenge havde talt til ham. Noget med “pizza” og “come back”. Han havde forstået enkelte ord, men ikke meningen. Og svaret, det var helt umuligt for ham, for som han sagde: “jeg er så lang tid om at forstå, hvad de siger, at jeg slet ikke når at prøve at svare”. Men han var glad og ikke mindst stolt af selv at kunne gå til og fra skaterbanen, hvor han tilmed lærte at “droppe” fra rampen i går.

Tak til Gerry

Bedst som vi troede at vi andre var sluppet for min mellemstes bræksyge, blev min mand skidt. For at begrænse smitten – og give min mand lidt privatliv til at være ussel – spurgte jeg ejere af stedet her, om vi kunne leje en etværelses til min mand. Søde, søde Gerry tilbød, at vi GRATIS kunne låne en etværelses med eget bad og toilet samt TV og beklagede tilmed, at værelses kun var ledigt for en nat. Hvor sødt, omsorgsfuldt og betænksomt. Da jeg her til morgen spurgte, hvornår min mand skulle være ude, sagde han, at vi min mand skulle tage den tid, som han behøver og ikke bekymre sig om rengøring. Jamen, altså. Så megen venlighed og godhed

Samme Gerry har nu hjulpet mig med at planlægge dagens ekskursion med børnene. Selv havde jeg planlagt en vandretur, hvorom Gerry sagde: “Det kan godt lade sig gøre, men det bliver alt andet end sjovt og rart”. På Gerrys anbefaling tager vi nu bussen til stranden, går langs den til en lille “hvidskallet” bugt og tilbage igen.

Tak til ung, lidt skræmmende, backpacker for at dele

Da min ældste og jeg i går stod i fælleskøkkenet og lavede mad, sad der fire unge backpackere og delte chips, øl og noget at ryge på. De hørte høj musik og virkede ikke umiddelbart som nogen, der havde øje for andre end sig selv. Tværtimod indtog de fællesområdet, som det var deres alene.

Midt i madlavningen mangler min datter og jeg en ekstra pande. Vi ser os rundt i køkkenet og får øje på en, hvorefter en af backpackerne – en kvinde med langt fedtet hår, blodskudte øjne og rusten stemme – siger, at panden er hendes, men at vi selvfølgelig gerne må låne den. TAK

Tak til sælen, som kom besøg

Om aftenen, da jeg er ude at løbe, står en masse mennesker samlet og kigger på vandet i fjorden. Jeg spørger, hvad de kigger på, og en dame fortæller mig, at der bor en sæl (eller måske en hvalros) her, som fra tid til anden bevæger sig fra vandet og op på græsset. Hun viser mig billeder af dyret på hendes telefon – en kæmpe monstrum – og jeg henter straks ungerne, så de også kan se.

Tak for skønhed

Mere aftensol

Om aftenen, efter min mand er sat i isolation, går ungerne og jeg tur til skaterbanen. I flere dage har vi længtes og bandet over kulde og regnvejr og sagt til hinanden, at næste gang vi rejser på vinterferie, skal der være garanti for sol. Vejrudsigten har lovet “heavy rain” – samme regn, som vi flygtede fra i Rotorua. Igen er vi heldige, for regnen holder sig væk og den smukkeste aftenhimmel viser sig. TAK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.