Jeg var så heldig at interviewe Emilia van Hauen for nogle måneder siden, da jeg var endnu mere ny i legen som selvstændig og usikker på, hvad jeg kunne, måtte, burde og skulle. Emilia sagde til mig, at jeg skulle “droppe maskinlogikken” og slå mig løs ud fra tanken om, at det værste der kunne ske var, “at jeg gik uforløst i graven”.
Mistrivsel er et fælles problem og opgave
Det råd har jeg taget til mig. Jeg har sagt ja og budt ind på opgaver, som jeg interesserer og brænder mig for. Der er ikke en faglig rød tråd, men en personlig. Det seneste projekt, som jeg er kommet med på, er et todages seminar om mindfulness i vores uddannelsessektor. Jeg behøver ikke remse facts op, i ved det allerede. Alt for mange børn, unge, lærere og ansatte slås med stress, angst, depression, uro mv. I dag bliver det anskuet og behandlet (måske?) som et personligt problem – men det er en samfundsmæssig opgave.
”Når jeg skal stille mig op foran de andre i skolen og holde et oplæg, får jeg hjertebanken. Jeg sveder, begynder at ryste og græde, fordi jeg bliver nervøs for, at jeg virker dum. At jeg siger og gør noget forkert, og de andre vil tænke dårligt om mig.”
Sådan skrev min datter for to år siden. Hun var ikke klar til, eller havde ikke en personlighed, der matchede folkeskolens krav om præstation, præsentation, formidling, selviscenesættelse mv. og udviklede en voldsom angst for at være synlig og uden sine forældre. Vi (forældre, min datter, skolen) fik professionel hjælp og i dag har hun det meget bedre. Men hvorfor, skal vi helt derud, hvor et barn udvikler galoperende angst før, at vi gør noget? Hvor en lærer sygemelder sig med stress? Hvor unge, dropper ud af gymnasiet og børn ikke går i skole?
Lad os sætte ind før
Vi fik hjælp og min datter har det i dag godt og trives. Så heldige er alle ikke. Det er spild af liv. Derfor arrangerer jeg sammen med stifteren af det danske uddannelsesprogram ”Mindfulness i skolen”, støttet af undervisningsministeriet, to seminardage i september (hhv. 14. og 28. september) med fokus på, hvordan brugen af mindfulness i skolen kan øge den generelle trivsel, forebygge psykiske lidelser og indgå som en del af behandlingen heraf.
Mindfulness virker
Lad mig med det samme sige, at mindfulness ikke er hokus pokus. Det virker. Det siger jeg ikke, fordi jeg selv har brugt det til at håndtere stress på egen krop, men fordi jeg har læst og fulgt den omfattende forskning heraf samt øvrige landes (bl.a. Storbritannien) erfaring med at sætte mindfulness på skoleskemaet.
De to seminardage er centreret omkring oplæg fra Patricia Jennings, forfatter og forsker i læring og trivsel fra University of Virginia og Christopher Willad, psykolog, forfatter og pioner indenfor udbredelsen og brug af mindfulness i skolen fra Boston, England.
Vær med, gør en god gerning, tag ansvar
Hvorfor skriver jeg om det her? Fordi jeg har brug for hjælp!
- Jeg mangler et sted at være begge dage – altså en lokation med plads til minimum 60 personer den 14. og 28. september 2019 tæt på en station i København.
- Jeg mangler forplejning. Morgenmad, frokost, kaffe og kage samt juice, vand mv.
- Jeg har brug for hjælp til at sprede budskabet og programmet.
Derfor, hvis du har lyst til at bidrage til at løfte dette arrangement med et sted, juice, vand – et eller andet -så skriv til mig. Du er naturligvis velkommen til at brande og markedsføre dig selv og kan sagtens få en stand med smoothies, shakes eller andet. Dit logo kommer selvfølgelig også på program og i en takketale.
Kom med til arrangementet
Hvis du blot er nysgerrig på, hvad mindfulness er, er lærer eller pædagog på en uddannelsesinstitution, mor eller mormor til et barn, som mistrives eller blot interesseret i trivsel, er du naturligvis meget velkommen til at deltage.
Se hele programmet her
Eller skriv eller ring til mig.