Nogle gange møder man mennesker, som bare er søde og omsorgsfulde uden snert af at være beregnende.
Det er værd at bemærke, værdsætte, hylde og sige mange, tusinde tak for. Og det er værd at lade sig inspirere af og dele, for helt ærligt- er det ikke sødme og venlighed, der binder os sammen?
Oprigtig sød
Ohana er guldsmed på Østerbro. Han er meget dygtig og utrolig sød. Ikke bare venlig, men oprigtig sød.
Min far har ikke ret mange penge. Eller nærmest ingen, da han lever af den folkepension, som han får udbetalt. Han brokker sig ikke, tværtimod er han fantastisk god til at se og værdsætte gratis glæder samt spotte tilbud og leve på en sten. Men selvfølgelig kan det ses – han går ikke i pels, mærkevarer eller dyre sko. Tværtimod holder han sine ødelagte briller fra Tiger sammen med en klips for at få dem til at række længere.
At se kunder som mennesker
Det tror jeg, at Ohana bemærkede, da jeg kom med min far for et par måneder siden og bad ham forlænge et guldarmbånd, som jeg havde fået i gave af min farmor ved fødslen, men aldrig gået med, da det var til en nyfødt.
Efter lang snak om forskellige muligheder for at forlænge og priser herpå, accepterede vi et tilbud, som vi begge fandt rimeligt, men også bekosteligt. Det var min far, som betalte, da forlængelsen var min 40 års fødselsdagsgave.
Kort efter knækkede armbåndet, da det var for spinkelt til min hverdag og sprælske adfærd. Min far og jeg gik til Ohana, som kom med forslag til reparation og forstærkning, men også godt kunne se, at min far allerede havde betalt flere penge end han havde for forlængelsen.
Nu kommer det søde
Meget, meget sødt, og uden spor af arrogance eller storladenhed foreslog Ohana, at han ville se, om han havde en rest af en guldlænker, han kunne væve ind i den eksisterende for på den måde, at gøre armbåndet mere holdbart. Da det var en rest, skulle vi selvfølgelig ikke betale. Heller ikke for hans tid, for i hans øjne var der tale om en reparation.
Ohana kunne sagtens have bedt om penge for både udførelse og guldlænken. Men jeg tror, han så situationen og ønskede at understøtte min far i at være giveren af det fine, smukke armbånd, som uden tvivl kostede langt mere, end nogen af os havde regnet med. Det synes jeg, var meget, meget sødt.
