Tantra er metode til at lære at være sig selv, når man er allermest nøgen

Jeg lærte Sanne Mikaela at kende via en iværksættergruppe på Facebook, da jeg startede op som selvstændig.

Sanne Mikaelas historie om at blive og være selvstændig er en af de mest interessante, jeg har hørt. Den handler ikke om et kald, men om lyst, mod og vilje til at definere rammerne for eget liv og turde anvende alternative metoder som tantramassage.

Der findes tantraskoler, der underviser i tantra som en seksuel akt. Jeg bruger tantra som en metode til at lære sig selv at kende og ændre mønstre.

Sanne Mikaela
Sanne Mikaela

44 år, sygemeldt med en uddannelse som socialpædagog og sexolog i rygsækken

Inden jeg blev selvstændig tantramassør, arbejdede jeg som socialpædagog i psykiatrien i mange år. Her blev jeg udsat for et overfald og efterfølgende sygemeldt. Kort forinden havde jeg gennemført en uddannelse som sexolog, fordi jeg havde et ønske om at blive klogere på mig selv og min sexualitet.

Jeg havde altid drømt om at blive selvstændig og arbejde med relationer, men at jeg skulle blive selvstændig tantramassage-behandler – det anede jeg slet ikke var en mulighed.

”Øh, det var tantra og ikke sex, vi aftalte”

Mens jeg læste til sexolog, mødte jeg en del mænd, som sagde, at de kunne give mig tantramassage – noget jeg længe havde haft lyst til at prøve. Nogen tror forsimplet, at tantra er det samme som sex. Tantra er meget mere end det. Det er fysisk berøring over hele kroppen baseret på gensidig respekt og ekstremt nærvær. Det er den reneste essens af at være.

Tantra er væren i dets reneste form

Desværre viste det sig, at de mænd som tilbød mig tantramassage, netop opfattede tantramassage som sex. Flere gange har jeg oplevet, at jeg måtte stoppe en mand i at massere mig, tage mit tøj og sige, at det jo var tantramassage og ikke sex, vi havde aftalt.

Jeg oplevede min krop på ny og følte mig med det samme hjemme

Jeg havde opgivet at få tantramassage, indtil jeg ved et tilfælde mødte en mand, som var fysiurgisk massør og havde stor erfaring med tantramassage. Jeg er tillidsfuld og frygtløs af natur og mødtes med ham, og det er jeg både mig selv og ham evigt taknemmelig for.

For første gang i mit 44årige liv oplevede jeg, at hele min krop smeltede sammen til ét samtidig med, at jeg mærkede hver en celle, fiber, muskel og led. Jeg oplevede og mærkede min krop på en helt ny måde, som fik mig til at føle mig hjemme i mig selv og min krop. Det var fantastisk.

Selvstændig, succesfuld tantramassør på tre måneder

Jeg havde altid haft en drøm om at være selvstændig. Jeg vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker og relationer, men ikke hvordan. Efter min første oplevelse med tantramassage vidste jeg, at det var den vej, jeg ville gå. At jeg ville give andre den forløsende, befriende glæde af at finde hjem i sig selv via tantra’en.

 Jeg drev på det tidspunkt Livsglædecentret i Roskilde, som var et rod af alt muligt ”hjælp-til-selvhjælp”. Forretningen gik dårligt, men jeg havde dog en hjemmeside. Dagen efter min tantra-oplevelse ringede en mand og spurgte, om jeg gav massage. Det stod ikke på min hjemmeside, men jeg havde jo besluttet mig for, at det var den vej, jeg ville gå, så jeg sagde: Ja, jeg er lige blevet udlært.

Den mand fik sit livs oplevelse, og så gik det stærkt for mig. På tre måneder fik jeg lavet ny hjemmeside, udarbejdet et koncept, hvor jeg tilbød både samtale og tantramassage og skabt et kundegrundlag, der gjorde, at jeg tre måneder efter kunne slippe dagpengesystemet.

Succesfuld på tre måneder

Jeg var en af de første i Danmark dengang, som tilbød professionel tantramassagebehandling – behandling, hvor både samtaleterapi og tantra indgik. Jeg fik meget hurtigt kunder fra hele Danmark. Jeg havde sågar en, der kom cyklende fra Svendborg.

Tantra er et værktøj til intimitet og tillid

Det er nu 11 år siden, at jeg begyndte at tilbyde tantramassagebehandling. Jeg bruger tantramassagen sammen med samtale til at flytte mennesker. Enlige eller par. Via samtalen lytter jeg mig frem til, hvor smerten, udfordringen eller problemet er, og via tantra’en åbner jeg for følelser og intimitet.

