At tvivle er gratis – og min påstand er, at det kan give anledning til gratis glæde.
Desværre er det min oplevelse, at vi som folk ser på tvivl som et svaghedstegn. Som et udtryk for uselvstændighed, ubeslutsomhed og manglende handlekraft. Det er synd, for jeg tror på, at vi kan få meget ud af at dele vores tvivl med andre. Fx:
- Nye perspektiver på det, vi er i tvivl om.
- Nye forholdemåder til vores tvivl.
- En anerkendelse af det at tvivle.
- En rummelighed overfor det, som skurrer.
- Et fællesskab om det at tvivle, som noget almen-menneskeligt.
Jeg er hele tiden i tvivl og jeg deler gerne men tvivl med andre – doseret i forhold til emne, relation mv. Ikke for at søge løsninger, men for at udvide min forståelsesverden og udvikle mig selv.
Fx er jeg i tvivl, om dette opslag hører til her? Om jeg kommer til at virke belærende eller doserende? Om det er for langt fra “gratis glæder” og for tæt på min coaching-praksis? Om jeg hellere skulle koncentrere mig om de opgaver, som ligger foran mig og som er dem, der betaler vores hverdag? Eller om jeg skulle gå en tur med hunden, som altid venter på mig? Men så bliver jeg senere færdig med arbejdet, og er jeg så den mor, jeg gerne vil være? Sådan kunne jeg blive ved og pointen er, at tvivl er konstant til stede. Så hvorfor ikke bruge den som en drivkraft til udvikling og medmenneskelighed fremfor at se på den som noget, der helst skal gå væk, før vi kan føle kontrol.
Lige for tiden er jeg optaget af etik. I den forbindelse læste jeg denne ældre klumme af Brinkmann, hvor han hylder tvivlens etik. Det er en kort klumme, som jeg kan anbefale at læse. Og hvis du er i tvivl, så lad tvivlen komme klummen til gode og læs den. Det tager kun 5 min .