Jeg elsker at bevæge mig. Konditionstræning, styrketræning, udstrækning. Jeg er vild med det hele. Jeg elsker også at være udenfor – uanset vejret. derfor har jeg længe gået med en tanke om, at det kunne være dejligt, hvis jeg kunne gøre min glæde og begejstring for motion i naturen til en del af mit arbejdsliv.

Og sådan blev det
Ved et tilfælde så jeg en annonce for Kulturskolen, som søgte foredragsholdere og undervisere. Jeg henvendte mig med et foredrag om “Gratis Glæder”, men fik hurtigt talt mig varm på idéen om at undervise i motion og bevægelse under åben himmel. Så det gør jeg nu! Underviser i motion og bevægelse to gange om ugen i Dyrehaven.
Motion under åben himmel – hver torsdag
Det handler ikke om at være hurtigst, stærkest eller bedst, men om glæden ved at bevæge sig. Glæden ved at mærke, hvor meget kroppen kan, når vi bruger den. Når vi løber, hopper og springer. Svinger armene, ruller skuldrene, spænder mavemusklerne og aktiverer musearmene.
Glæden ved at begejstres og frydes sammen over naturen, den friske luft, hinandens smil og glæde, når vi mærker at vores kroppe er i trivsel.
Hver torsdag eftermiddag underviser jeg derfor i motion og bevægelse i Dyrehaven fra nu af. Du kan læse mere her.
Øvelserne tager afsæt i klassisk gymnastik og bevægelse, kombineret med cirkeltræning.
Bevæg dig i naturen for seniorer – hver tirsdag
Min mormor lavede gymnastik helt indtil hun var 90 år. Min mor er 70 år og stadig stærk og smidig og i god form. Hun løber, vinterbader og dyrker bevægelse. To stærke kvinder, som begge har givet mig glæden ved motion og bevægelse.
Den glæde ved jeg gerne dele med andre, og i især ældre mennesker, fordi kroppens sundhed, mobilitet og styrke er afgørende for, hvad man kan opleve og nyde i den tredje alder. Derfor underviser jeg også seniorer i bevægelse – det sker hvad tirsdag i Dyrehaven. Du kan læse mere her.
Konceptet er enkelt. Det handler om at bevæge sig og bruge kroppen. Komme ud i den friske luft og mærke naturen. Være sammen med andre mennesker og lade sig smitte af deres glæde og begejstring.
Stille og roligt, men stadig så det kan mærkes, arbejder vi hele kroppen igennem, så alle led og muskler kommer i sving, uden at det bliver for vildt. Vi træner kondition, udholdenhed, styrke og koordination ved brug af simple øvelser hentet fra gymnastikkens verden. Målet er, at vi får sved på panden og smilene frem.
Jeg glæder mig
Jeg glæder mig og frydes over, at en vag drøm er blevet til virkelighed. Tænk, hvor heldig jeg er, at det kan lade sig gøre. At jeg har fysisk, mod og økonomisk frihed til at træffe dette valg, som jeg ved, vil gøre mig glad. Jeg glæder mig!