Typiske tantra-kunder

Det er alle typer af mennesker, som jeg behandler. Enlige, par, mænd og kvinder. Mennesker, der har mistet og er i sorg, eller mennesker, der ikke selv kan skabe rum for intimitet. Eller bare mennesker, som søger ekstraordinær god forkælelse og tid til sig selv.

Alligevel er der nogle arketyper:

  • Par, som er kommet så langt væk fra hinanden, at de ikke længere kan huske, hvordan intimitet føles.
  • Singler, som savner berøring og kropskontakt.
  • Unge, der er usikre på sig selv og har brug for hjælp til at lære deres kroppe at kende.
  • Ældre, der er nysgerrige på at udvikle deres seksualitet og oplevelse af intimitet.

Fælles er dog, at de fleste går herfra med en klarhed og ro. De oplever en tillid til verden og et nærvær med sig selv, som giver dem mod på at møde verden på en ny måde.

I dag tilbyder jeg ikke kun ene-til-en behandlinger, men også kurser, uddannelser, events, gruppesamtaler mv. Læs mere på Livsglædecentret.

Det kan du selv gøre

Jeg har mange par i behandling, som har glemt at være intime sammen. Som måske ikke engang mærker et behov længere. Til dem er mit råd ofte: Få afsat børnene mindst en gang om måneden. Det er fuldstændig lige meget, hvad I laver, bare I er uforstyrret sammen.

Og så skal kvinder huske at pleje mandens køn. Tre gange om uge á 15 min skal hun give det opmærksomhed. Ikke nødvendigvis via sit skød og ikke nødvendigvis med udløsning til følge, men opmærksomhed. Gennem mine år som behandler har jeg erfaret, at det faktisk er enormt svært for mange par. Særligt par, som kender hinanden godt og er holdt op med at være nysgerrig på hinandens fysiske formåen. Derfor lavede jeg dvd’en, som i dag kan streames og hedder  www.tantraforlivet.dk, hvor man kan lære at være intime uden nødvendigvis at have sex.

Omvendt skal mænd huske at nusse deres kvinde. Fx ved helt almindelig berøring og massage uden en forventning om sex.

Skrald og negativitet – det skal blive udenfor soveværelset. Helt konkret, alt brok, surhed mv. Skriv det ned, men lad det blive på en blok udenfor soveværelset, som skal være et ”helle” for logistik, arbejde, praktik og surhed.

De fleste skilsmisser sker, inden barnet er fyldt tre år. Det kan undgås ved ovenstående råd.

Jeg havde frihed og jeg tog mig frihed

Da jeg startede min virksomhed, var mine børn næsten voksne. Jeg havde friværdi i mit hus og derfor på mange måder frihed til at prioritere mig.

”Vi kan miste gods og guld. Men vi kan ikke miste vores livskraft, kreativitet og drømme” – og med det in mente, havde jeg intet at miste og alt at vinde.

Flov? Nej! Stolt? Ja!

Dengang jeg startede med at tilbyde tantra-behandlinger, forbandt de fleste det med sex. Jeg vidste, at det var noget andet, og derfor var jeg ikke flov over det eller bange for at skilte med det.

”Hvis nogen antog, at tantra var sex og jeg var prostitueret – så har jeg henvist dem til Ekstra Bladet. Det er dog kun sket få gange. Jeg er meget tydelig om, hvad jeg laver og oplever stor respekt om det”.

Sanne Mikaela

Hvis folk spurgte mig, svarede jeg ærligt, hvad jeg lavede. Eller; jeg svarede stolt. Og jeg har endnu ikke oplevet at blive mødt med afstand.

”Det er jo egentlig fuldstændig tosset, at vi køber os til nærvær og intimitet”

Tidligere talte vi mere med hinanden. I dag går vi til professionelle behandlere. Det er fuldstændig tosset, synes jeg.

”Stop op, tal med et menneske, find ud af, at du ikke er alene. Rør ved hinanden. Giv et knus, et stryg over armen, et lille klem, en hånd eller en omgang fodmassage. Det er gratis og ofte lige foran os.”

Der er så mange muligheder for nærvær og intimitet. Men vi griber dem ikke. Tværtimod beklager vi os over, at livet er dyrt. Men lige præcis nærvær og intimitet – det er gratis.

Det gode i livet koster ingenting. Det er i kærligheden, nærværet og i øjenkontakten.

error

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.